Annonce
Danmark

Ferie i Danmark: Lægan Pumpestation er Tøndermarskens livslinje

Lægan Pumpestation stod færdig i 1929. Pumperne kan flytte 16.000 liter vand i sekundet, når de alle er i sving. Pr-foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Tidligere i år åbnede udstillingen i Lægan Pumpestation, som er en del af det storslåede ingeniørprojekt, der afvandede Tøndermarsken og stadig i dag sørger for, at Vidåen ikke går over sine bredder og oversvømmer området.

Vi mødes ved parkeringspladsen foran Lægan Pumpestation tæt på Tønder. Den stovte bygning i røde sten rager op i det flade landskab i Tøndermarsken.

- Pumperne kører, så vi venter lige udenfor, siger Anne Marie Overgaard, som er museumsinspektør på den nærliggende Højer Mølle og har været projektleder på udstillingen på Lægan Pumpestation.

Når man åbner døren ind til maskinerne, kan man høre den dybe brummen fra de eldrevne pumper, som løfter vandmasserne fra Vidåen op fra den ene side for at lade det passere ud på den anden side. Højdeforskellen på de to sider af pumpestationen er i dag omtrent halvanden meter, og den forskel kan være væsentligt højere, når vandet står højt i Vidåen. Som regel er det blot en enkelt eller to af pumperne, der kører, men når hele maskineriet er i sving, kan de fire pumper flytte 16.000 liter vand i sekundet.

Annonce

I stedet for at gå ind bevæger vi os op på diget, hvorfra vi kan se ind over den reetablerede sø, Nørresø, og ind over Tønder til den ene side og mod grænsen til den anden. Åen skærer sig fredeligt gennem landskabet på begge sider, men hvis ikke det netværk af pumpestationer, som Lægan er en del af, var blevet opført, ville store dele af marsken ligge under vand.

- Afvandingen af Tøndermarsken er et af Danmarks største ingeniørprojekter, fortæller Anne Marie Overgaard.

- Efter Genforeningen besluttede man at udvikle egnen omkring Tøndermarsken, og dengang gjaldt det om at få gjort store arealer dyrkningsparate, og for at det kunne lade sig gøre var det nødvendigt at afvande og dræne store områder, siger hun.

Levende historie

Lægan Pumpestation blev bygget i 1929, og det er den eneste af de fire pumpestationer, der er åben for offentligheden. Den har gennemgået en større renovering, som har stået på i flere år, og tidligere i år kunne udstillingen åbne.

Udstillingen i pumpestationen zoomer ind på historien om afvandingen af Tøndermarsken, og man fornemmer, at det er et levende stykke danmarkshistorie, man bevæger sig ind i. Selvom pumpestationen nu er en turistattraktion, er dens funktion lige så vigtig i dag, som den var for godt 90 år siden.

Gennem andensalens panoramavue kan besøgende overskue det store sammenhængende naturområde, som udgør Tøndermarsken. Der er udsigt til Nørresø og Tønder og til Tyskland. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

I stueetagen bliver de grundlæggende elementer forklaret. De fire eldrevne pumper fungerer som store skovle, der roterer om sig selv og løfter vandmasserne op. Da stationen blev opført, var det med krav fra digelaget om, at Lægan fik sin egen strømledning direkte fra elværket i Aabenraa i stedet for at dele strømforsyningen med Tønder by, fordi udfald kunne have så store konsekvenser for de lavtliggende marskområder.

Annonce

Marskens fugleliv

Fra andensalen kan besøgende nyde den gode udsigt ud over det flade landskab, og hvis man ved, hvad man skal kigge efter, kan man se, hvordan indbyggerne i marsken i århundreder har forsøgt at gardere sig mod højvande. Det gjorde man selvfølgelig blandt andet ved at bygge havdiger, men der blev også skabt små forhøjninger, så husene kunne opføres i sikker højde. Værfter kaldes de menneskeskabte forhøjninger.

- Vi ved, at der har boet mennesker ude i det flade område siden den tidlige middelalder. Det var et frugtbart område og med god kontakt ud til havet, så man havde handelskontakt med Tyskland og Holland, fortæller Anne Marie Overgaard.

Anne Marie Overgaard er museumsinspektør på Højer Mølle, hvor den brede fortælling om Tøndermarsken bliver fortalt. På Lægan Pumpestation zoomer Museum Sønderjylland ind på historien om afvandingen af marsken. Foto: Peter Lilja

Stort set hele området er formet af ingeniørkunst, så alt er kulturlandskab.

- Men det er et kulturlandskab med stort naturindhold, siger museumsinspektøren.

Hun anbefaler besøgende at bevæge sig ud i området tidligt om morgenen, for eksempel til Nørresø, hvor man kan opleve det rige fugleliv.

- Det er jo de store flokkes land. Man kan se gæs og skeand. Rørdrum er måske svær at få øje på, men man kan høre dem. Deres kald lyder, som når man puster i en flaske. Desuden er der rørhøg, storke, hejrer og af og til havørn, siger hun.

Annonce

Afvandingsmodstanderen

Afvandingen af Tøndermarsken begyndte for alvor i 1925, og i 1933 var projektet i mål. Selvom der var bred folkelig opbakning til projektet, var der også kritiske røster. En af afvandingens største modstandere var maleren Emil Nolde, som en overgang boede midt i det nu afvandede område. Han var så meget imod det, han så som et uacceptabelt indgreb i den unikke natur i området, at han flyttede til syd for grænsen til det sted, hvor Emil Nolde-museet ligger i dag. Udviklingen kunne han dog ikke flytte fra, og år senere blev også marskområdet omkring hans nye hjem afvandet.

Uden afvandingen havde området dog haft svære kår i mange år efter første verdenskrig.

- De fleste steder i Danmark var man gået over til svineproduktion, og det kunne ikke lade sig gøre i marsken. Her var masser af græs og gode forhold for kreaturer, men det var en gammeldags form for landbrug. Svin har ikke noget at bruge græsset til, så skulle man modernisere landbruget efter datidens målestok, var afvandingen vejen frem, siger Anne Marie Overgaard.

Annonce
Annonce
Nyborg For abonnenter

Sygeplejerske fra Nyborg undrer sig over regeringens plan om nærhospital i hendes hjemby: - Det er helt malplaceret

Nordfyn For abonnenter

Daniella blev kørt ned - og folk kører stadig for stærkt: Bøderegn på ulykkesstrækning

Fyn

Tatovør-hær troppede op i Miljøstyrelsen: - De har vist forstået, at vi står over for et problem

Middelfart

Fire vindere er fundet: Se alle læsernes opfindsomme græskar-værker

Faaborg-Midtfyn

Er det valgets største bommert? Han efterlyser bedre skoler, men hans valgplakat skæmmes af stavefejl

Navne For abonnenter

Hov, hvad er nu det for nogle sjove små skilte: Torben tager kampen op mod fartdjævlene

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Kerteminde

Det kommende valg handler om at passe på Kertemindes DNA

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Assens

Michelle og Jonas har byens mest mærkværdige bil: - Så kan jeg da finde den, hvis folk stjæler den

Fyn

Går dit kryds til den rigtige fynbo? Tag testen og se, hvilken politiker der vil det samme som dig i din kommune

Nyborg

Ups! Uheld på køreteknisk anlæg: Elev-lastbil væltede om på siden

OB For abonnenter

Svært at se at noget bliver bedre: OB mangler at rykke sig bare en meter

Erhverv

Det begyndte med en legetøjsgravemaskine for tre år siden: Nu er firmaet på byggepladser i hele verden

Annonce