Annonce
Odense

Fem beslutninger: Byrådet diskuterede tvunget håndtryk

Foto: Morten StrickerTekst: Henrik JørgensenEmne: Farvelhåndtryk30-07-03
Få en kort gennemgang af fem af de beslutninger, Odense Byråd onsdag traf.

Brødtekst

Annonce

1. Fjordens Dag på pinebænken

Det bliver tidligst under budgetforhandlingerne, der starter i oktober, at Fjordens Dag videre skæbne bliver afgjort. Der kunne nemlig ikke på onsdagens byrådsmøde findes flertal for et forslag fra Alternativet om at afsætte 300.000 kroner årligt i ungdomsskolens budget til at ansætte en eventkoordinator. Initiativtageren til Fjordens Dag, Per Lindegaard Christensen, har stået i spidsen for arrangementet siden 1991, men han går nu på pension. Derfor er det behov for nogen til at overtage de administrative opgaver, han hidtil har løst. De øvrige partier mener, at pengene skal findes i forbindelse med budgetforhandlingerne.

2. Høring på vej

I området bag Rosengårdcentret og Bilka i Odense har man hidtil kunnet opleve, at to butikker, der ligger ved siden af hinanden, i nogle tilfælde ikke må sælge de samme ting. Men nye tider kan nu være på vej. I hvert fald har byrådet i Odense i enighed onsdag besluttet at sende et forslag til et nyt kommuneplantillæg i otte ugers høring. Ender forslaget med at blive vedtaget, vil det betyde, at området hvor butikkerne kan sælge de varer, de vil, udvides.

3. Nye regler for restaurationer

Et nyt såkaldt restaurationsregulativ er nu vedtaget. De nye regler fastsætter bl.a. vilkårene for udendørs musik, støj generelt, affaldshåndtering, og håndtering af spildevand i restaurationer i Odense.

4. Håndtryk og grundlovsceremoni

Den såkaldte grundlovsceremoni, der bl.a. indebærer krav om håndtryk ved tilddeling af statsborgerskab, skabte ikke overraskende debat. Egentlig skulle det blot besluttes, hvor i den kommunale forvaltning ansvaret for selve ceremonien skal placeres, men flere partier benyttede anledningen til at ytre deres holdning til det obligatoriske håndtryk. Alternativets Abdirashid Abdi kaldte håndtrykket "langt fra demokratiet og det danske frisind". Claus Houden (V) kaldte håndtrykket en skik "som i århundreder har været brugt her i landet som bekræftelse på løfter og aftaler". Udgangen på det hele blev, at et flertal godkendte, at ceremonie fremover forankres under Økonomiudvalget.

5. Socialdemokrat holder en pause

Byrådsmedlem Maria Brumvig (S) har bedt om fritagelse for sine kommunale hverv fra og med den 21. oktober og én måned frem, og det blev godkendt. Fraværet skyldes helbredsmæssige årsager. Stedfortræder for Maria Brumvig bliver Michael Lind Olsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce