Annonce
Indland

Festivalgæster efterlader op mod 2000 ton affald

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Roskilde Festival brander sig på at være bæredygtig. Alligevel samler festivalen 2000 ton affald hvert år.

Man skulle ikke tro, at en stor del af gæsterne på Roskilde Festival tog hjem natten til søndag, når man kigger ud over resterne af festivalpladsen.

For efter at festivalen officielt er slut søndag eftermiddag, står der fortsat række efter række med opslåede telte, som er efterladt til skrald.

Den store mængde affald efterlades, selv om Roskilde Festival igen i år har forsøgt sig med nye indsatser for at nedbringe mængden af affald.

Festivalens talskvinde, Christina Bilde, mener dog, at det går den rigtige vej.

- Når man kigger derud, så synes jeg både, at man ser områder, der bliver større og større, hvor folk rydder op, og så ser man også et campingområde, som stadigvæk flyder med telte.

- Men vores generelle indtryk er faktisk, at vi har deltagere i år, som har fyldt containerne på sorteringsstationerne, og som under festivalen har været gode til at bruge affaldsspandene, siger hun.

Roskilde Festival har de seneste tre år samlet mere end 2000 ton affald, når den otte dage lange festival er slut.

Størstedelen af affaldet bliver kørt til forbrænding, og oprydningsarbejdet koster Roskilde Festival cirka otte millioner kroner.

Men fordi festivalen ønsker at tage førertrøjen på i forhold til grøn omstilling, har Roskilde Festival i år forsøgt sig med nogle nye indsatser for at nedbringe mængden af skrald.

Blandt andet ved at udvide campingområder såsom Clean Out Loud, hvor festivalgæsterne påkræves at rydde op. Festivalen har også afskaffet glas og sugerør af engangsplastik og indført genanvendelige glas.

I juli gennemførte festivalen Northside i Aarhus den første festival uden glas af engangsplastik. Her oplevede man, at det smittede af på festivalgæsterne, så de generelt holdt pladsen ren og pæn.

Det førte blandt andet til, at to oprydningshold, som mødte ind en morgen under festivalen, ikke havde noget at lave, fordi der ikke var noget affald.

Det er langtfra det samme, man kan sige om årets Roskilde Festival. Alligevel tror Christina Bilde, at sådanne tiltag har en indvirkning på gæsternes vaner.

- Det er svært at sammenligne med Northside, fordi vi er en campingfestival, hvor man kan efterlade alt muligt andet end krus.

- Men jeg tror helt klart, det betyder noget. Det er for svært at sige mængdemæssigt, hvor meget det betyder. Men jeg tror helt klart, det er noget, der skubber til vores deltageres bevidsthed, siger hun.

Det er søndag eftermiddag endnu ikke til at sige, hvor mange ton affald Roskilde Festival ender med at samle sammen i år.

Det tager nemlig som minimum tre måneder at rydde op efter festivalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce