Annonce
Assens

FGU skal flytte inden tre år: - Vi må ikke bygge her

Snart er det slut med undervisning på FGU Fyn Assens i Vissenbjerg, den tidligere Fugleviglund Produktionsskole. Afdelingen skal nemlig lægges sammen med FGU Fyn Assens i Glamsbjerg indenfor tre år. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det nye FGU Fyn Assens har for nuværende hjemme i både Vissenbjerg og Glamsbjerg, men det kommer til at ændre sig indenfor nogle år. Det er nemlig besluttet, at skolens to afdelinger skal flytte sammen på én lokation.

Vissenbjerg: Det er formentlig snart slut med undervisning og skolegang på den tidligere Fugleviglund Produktionsskole i Vissenbjerg.

I august blev skolen ændret til en Forberedende Grunduddannelse (FGU), og dermed skiftede den også navn til FGU Fyn Assens.

Men indenfor tre år skal afdelingen i Vissenbjerg lægges sammen med afdelingen i Glamsbjerg, og det ærgrer skoleleder Inger Poulsen, der dog sagtens kan se fordelene ved en sammenlægning.

- Vi vil egentlig gerne blive her på Fugleviglund, men ministeriet (Børne- og Undervisningsministeriet, red.) har taget en beslutning, så den følger vi, fortæller hun.

- Det giver selvfølgelig god mening at samle skolen på ét sted. Det optimerer lærerkræfterne, der bliver flere lærere til eleverne, og det bliver nok også mere overskueligt.

- Men det fungerer jo også godt med et nordligt sted og et sydligt sted. Efter sammenlægningen vil nogle elever få længere i skole, siger Inger Poulsen.

Annonce

Fredet

Området omkring den gamle Fugleviglund Produktionsskole er fredet, og derfor er det ikke muligt for skolen at bygge nyt.

Derfor bliver det altså i Glamsbjerg, at de to afdelinger samles.

- Det skaber en synergi-effekt, at de unge bliver samlet i Glamsbjerg, hvor der jo også er mange andre uddannelser.

- Men det kommer samtidig til at kræve større opmærksomhed på den enkelte elev på skolen, fordi det bliver et større sted, siger Inger Poulsen.

Hvad der kommer til at ske med Fugleviglund ved Inger Poulsen ikke, men hun regner med, at den kan være interessant for mange.

- Jeg bliver bare ked af det, hvis den kommer til at stå tom, siger hun.

Inger Poulsen er til gengæld glad for, at de kender til sammenlægningen i god tid, så der er tid til at planlægge, hvordan det skal forløbe.

- Vi får hjælp af kommunen, og så gælder det bare om at få det bedste ud af sammenlægningen, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce