Annonce
Middelfart

Festival i balance: Kan ikke blive større

Bandet Trias med lokale Jonas Kongsted i forgrunden var på scenen i hal 1 lørdag eftermiddag. Foto: Søren Gylling

De fysiske rammer gør, at Strib Vinterfestival ikke kan blive større end nu. Så når prisen for de store navne stiger, må den fynske festival skrue på billetprisen og mikset mellem kendte og mindre kendte navne for at holde på såvel økonomi som sit trofaste publikum. Og det lykkes igen i år, hvor der er godt og vel 1000 på plads til hver af de to store aftener.

Strib: Der er plads til masser af smil og masser af musik på Strib Skole denne weekend. Strib Vinterfestival har indtaget lokalerne med alt fra upcoming folkemusik-navne over frokostjazz til Lis Sørensen og Laura Mo.

Sidstnævnte har skrevet forord til årets program, og her kalder hun den 30 år gamle festival for "en modig rebel, som hver vinter stikker næsen op af den frosne jord".

Nu er det ikke just følelsen af oprør, man bliver mødt med under en rundtur til de tre scener på festivalen. Men der er masser af livsglæde blandt det overvejende ældre publikum, og det kan måske betegnes som rebelsk i sig selv nu om dage.

Med godt og vel 1000 publikummer på plads til de to store aftener fredag og lørdag kan festivalen da også konstatere, at formen er fin. 225 frivillige sørger før, under og efter for, at det ikke kun er publikum, der klapper, og på bunden af det hele venter sorte tal, som kan sikre, at der også næste år holdes vinterfestival i Strib.

Annonce

Når vi taler om den genre af musik, som vi præsenterer i Strib, så er der måske 25 navne i Danmark at tage af, hvis du skal have nogle, som alle kender. Derfor er vi også allerede nu igang med at booke musik til næste år.

Erik Busk, Strib Vinterfestival
Erik Busk fra festivalens bestyrelse og Mette Brun Christensen, der har ansvaret for at booke musik til den gratis caféscene - fanget lørdag eftermiddag. Foto: Søren Gylling

Den stille udfordring

- Udfordringen for os generelt er, at vi hverken kan eller skal være større, for det kan de fysiske rammer på skolen ikke holde til. Så når prisen for de gode kunstnere stiger, fordi der ikke længere er penge i pladesalg og streaming, så har vi kun mulighed for at justere økonomien ved enten af sætte billetprisen op eller mikse vores udbud af kunstnere, siger Erik Busk.

Han er med i bestyrelsen hos foreningen GUF, der arrangerer festivalen og er én af dem, der arbejder med Strib Vinterfestival hele året.

En partoutbillet til hele festivalen koster 775 kroner i år, men det er også muligt at købe billet til de enkelte aftener. Her er prisen steget med 10 procent i år.

- Men vi kigger lige så meget på, hvilke navne, vi skal booke. I vores formålsparagraf forpligter vi os til at præsentere "God, Underholdende Folkemusik", og vi er stolte af at kunne booke navne som Madison Violet, der er kommet hertil fra Canada for at spille hos os. Men det er også spændende at have en Pernille Rosendahl på besøg i år. Det er første gang, hun er med, og hun har helt sikkert potentialet til at dukke op igen, siger Erik Busk.

Bandet Snowlark på scenen ved årets vinterfestival. Foto: Søren Gylling

En skarp top 25

Hemmeligheden er nemlig at finde balancen mellem nye navne på vej frem, etablerede folkemusiknavne og så de plakat-artister, der kan trække et stort publikum til.

- Og når vi taler om den genre af musik, som vi præsenterer i Strib, så er der måske 25 navne i Danmark at tage af, hvis du skal have nogle, som alle kender. Derfor er vi også allerede nu igang med at booke musik til næste år, siger Erik Busk.

Men lørdag eftermiddag var festivalen endnu nogle timer fra at kulminere med navne som Katinka, Sko/Torp og Lis Sørensen, inden Signe Svendsen og Teitur tager over søndag.

Og derfor var der plads hos den førstegangsfrivillige Lars Frandsen til at dvæle over, hvad festivalen gør ved ham.

Han er lokal og bidrager med at sælge fadøl i caféen. Kun halvdelen af de 225 frivillige er fra nærområdet, mens resten kommer fra hele landet.

- Jeg elsker musik, så det er dejligt at være med. Min ældste datter er også frivillig her, og jeg kan godt lide at stå her og snakke med folk. Jeg er helt i flow, siger Lars Frandsen, der til daglig er vejformand hos Middelfart Kommune og dermed er vant til at være den, der skal sætte folk igang.

- Det er en god oplevelse at se, hvor langt man kan komme med frivillighed. Det rykker virkelig noget, siger han.

Camilla Skærbæk var med Trias på scenen som sangerinde. Foto: Søren Gylling

En banjo uden krummelurer

Og måske er det også den følelse, musikeren Laura Mo hentyder til, når hun i sit forord slutter således: Strib Vinterfestival er så autentisk og upoleret som en banjo uden krummelurer, såvel som det er en oplagt mulighed for, her i vinterkulden, at frydes og forelskes i en menneskeskabt virkelighed, hvor tiden ikke er imod os, men med os.

Der er vinterfestival igen om et år.

Trias på scenen ved Strib Vinterfestival. Foto: Søren Gylling
Guldkronens frokostjazz er et populært indslag. Her er det de lokale Godsejernes Jazzband, der er på scenen. Foto: Søren Gylling
Vinterfestival i Strib - med Snowlark på caféscenen. Foto: Søren Gylling
Vinterfestival i Strib. Midt på eftermiddagen var der tid til at nyde musikken. "Hos os får musikerne et meget lyttende publikum, siger Erik Busk fra festivalledelsen. Foto: Søren Gylling
Vinterfestival i Strib. Camilla Skærbæk og Trias på scenen i hal 1. Foto: Søren Gylling
Vinterfestival i Strib. Snowlark på caféscenen. Foto: Søren Gylling
Vinterfestival i Strib. Der lyttes og hygges. Foto: Søren Gylling
Lars Frandsen var for første gang med sin frivillig på Strib Vinterfestival. Og han var "helt i flow", som han selv udtrykte det. Foto: Søren Gylling
Mad Winther fra Godsejernes Jazzband. Lokalt er han også kendt som formand for Fjelsted Borgerforening. Her finder han rytmen sammen med Jesper Boie Eskildsen. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce