Annonce
Indland

Finanslovspenge til de ældre er fordelt

Kommunerne kan se frem til 500 millioner kroner til ældrepleje. Pengene udbetales i foråret.

Med finansloven for 2018 blev det aftalt, at kommunerne skal have 500 millioner kroner årligt mere til de ældre. Og nu har regeringen fordelt pengene mellem kommunerne.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunerne kan bruge midlerne til at ansætte nye medarbejdere eller opjustere deltidsansatte på plejehjem eller i hjemmeplejen.

- Det bliver kommunernes opgave at vurdere, hvor behovet for ekstra medarbejdere er størst, og hvilke kompetencer der er behov for lokalt, udtaler ældreminister Thyra Frank (LA) i pressemeddelelsen.

- Ønsket er, at de ældre vil mærke, at der er lidt mere tid til nærhed, pleje og omsorg, og at medarbejderne vil opleve bedre arbejdsvilkår, udtaler ministeren.

Kommunerne får pengene udbetalt i løbet af foråret. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har regnet ud hvor stor en del af de 500 millioner kroner, hver kommune skal have.

Det er sket med på baggrund af "udligningssystemets demografiske nøgle vedrørende ældre", oplyses det.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce