Annonce
Kultur

Film: Flad furore med Gemini Man

Will Smith spiller både en lejemoder på flugt og den lejemoder, der jager ham. Foto: Paramount Pictures
Effekterne stjæler billedet, mens mesterinstruktør mister grebet om fortællingen i ”Gemini Man”.

Den har været længe undervejs. Faktisk har der i Hollywood været talt om ”Gemini Man”-projektet siden engang i 1990’erne. En film, hvor en lejemorder pludselig står over for sin stærkeste fjende til dato - nemlig en klon af sig selv.

Og nu er filmen så altså blevet til noget her ved udgangen af 2010’erne. I denne kontekst er ordet ”noget” det helt afgørende. For ”Gemini Man” bliver aldrig en helstøbt film, hvilket i sig selv er lidt af en skuffelse. Det er nemlig Ang Lee, der er endt med at have realiseret projektet. Den taiwanske mesterinstruktør har i de senere år excelleret i at lave elegante amerikanske film, hvor især ”Brokeback Mountain” (2005) står tilbage som et af de mest iltre og rørende dramaer fra 2000’erne, mens ”Life of Pi” (2012) formåede at kombinere drama med nye tekniklandvindinger. Desværre er ingen af disse succesformularer til stede i ”Gemini Man”.

Annonce

Klæg action

Det er Will Smith, der giver den som lejemorderen Henry Brogan. Han åbner med en succesfuld snigskytteaktion for så kort efter at trække sig tilbage. Det skulle Brogan imidlertid aldrig have gjort, for hurtigt er han fanget i et net af folk, der forsøger at dræbe ham. Da han en dag står ansigt til ansigt med en yngre version af sig selv, må den tidligere lejemorder både flygte og finde ud af, hvad det er, der sker omkring ham.

Will Smith spiller både den ældre og yngre version af lejemorderen, og det er tæt på at være fascinerende skræmmende, hvordan moderne teknologi kan genskabe Smith som 20-årig billede for billede. Men det er så også det, der er at sige af imponerende ting om ”Gemini Man”. For filmens ramme er intet andet end klæg action af den metervaretype, biografpublikum ugentligt fodres med over det meste af verden. Sommetider ligner flugten noget fra et computerspil, og ofte kunne man ønske sig, at scenerne var blevet taget om, når ellers dygtige skuespillere som Will Smith, Clive Owen og Mary Elizabeth Winstead overhovedet ikke rammer action-tonen. Men okay, Ang Lee kan da i det mindste sige, at det var ham, der fik lavet ”Gemini Man” færdig efter mange års trakasserier.

Film: ”Gemini Man”

Action/Science Fiction, amerikansk, Spilletid: 117 minutter, tilladt for børn over 15 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce