Annonce
Indland

Festivalsmilet stivnede

Festival-boss Troles Hersom bærer festivalens maskot tilbage på plads efter festivalen i 2002. Økonomien har han haft knap så let ved at få på plads.

Efter en turbulent periode med konkursrygter og lukningstrusler er Langelandsfestivalens fremtid på plads - så Danmarks største familiefest vil forsat sikre Langeland en millionomsætning. Men hvorfor gik det så galt?

Det er sloganet, som Danmarks største havefest har solgt sig selv på gennem de senere år. Med succes. Endda stor succes.

Sol, sommer og glade mennesker har nærmest været synonymt med Langelandsfestivalen, når den sidst i juli i en lille uges tid har omdannet Rue Mark i Rudkøbing til et eldorado for børn og voksne.

Men de seneste 14 dage har smilet hos folkene bag Langelandsfestivalen været lidt anstrengt.

Der blev sat spørgsmålstegn ved, om den 16-årige festival, der er på vej til at sige farvel til teenageralderen og står på kanten til at blive voksen, overhovedet kom til at fejre sin 17-års fødselsdag.

Ville festivalen overleve konkursbegæringer, millionunderskud og rygter om svindel hos idémanden og skaberen af festivalen, Troels Hersom?

Nu tyder meget på, at det vil den. Overleve. Det var i hvert fald løftet fra Troels Hersom til Stiftstidende midt i denne uge.

- Der bliver også Langelandsfestival i 2007 uanset hvad, sagde Troels Hersom.

Og med den energi og fandenivoldskhed der har været kendetegnet for ham, siden han i en efterbrandert for over 16 år siden fik idéen til, at Langeland også skulle på festivalkortet, skal det nok også lykkedes: At publikum næste år kan høre musik fra Store Scene eller Møllers, mens ungerne hygger sig i børneland med leg, musik og underholdning af kendte kunstnere, som de ellers kun ser i tv.

Men tilbage til begyndelsen.

Annonce
Grafik: Gert Ejton

Født i en bagskid

Langelands største kulturbegivenhed blev født i en bagskid. Troels Hersom kendte en, der ejede Tranekær Fyr, og her holdt man gilde. Årh, det var dejligt. Sjovt, og så smuk Langeland er. Stemningen var euforisk, og festaben Troels Hersom greb dagen derpå telefonen og kontaktede sin kompagnon Patrick Hickey. Stemmen lød nok lidt ulden.

- Vi laver en festival på Langeland, sagde jeg, og Patrick svarede: "Det lyder dybt åndssvagt".

Men det var det ikke.

I 1991 kunne Troels Hersom sige goddag til publikum på Rue Mark. Og selv om der var stor skepsis hos de lokale, gik der ikke mange år, før de kunne se, at ham københavneren havde fat i noget af det rigtige. Og i løbet af de næste år voksede festivalen, samtidig med at både forretningslivet og foreningslivet på Langeland fik fyldt deres pengekasser, når de mange gæster hyggede sig på den festival, som Troels Hersom snart omdøbte til Danmarks største havefest.

Lis Sørensen er bare en af de mange musikere, der har underholdt publikum på Rue Mark i Rudkøbing gennem årene.

Underskud fra starten

Men økonomisk gik det allerede galt det første år. Forventningerne var 25.000 gæster. Der kom 2500.

- Det var en katastrofe. Jeg havde været klar til at satse 800.000 kroner, men kom til at tabe 1,5 millioner kroner. Kreditorerne blev tilbudt 25 procent af deres tilgodehavende, resten ville de få efter næste festival. Og de troede på mig, lød det senere fra Troels Hersom.

Også de næste tre år gav festivalen underskud, og Hersom gav næsten op.

- Men min daværende kæreste, Inge, overtalte mig, da jeg var lige ved at lukke og slukke. "Du kan ikke bare gå din vej. Tænk på alt det sociale, på folkene, der hygger sig og knokler deres røv ud af bukserne. Langelandsfestivalen er blevet deres hjertebarn", sagde hun.

Så han forsatte. Nøjagtig som han har gjort, hver gang økonomien har blinket med røde tal. Og det har den gjort mange gange gennem årene.

Forklaringen ligger lige for. Troels Hersom har noget med tal. De er ikke hans gode venner. Som en god ven siger: "Han tror at to plus to giver seks".

Og det gør det som bekendt ikke.

Selv har han i den forløbne uge over for pressen også sagt: "Jeg har ikke gjort det så snedigt økonomisk. Jeg indrømmer, jeg ikke har kunnet styre det økonomiske."

Og det er Langelandsfestivalens problem i en nøddeskal.

Lige så idérig Troels Hersom er til at se muligheder og forretninger, lige så elendig er han, når det gælder økonomi.

Og det er forklaringen på, at festivalen trods nærmest udsolgt de senere år har tumlet med ondt i økonomien i så alvorlig grad, at lukningstruslen allerede rumsterede forud for festivalen i år.

Men ved at sælge nogle af sine ejendomme i København og rokere på det virvar af selskaber, der er den økonomiske base for Troels Hersom, lykkedes det ham at betale sine kreditorer.

Over for Stiftstidende erkendte han allerede i sommer, at det var sidste år, han selv stod med det økonomiske ansvar.

- Jeg har allerede lavet en bindende aftale med nye investorer. Nu kommer der friske øjne og frisk kapital med i ejerskabet af Langelandsfestivalen, og det er sundt for os alle. Min svaghed er, at jeg ikke er forretningsmand. Ikke på den måde. Jeg er bedst i modvind, lød det fra Troels Hersom, få dage før den 16. udgave af festivalen åbnede.

Så selv om økonomien har kørt op og ned gennem årene nærmest i takt med trommehvirvlerne på scenerne, er det lykkedes Troels Hersom at få sit hjertebarn til at overleve.

Og det er de glade for på Langeland, hvor både foreningsfolk, forretningsliv, politikere og hr. og fru Langeland godt ved, hvad havefesten betyder for øen:

Penge. Penge. Penge.

Lisa Nielsson er bare en af de mange musikere, der har underholdt publikum på Rue Mark i Rudkøbing gennem årene.

God omsætning

Chr. Pedersen, formand for Handelsstandsforeningen i Rudkøbing, anslår, at festivalen giver en omsætning på 30-40 millioner i de uger, hvor øens befolkningstal er mere end fordoblet. Rudkøbings borgmester Johan Norden mener også, at festivalen er med til at sætte Langeland i fokus på en langt mere positiv måde, end det ellers sker.

- Langelandsfestivalen har betydet, at utrolig mange mennesker har fået øje på Langeland. Og det smitter selvfølgelig af, for når folk har haft en positiv oplevelse et sted, vender de gerne tilbage. Derfor ville det også være noget nær en katastrofe, hvis festivalen måtte lukke, fastslår Johan Norden, der selv som en af de nærmeste naboer til festen i boligen på Rue Villavej kan sidde hjemme i haven og lytte til musikken.

At kommunen så i øjeblikket har lidt mere end en halv million kroner til gode hos Troels Hersom, efter at 2006-udgaven af havefesten endte i et katastrofalt minus på 17 millioner kroner, får ikke Johan Norden til at tvivle.

- Nej. Det er trist, at det er gået sådan. Men det handler om at se fremad. Og for Langeland er en fremtid uden festivalen rigtig skidt, siger han.

Også den kommende borgmester i den nye Langelands Kommune, Knud Gether, er klar over havefestens betydning for øen.

- Jeg vil gøre hvad som helst for, at festivalen fortsætter i mange år. Økonomisk kan vi ikke skyde penge i den. Men vi kan forhåbentlig hjælpe på andre områder. Jeg vil gøre mit til, at det sker, fastslår Knud Gether.

Så mens Troels Hersom den seneste uges tid har brugt dagene på møder for at redde havefestens fremtid, har han til gengæld ikke haft meget tid til familien hjemme i pragtvillaen på Skodsborg Standvej nord for København, hvor hans hustru Jette og parrets snart fire måneder gamle Christine sørger for, at der trods alt også er andet i livet end Langelandsfestivalen.

Og mon ikke den lille pige, der blev født tre dage før festivalstarten i år, har kunnet gøre den stolte far glad, når han har parkeret sin Mercedes efter endnu en dag med møder med advokater, revisorer og andre slipseklædte mennesker. På samme måde som Troels Hersom og alle på Langeland håber på, at Danmarks store havefest også de kommende år vil kunne leve op til sit slogan: Alle er glade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce