Annonce
Ugens Bedste

Fik du stillet sulten i ugens løb?

Min læge vil givet nikke anerkendende, når jeg fortæller, at der kan gå halve år mellem, at jeg overgiver mig til pølsevognens fristelser. Men set fra et journalistisk perspektiv, kommer jeg der faktisk alt for sjældent. Fordi pølsevognen udmærker sig ved, at man kan få stillet andet end sulten. Det er også et godt sted at komme, hvis man vil have stillet nysgerrigheden. Pølsevognen er nemlig ofte central for udveksling af rygter og relevante historier.

Derfor var det ikke alene sulten, der fik Odense-redaktionens udrykningshold til at slå sig ned hos Ole "Pølse" i Bellinge Grillen forleden. Det var i lige så høj grad nysgerrigheden efter gode, lokale historier. Og nysgerrighed er det brændstof, der i disse uger driver et udrykningshold fra Odenseredaktionen rundt i alle hjørner af Odense Kommune. Den faste base på Banegårdspladsen er skiftet ud med adresser i eksempelvis Aasum, Højstrup, Sanderum og altså pølsevognen i Bellinge.

Den offensive måde at flytte redaktionen helt tæt på det liv, vi gerne vil skildre, praktiseres allerede flittigt af vores lokalredaktioner i eksempelvis Middelfart, Assens og Ringe. Med stor succes! Fordi I spiller med, kære læsere. Fordi I generøst deler jeres historier, sager og synspunkter med redaktionen, som det var tilfældet med den gruppe Bellinge-borgere, der fortalte vores udsendte om deres arbejde på at skabe fundamentet for en nyt samlingssted i Odense-forstaden. Det kom der en relevant artikel ud af. En hverdagshistorie, der går tæt på livet, som det leves og opleves, når man bor i Bellinge.

Derfor er Fyens Stiftstidendes redaktionelle udrykningshold kommet for at blive. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du brænder for en sag eller inde med en historie, vi skulle komme forbi og se nærmere på. På mandag er udrykningsholdet på campus/universitetet. Så kig gerne forbi eller skriv dit tip i en mail til odense@fyens.dk.

For når det gælder gode historier fra Fyn, har vi det lige som de fleste: Vi er ganske enkelt umættelige.

God weekend.

Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce