Annonce
Kultur

Fem stjerner: Brandts sætter designikon på plads

Værker fra Vilhelm Lundstrøms sidste periode er smukt belyst bagest i udstillingen. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Med udstillingen om Vilhelm Lundstrøm og den gode smag formår Brandts i Odense at lave en smuk og stringent udstilling, som på en lækker måde sætter nutidens boligindretning ind i en historisk ramme.

Ikke uden grund vil det i de kommende måneder være helt hjemligt at træde inden for hos Brandts i Odense. Udstillingens kunstværker er suppleret med møbelklassikere som lampen PH5 og sofaen Poet designet af Finn Juhl, og selv om de ikke nødvendigvis står hjemme hos os selv, kender vi dem udmærket fra bolig- og dameblade. De er designet for mere end 75 år siden, men holder tydeligvis endnu, hvis man vil bo stilrent og moderne.

At designet lige så længe har gået hånd i hånd med kunsten på væggene, er anderledes overraskende.

Annonce

Lundstrøm på Brandts

68 af Vilhelm Lundstrøms værker er med på udstillingen - herunder ni tegninger.Derudover er ni Finn Juhl-møbler med og seks af hans akvarel-arkitekttegninger, seks PH-artifakter plus møbler af Kaare Klint og Michael Thonet samt en lampe af Vilhelm Lauritzen.

Kataloget, som er udgivet sammen med udstillingen, koster 248 kroner.

Kilde: Brandts.

Gæster i udstilllingen må gerne sidde i de Finn Juhl-designede møbler, som han lavede og præsenterede sammen med Lundstrøms-malerier. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Fra furore til god smag

At Vilhelm Lundstrøm skulle få indflydelse på de designikoner, der voksede ud af mellemkrigsårene, lå ikke fra begyndelsen i kortene. Det ser man på udstillingen, der er bygget nogenlunde kronologisk op - fra hans første papkassebilleder, som med deres manglende guldrammer og brud med den gængse kunstopfattelse vakte stor furore allerede før 1920, til han ret hurtigt fandt sin enkle form og blå farver i maleriet. Det er her, han bliver så genkendelig.

Om Lundstrøm sagde man, at han malede en kande, som han malede en kvinde, og måske er det derfor, at uanset om det er det ene eller det andet, synes man, at man har set det hele før.

Af samme grund er det også imponerede så mange værker, Brandts har fundet frem til udstillingen. Mængden imponerer, og de bekræfter i den grad, at Lundstrøm hang fast i de samme motiver. Også da han til sidst i karrieren brugte flere farver og lod de stramme figurer blive mere løse i kanten.

Flere steder har Brandts haft held med at vise originale Vilhelm Lundstrøm-malerier i den kontekst, møbeldesigner Finn Juhl præsenterede dem i sammen med sine egne møbler. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Livsbanen cementeret

At lave en udstilling, der er tro mod Vilhelm Lundstrøm og hans samtids idéer om det enkle og funktionelle, kræver stil, og det har Brandts. De højloftede gamle industrielle rammer er blevet klædt i kunstnerens farver, og i rummet forbeholdt hans eneste offentlige værk - mosaikkerne i Frederiksberg Svømmehal - er rumligheden så sikker, at det er lige før, der lugter af klor.

Den nutidige ramme fuldendes af, at fire nulevende kunstnere giver deres bud på, hvordan Lundstrøm til stadighed inspirerer dem, og at den ene af dem oveni hatten har tegnet et særligt Lundstrøm-stel til udstillingen.

Med det viser Brandts ikke alene viljen til at rumme alle facetter af en moderne udstiling men også at have ramt direkte ned i en tendens, der er akkurat lige så spillevende som i 1925, da Lundstrøm forærede Poul Henningsen et maleri og cementerede sin livsbane.

Skulle nogen være i tvivl om Lundstrøms popularitet, kan de gøre som jeg på vej hjem fra udstillingen og tjekke ugeblade i den første, den bedste kiosk. På forsiden af et boligtillæg med en stue i bedste 2017-stil hænger en reproduktion af Vilhelm Lundstrøm. Han holder hele vejen.

Vilhelm Lundstrøm og den gode smag kan ses på Brandts frem til 27. august 2017. Herefter rykker udstillingen til Kunsten i Aalborg, hvor den kan ses fra 15. september til 25. februar 2018.

Nøgne damer er uomgåelige blandt Vilhelm Lundstrøms yndlingsmotiver. Han malede dem imidlertid ikke særligt flatterende. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Lundstrøm-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce