Annonce
Udland

Feministisk initiativ står på spring til Riksdagen

Gudrun Schyman - snart tilbage i Riksdagen?

Feministisk initiativ vil have ligestilling - både mellem køn og race. Læs her, hvad partiet vil gøre op med.

Feministisk initiativ står til at komme ind i Riksdagen ved søndagens svenske valg. Men er der brug for et parti, der taler feministernes sag, i et af verdens mest ligestillede lande. Og står ligestilling hos indvandrerkvinder på partiets dagsorden.

Det svarer partiets spidskandidat i Malmø, Katerin Mendez, på.

Spørgsmål: Sverige er både ifølge World Economic Forum og det europæiske Gender Equality Index blandt de allermest ligestillede lande i verden. Hvorfor er der brug for et feministisk parti?

Svar: Det er en mærkelig logik at ligestille svensk ligestilling med andre landes. Der findes intet andet område, hvor vi argumenterer på den måde. Tænk hvis vi sagde: Se på vores lønninger og se på andre landes - de tjener jo næsten ingenting. I Sverige må vi forholde os til, at den svenske Riksdag vedtog fire ligestillingsmål i 2006:

1. En jævn fordeling af magt og indflydelse i samfundet.

2. Økonomiske lighed.

3. En jævn fordeling af det ubetalte arbejde i hjemmet.

4. At mænds vold mod kvinder skal stoppe.

Disse mål blev sat op, fordi vi ikke har ligestilling. Kvinder tjener for eksempel 86 procent af mandens løn. Og på et helt arbejdsliv bliver det til 3,6 millioner svenske kroner. Kvinder står for det meste af det ubetalte arbejde, og blot 25 procent af nye fædre tager forældreorlov.

Så selv om vi har bedre resultater end i mange andre lande, så siger det mere om, hvor skidt det står til dér.

Spørgsmål: Hvad er det især i Sverige, Feministisk initiativ mener, at der er brug for at gøre op med?

Svar: Feministisk initiativ mener, at vi må synliggøre de normer, der findes i samfundet, som i sidste ende betyder, at mennesker diskrimineres. Skal vi nå målene for ligestilling, skal vi have politiske foranstaltninger, der aktivt bekæmper forskelsbehandling. Om det så handler om kønsdiskrimination, etnisk diskrimination eller aldersdiskrimination.

Derfor har vi også et klart antiracistiske perspektiv. Feminisme og antiracisme hører sammen. Etnisk diskrimination har samme konsekvenser som forskelsbehandling baseret på eksempelvis køn, som skaber en ulige fordeling af magt, begrænset råderum og ulig økonomisk fordeling.

Spørgsmål: Nogle forskere har i Danmark påpeget, at ligestilling særligt er et problem i nogle indvandrermiljøer. Anser du det som en udfordring, Feministisk initiativ skal tage op?

Svar: Nej - virkelig ikke. Desværre handler den offentlige debat i stigende grad om "vi" og "dem". I virkeligheden er der en general opfattelse i samfundet, der fører til, at kvinden er værdsat lavere end mænd. Og det er ligegyldigt, hvor i verden man kommer fra.

Spørgsmål: Feministisk initiativ mener, at man skal have et andet Sverige. Hvad er mest presserende at få lavet om?

Svar: Vi skal have gjort op med billedet af os selv som nation. Vi ser os selv som ligestillede, åbne og tolerante. Når vi bilder os selv det ind, står den opfattelse i vejen for at kunne løse de knuder op, som er i det svenske samfund i dag. Feministisk initiativ er et parti, som aktivt arbejder for at modvirke diskriminering, der strækker sig længere end til kønsdiskriminering.

Spørgsmål: Hvad ville være den første lovændring, Feministisk initiativ ville gennemføre, hvis partiet fik flertal i Riksdagen?

Vi vil forpligte Medlingsinstitutet (en styrelse, der tager sig af arbejdsmarkedsspørgsmål, red.) til at arbejde for ligeløn.

Og vi vil gøre barselsorloven individuel, så hver forældre har deres egen personlige orlov.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce