Annonce
Livsstil

Fem juleborde: Dækket med guld, glinsende sølv, farver, fællesskab og frygt for den forliste jul

Havblik er temaet for Royal Copenhagens årlige julebordsudstilling. det er fortolket af seks forskellige borddækkere. Udstillingen kan opleves frem til 31. december i forbindelse med Royal Copenhagens butik på Amagertorv i København. Foto: Jeppe Bjørn for Royal Copenhagen

Havblik er overskriften for årets udstilling af juleborde hos Royal Copenhagen. Det er 56. gang, at Royal Copenhagen byder indenfor til juleudstilling i forbindelse med butikken på Amagertorv i København. Blandt årets borddækkere er:

Gun-Britt Zeller, frisør og dedikeret vinterbader.

Martin Bigum, billedkunstner.

Rebekka Elbek, guldsmed og kunstner.

Emilie Helmstedt, designer, kunstner og vinder af Magasinprisen 2018.

Oliver Hartkopp, professionel surfer bosiddende i Klitmøller.

Julebordet glinser som havet

Når måneskinnet rammer havet ved Tisvilde Strand, farver det vandet gråt, sølv og blåt. Og det er de nuancer, som den passionerede vinterbader, stilikon og frisør Gun-Britt Zeller har brugt, da hun skulle dække årets julebord.

Dry Martini og østers står klar til at tage imod julegæsterne. Der er plads til fire - den helt nære familie med manden Torben, sønnen Jeppe og hans kæreste Hannah, rundt om det intime bord.

- Julen er først og fremmest symbolet på det tætte samvær med familien. Det er dage med dejlig mad og ikke mindst tid til at lade roen sænke sig oven på en travl december, fortæller Gun-Britt Zeller.

Hun har ladet sig inspirere af havet og naturen omkring Tisvilde Strand og blandet sten og skaller med antikviteter og moderne design. Enkelt, eksklusivt og effektivt valgt i sarte, sølv og grå farver med et strejf af blåt. Hun har dækket op på et bord af rustikke molesveller.

Krystalglas fra Waterford glinser i lysekronens skær. Fra det multifarvede Elements stel har hun valgt de grå middagstallerkener og kombineret dem med Royal Copenhagens helt nye stel Hav. Der er broderede servietter og sølvbestik på bordet. Stearinlysene står tændt i fattigmandslysestager. Det klassiske fremhæves af konstrasten i det rå bord.

Den forliste jul

Kun en tåbe frygter ikke havet. Eller julen. Multikunstner Martin Bigum har skabt et julebord, der er ved at drukne i det oprørte hav.

- Julen er hjerternes tid, men for mange kan det også være smerternes tid – og jeg har selv oplevet, hvordan det, der skulle have været en fest, er endt i kaos, siger Martin Bigum om sin ekspressive fortolkning af et julebord, der er kæntret.

Til julebordsudstillingen har kunstneren malet ”Venskab”, der er hængt op i en blå muslingeskal. Det får beskueren til at huske, at julen også har en bagside af sorg, savn og ensomhed. Malet i olie svømmer to mænd langt fra land, og i den abstrakte himmel truer minder, erindringer og drømme, som var de et uvejr, der trak op over havet.

Bigum har også komponeret en melodi: ”The Ocean Doesn’t Sleep at Night”, som han har indspillet på klaver. Den høres i baggrunden.

Julens poesi

- Julen har stor betydning for mig. Den er magisk med sine hemmeligheder i hver en krog, sine mørke gader, som fyldes med glitrende julelys og familier, der samles om bordet. Jeg kan ikke komme tidligt nok i gang - for mig må det hele gerne begynde i november med både julebag og musik.

Sådan siger guldsmed Rebecca Elbek, der også har været tidligt i gang med at forberede årets julebord.

Bordet har hun dækket på en bund af sand. Hun har kombineret Royal Copenhagens hvide Halvblonde-stel med sine egne dækketallerkener af banket guld. Og derudover er bordet et mylder af poetiske, små overraskelser glitrende og glimtende i guld ligesom julelysene i mørket.

Bestikket er skabt, som var det besat med muslinger og koraller. Hver kuvert har fået sin egen havfigur, der gemmer sig under en kuppel af glas. Alt sammen med til at understrege stemningen af at spise julemiddag under havets overflade.

Rebecca Elbek, der er uddannet guldsmed fra fra London Guildhall University, Sir John Cash Faculty, er kendt for at lave unikke smykker, inspireret af eventyr, vild natur og havets rigdomme. Samme inspiration kan man se i hendes poetiske udgave af et julebord.

Fællesskab og farverig julefest

Designeren Emilie Helmstedt har sluppet sit indre legebarn løs og skabt et farverigt univers dækket med Royal Copenhagen-stel til enhver smag og stil. Der er multifarvet Elements, klassisk mågestel, sirligt håndmalede Flora-kopper, hjemmelavet genbrugsdesign og alt sammen præsenteret på et stribet, farverigt koralrev.

- Det bedste ved julen er, at den sætter tiden i stå. Man kan glemme ugedagene, og bare være til og være sammen, siger designeren, der drømmer om, at julen kan være samlingspunkt for hele hendes forskellige, fragmenterede familie

Et tidspunkt, hvor alle kan føle sig set og elsket.

Men julen er ikke en tid, hvor hun glemmer verden omkring sig. For der er fokus på klimaforandringerne og beskyttelse af verdenshavene, da Emilie Helmstedt har udstillet farverne og forskellighederne på en kæmpe tallerken af et koralrev. Udover at hver eneste arm af revet rækker ud og repræsenterer forskellige grene af hendes familie, er hendes julebords-abstraktion en hyldest til havet, som hun mener, at vi alle sammen skal passe bedre på.

Jul i strandkanten

Surfer Oliver Hartkopp jagter den perfekte bølge 365 dage om året. Og juleaften er ikke nogen undtagelse. Han er ofte ude at rejse, og familien ved, at havet hiver i ham, og at der skal trænes hårdt, når målet er OL i 2024.

- Jeg plejer at opdage julen lidt i sidste øjeblik og er nok ikke det største julemenneske, siger surferen.

Derfor er hans bud på et julebord, et der kan sættes op på stranden, mellem marehalm og klitter ved Klitmøller, hvor han bor det meste af året. De kulørte lamper skaber hygge i vintermørket, og julemiddagen bliver serveret fra bagenden af bilen.

Det er arvestykker af juleplatter og Hav-stel fra Royal Copenhagen, han har dækket op med. Glassene er høje og formet til øl, der selvfølgelig kommer fra Thy. Sådan er rammerne om en god julemiddag med surfervennerne, der er helt med på, at hvis havet rejser sig og den store bølge kommer, bliver middag og julehygge forladt til fordel for en surftur.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce