Annonce
Odense

Fem skoler har nedslidte pavilloner: 48 millioner kroner til at forbedre forholdene for byens folkeskoleelever

Nedslidningen er total. Her på Paarup Skoles pavilloner. Foto: Kim Rune
Alle byens folkeskoler er blevet gennemgået for at kunne bruge pengene på renovering bedst. Fem skoler har pavilloner, der er nedslidte.

Hvordan bruger man bedst 48 millioner kroner på at forbedre forholdene for byens folkeskoleelever, når nu der formentlig er projekter for langt mere, end der er penge til. Svaret er tålmodighed og en grundig screening.

- Vi har selvfølgelig en god idé om, hvordan vedligeholdelsestilstanden er på byens skoler. Men da der blev sat penge af ved sidste års budgetforhandlinger til at fjerne de midlertidige pavilloner, gik vi gang med at screene alle byens skoler. Vi skal jo bruge pengene der, hvor det giver mest mening, forklarer Birthe Papsø, chef for ejendomsafdelingen under By- og Kulturforvaltningen.

Screeningen munder ud i en rapport, som politikerne i By- og Kulturudvalget samt Børn- og Ungeudvalget får efter sommerferien - formentlig i august. Og så bliver det op til politikerne at foretage en kvalificeret prioritering af de knapt 40 millioner kroner, der er tilbage til de andre skoler. Dog på baggrund af en indstilling fra forvaltningen.

Foruden Paarup Skole har fire andre skoler pavilloner, der er så dårlige, at de har fået vurderet "under middel stand". På den ene skole vurderer ledelsen, at pavillonerne kan fjernes, og at aktiviteterne kan flyttes tilbage til selve skolen efter mindre ombygninger, mens det er vurderingen på de øvrige skoler, at pavillonerne skal erstattes med nyt byggeri.

Det har dog ikke været muligt for avisen at få oplyst, hvilke andre fire skoler der er tale om.

Når arbejdet på Paarup Skole allerede er i gang, er der flere gode forklaringer:

- Dels var det den skole, der har de allerdårligste pavilloner. Og så fremgår det også direkte af forligsteksten, at en del af pengene skal bruges til at gøre noget ved problemerne på Paarup Skole, forklarer Birthe Papsø.

Arbejdet med at fjerne de gamle pavilloner på skolen beløber sig til cirka 7,4 millioner af den samlede pulje på 48 millioner.

De 48 millioner skal ifølge budgetforliget bruges på at slippe af med nedslidte pavilloner på byens skoler fra i år og frem til 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce