Annonce
Indland

Fem gange så meget forurenet drikkevand fundet på et år

I 2017 blev der sendt fem gange så meget drikkevand ud til forbrugerne med en alt for høj koncentration af pesticidrester i forhold til året før. Det viser en opgørelse fra GEUS.

95 gange blev der i 2017 sendt vand ud til forbrugerne med et for højt indhold af pesticidrester.

Rent vand i hanen står højt blandt de ting, vi lægger vægt på i Danmark.

Og derfor er det meget alvorligt, at der 95 gange blev sendt drikkevand ud til forbrugerne med et for højt indhold af pesticidrester sidste år.

Det siger geolog ved Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch.

- Det er yderst alvorligt. Både for vandværkerne og dem, der aftapper vandet, altså os forbrugere. Fordi vi kender simpelthen ikke alle de stoffer, der er fundet i grundvandet endnu, siger han.

Tallene fremgår af et svar, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har givet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fredag.

Svaret bygger på en opgørelse, som GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - har lavet.

Opgørelsen viser, at vandværkerne i 95 tilfælde fandt, at koncentrationen af pesticidrester i vandet var for højt. Til sammenligning skete det kun i 17 tilfælde i 2016.

I 76 ud af 95 tilfælde var det nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidlet chloridazon, der var årsag til den høje koncentration af pesticid.

Chloridazon blev ellers forbudt i 1996, efter at det primært var blevet brugt på roemarker fra 1960'erne og frem til begyndelsen af 1980'erne.

- Det, at vi ikke kender alle de her sprøjtemidler, viser jo, at den måde, vi har godkendt pesticider i Danmark, har slået fejl. Ganske enkelt, siger Walter Brüsch.

Derfor opfordrer han til, at politikerne en gang for alle kommer problemet til livs.

- Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at fortsætte ad den vej, som vi har gjort i mange år. Nu er vi nødt til at gå ud og beskytte de områder, hvor grundvandet dannes.

Fundet af pesticidrester fra sprøjtemidlet chloridazon får også miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til at kræve stop for brug af sprøjtegifte tæt på drikkevandsboringer.

Han har på den baggrund besluttet at kalde miljø- og fødevareministeren i samråd.

- Det er rystende, at vi ser så mange sager, hvor drikkevand er sendt ud til forbrugerne med for meget sprøjtegift i vandet. Og det er klart, at det skal vi have bremset, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce