Annonce
Danmark

Fem års uro kulmineret i kaos

Bølgerne er gået højt i det britiske parlament de seneste dage, faktisk siden EU-afstemningen for to et halvt år siden. Lige nu er en aftale langt væk, men kaos tæt på. Foto: Ritzau Scanpix

Hvis man man forberede sig grundigt til kaos, må briterne være verdensmester i den disciplin. Efter fem dages brexitdebat i det britiske parlament, lukkede den konservative premierminister Theresa May debatten ved at udskyde afstemningen om den udtrædelsesaftale, hun har indgået med de resterende 27 EU-lande.Forude ligger næsten fem års trakasserier:

Annonce

1 Camerons valgløfte

Briterne har - sammen med danskerne - altid hørt til de mest forbeholdne og kritiske EU-medlemslande. Briterne med den historiegivne stormantsposition følte sig nedladende fjernstyret fra Bruxelles. Med EU-modstander.partiet Ukip som katalysator rejste de kritiske røster sig alarmerende i premierminister David Camerons seneste regeringsperiode.

Det fik ham til op til parlamentsvalget i 2015 at love de britiske vælgere, at de skulle få mulighed for at stemme om fortsat britisk medlemsskab af EU.

2 Afstemningen

Da han genvandt magten, hang han på løftet. I sikker forvisning om - i lighed med alt hvad der kunne krybe og gå af eksperter og kommentatorer - at briterne ville sige klart ja til fortsat medlemskab, udskrev han folkeafstemningen til afholdelse 23. juni 2016.

Stik imod alle forventninger stemte 52 procent for at forlade EU. Resultatet var mere mudret og urovækkende end som så: Det var primært de ældre generationer, der stemte ja til udmeldelse og dermed afgjorde de yngre generationers fremtid.

Ligeledes var det den engelske befolkning i det forenede kongerige, der fik sin vilje: befolkningerne i Skotland og Nordirland var klart indstillet på at forblive i EU. I Skotland har afstemningsresultatet på ny fået løsrivelsesønskerne til at blusse op.

3 Mays aftale

Efter to et halvt år er udtrædelsen endnu ikke effekturet, men bestemt til at ske 29. marts næste år.

I den mellemliggende periode har Storbritannien og EU forhandlet om de vilkår, der skal gælde mellem de to parter i fremtiden. Store komplicerede spørgsmål som told- og samhandel har været drøftet, ligesom briterne indgår i en del fremtidsrettede EU-programmer og videnskabelige projekter af forpligtende karakter. For slet ikke at tale om de økonomiske forpligtelser, der har gjaldt og som har skullet udredes.

I november i år nåede Storbritanniens premierminister Theresa May til enighed med de resterenede 27 EU-lande om en udtrædelsesaftale. Den fastslår, at EU har 328 milliarder kroner til gode hos Storbritannien. De penge skal betales.

Desuden indeholder aftalen rammer for det fremtidige samarbejde, blandt andet hvad angår regler for told og samhandel. Parterne er blevet enige om en overgangsperiode frem til udgangen af 2021. Men fra 29. marts 2019 har briterne ikke ikke adgang til EU-møder og er hverken repræsenteret i kommissionen eller i parlamentet.

4 Uenighed og modstand

Aftalen har skullet godkendes på flere niveauer. De 27 tilbageværende EU-medlemslande sagde ja på et topmøde i november i år. EU-parlamentet har aftalen til godkendelse i januar næste år. Her ventes der ingen problemer med at stemme den igennem.

Dét har der unægteligt været hos den tredje part, det britiske parlament. Oppositionen stritter imod, det samme gør regeringens nordirske støtteparti, og selv langt ind i det konservative regeringspartis egne rækker er der stor modstand mod den aftale, Theresa May har forhandlet sig frem til.

For at gøre ondt værre er modstanderne også uenige. Nogle ønsker en større tilknytning til EU, end aftalen rummer muligheder for. Andre ønsker båndene til EU kappet fuldstændigt.

Grænsedragningen mellem Nordirland og Irland, der er EU-land, er tilsyneladende den største knast. Den grænse bliver en ydre grænse for EU efter briternes udtræden. EU ønsker ikke denne grænse omdannet til en åben port ind i EU, ligesom det også skal sikres at varer, der transporteres fra Storbritannien og ind i Irland og dermed EU overholder de fælles europæiske sikkerheds- og fremstillingsregler.

Aftale-modstanderne ønsker i stort tal en fortsat åben grænse mellem Nordirland og Irland, som har været en stor faktor i genoprettelsen af freden efter de gennem årtier lange blodige stridigheder mellem Nordirlands katolske og protestantiske befolkninger, der ønsker henholdsvis irsk og britisk tilknytning.

5 Hvad nu?

Lige nu råder kaos og bunker af spørgsmål uden svar. Hvad kommer til at ske. Ingen aner det. Adskillige, både i befolkningen og i parlamentet, har gjort gældende, at konsekvenserne af en britisk udtræden af EU ikke i tilstrækkelig grad blev fortalt og konkretiseret op til EU-afstemningen for to et halvt år siden. Det har rejst kravet om en ny afstemning.

Den mulighed har EU-domstolen sagt god for, men Theresa May har hidtil afvist den.

Skulle det endelige komme på tale med en ny folkeafstemning, er der sat vand over til ny uenighed. Den går allerede nu på, om man skal stemme om Mays foreliggende aftale med EU, eller om 2016-afstemningen om ja eller nej til EU skal gå helt om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Erhverv For abonnenter

- Kvinder er ved at banke sig selv tilbage til kødgryderne

Annonce