Annonce
Indland

Filmskolens elever blokerer skolen for at få rektor afsat

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Elever på Filmskolen kræver rektor Vinca Wiedemanns afgang. Hun har forringet uddannelserne, mener de.

Den mangeårige leder af dokumentarlinjen på Den Danske Filmskole, Arne Bro, blev torsdag hjemsendt fra sit job.

Det har fået eleverne på Filmskolen til at kræve rektor Vinca Wiedemanns afgang.

Det skriver filmmagasinet Ekko.

Fredag blokerer eleverne skolen for at få rektor afsat. Det skriver de i en pressemeddelelse på deres Facebook-gruppe "Oplysningsgruppen".

- Vi anerkender, at bortvisningen af Arne Bro er en personalesag, og at proceduren omkring det bør respekteres.

- Bortvisningen har imidlertid ført til endnu en debat om rektor Vinca Wiedemanns ledelsesstil og den udvikling, skolen er på vej imod, idet Arne Bro i særdeleshed repræsenterer den kunstneriske integritet, som vi mener, er helt essentiel for Filmskolen, skriver de.

Filmskolens elever har i længere tid været utilfredse med den måde, Vinca Wiedemann driver skolen på. I sommer begyndte de første studerende på en ny studieordning, som mange har givet hårde ord med på vejen.

Men Arne Bros hjemsendelse blev tungen på vægtskålen for de studerende.

Det fortæller Martin Anton Sørensen, der studerer på filmklipperlinjen:

- Det har ikke noget direkte med Arne Bro at gøre. Vi holder meget af Arne, og han har en stor betydning, men det her er større end ham. Men vi mødtes på grund af hans hjemsendelse.

- Vi vil gerne udvikle Filmskolen sammen med en rektor, vi har tillid til, men det har vi ikke længere til Vinca, fordi vi mener, hun har forringet uddannelserne, siger han.

Siden klokken seks fredag morgen har nuværende og tidligere elever blokeret Filmskolen for at sende et tydeligt signal til rektor.

- Blokeringen af skolen har mere været en symbolsk handling. Hvis folk gerne ville ind på skolen, så kunne de godt det. Men vi er blevet mødt med respekt fra lærerne og de ansatte, siger han.

Eleverne har på Facebook meddelt, at de fredag klokken 16 afholder et stormøde om situationen for alle interesserede.

/ritzau/

Annonce
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce