Annonce
Kultur

Film: Actionhelten er en kvinde

Wonder Woman er DC Comics' største kvindelige superhelt, der debuterede i tegneserien "All Star Comics" fra 1941. Foto: Warner Bros. Pictures.

Tøserne tager overbevisende styringen i Patty Jenkins' superheltefilmatisering, hvor et massivt opbud af visuelle klicheer lægger en dæmper på et ellers fast tag på figuren.

Annonce

1918. Første verdenskrig. Krigen, der skal ende alle krige, raser på fjerde nedslidende, blodige år, da fredsforhandlinger giver et lille glimt af håb. Men ikke, hvis det står til den dæmoniske general Ludendorff, der har udviklet en ny, dødbringende gas i samarbejde med den den hekseagtige Doctor Poison. Målet er ikke længere at udslette fjendens soldater, men hele London, hvilket på uhyggelig vis foregriber den efterfølgende verdenskrigs krigsførsel.

Heldigvis har den britiske spion Steve Trevor fået fingrene i Poisons notesbog, og med uventet hjælp fra amazoneprinsessen Diana fra øen Themyscira forsøger han at finde frem til Ludendorffs gasfabrik for at jævne den med jorden. Desværre ser det ud til, at Diana og Trevors planer vil sætte en kæp i hjulet på fredsforhandlingerne, så deres mission bliver tophemmelig. Hvad de ikke lige ved er, at guden Ares ikke er synderligt interesseret i, at historiens mest ødelæggende krig skal få en ende.

Kvinder er forståeligt nok ikke det første, man forbinder med actiongenren, hvor det oftest handler om at iscenesætte en drengefantasi fyldt til randen med fjendebilleder, voldsfascination, maskuline magtkampe, svulmende biceps og kvikke bemærkninger. Helst leveret med tyk østrigsk accent og rigelige mængder af varmt bly.

Men de maskuline traditioner og kønsrollerne er i opblødning og især de fantastiske genrer med fortryllede verdener, fantasy og superhelte har længe været fascineret af stærke kvinder. Især fra tegneseriernes verden kender vi de handlekraftige kvindelige helte, hvor det måske ikke ligefrem er de klassiske feminine dyder, der præger adfærden. For de kvindelige helte handler det nemlig lige så meget som for de mandlige om at beskytte de svage med en blanding af beslutsomhed og rundhåndet uddeling af håndmadder.

Annonce

Bort fra de traditionelle kønsroller

Tegneserieforfatteren William M. Marston har været helt fremme i skoene, da han i 1940'erne skabte amazoneprinsessen Wonder Woman, udtænkt som et tiltrængt skridt bort fra de traditionelle feminine kønsroller. En snarrådig, stærk og handlekraftig figur, der ikke stod tilbage for mændene og ikke var bleg for at bruge den nødvendige vold, der skulle til for at beskytte de svage. Tegneserieforlaget DC Comics tog karakteren til sig, og siden da har Wonder Woman, med den civile identitet Diana Prince, været en fast del af DC's helterepertoire. En kvindelig helt, der har givet den fornødne balance til tegneserieikonerne Batman og Superman. Den ene mere maskulin end den anden.

Der hersker ingen tvivl om, at der bygges op til det helt store DC-superhelteensembleorgie, når Zack Snyders "Justice League" senere på året rammer biograflærrederne. Med Patty Jenkins' "Wonder Woman" som sidste del af forarbejdet. Både Bruce Wayne og Clark Kents historier fik vi fortalt i "Man of Steel" og "Batman v Superman: Dawn of Justice", hvor Wonder Womans tilstedeværelse mest af alt fungerende som et underudviklet sidespor.

Begge var iscenesat af Zack Snyder, der først og fremmest er kendt for en imponerende række tegneseriefilmatiseringer af svingende kvalitet. Til gengæld skal der ikke være nogen tvivl om hans passion for stoffet, og hans særlige touch og tilgang til actionæstetikken i filmserien er tydelig i enhver frame af "Wonder Woman".

Annonce

Kvindelig instruktion og intuition

Snyder har tydeligvis produceret, mens instruktionen er overladt til amerikanske Patty Jenkins, som fik et bemærkelsesværdigt gennembrud med den feminine seriemorderfabel "Monster" fra 2003, men siden ikke har været synderligt produktiv uden for tv-mediet. Jenkins holder et stramt greb om Wonder Woman-figuren og synes at have en nærmest intuitiv fornemmelse for denne gudesmukke kvindes tanker og ønsker i en verden, hvor denne halvgud egentlig ikke hører til, men er villig til at kæmpe og ofre sig for.

Jenkins bringer, på godt og ondt, Wonder Woman-karakteren helt i front - hvor hun ifølge William M. Marstons idé også hører til. Det er bragende effektivt, og filmen er vidunderlig, når den går grassat i sammenblanding af mytologier og verdener, mens den hæmningsløst dyrker tegneseriens todimensionelle flader og det bevidst karikerede persongalleri.

Desværre kan filmens actiondel ikke helt matche Jenkins' sikre fortællemæssige tag på vidunderkvinden. "Wonder Woman"s massive overopbud af trættende, detaljeudpenslende slowmotioneffekter, hvor ingen undvigemanøvrer i filmens kampscener skal være overladt til fantasien, ender med at bremse fascinationskraften frem for at fremme den.

"Wonder Woman"

Adventure, amerikansk, 141 minutter, tilladt over 11 år

Annonce
Annonce
Middelfart For abonnenter

Lovændring kan bane vejen for boliger i Gamborg: Der skal være noget til både børnefamilier, søvbryllup-segmentet og de ældre

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Ekskæresten dræbte hendes bror: Line forsøgte i flere uger at få hjælp til at slippe fri fra voldelig kæreste

Debat

Mit digitale åndedræt

Sydfyn For abonnenter

Pendlere på Svendborgbanen til politikere: Få styr på det her

Annonce