Annonce
Indland

Femåret for terror i København markeres med fredsoptog

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Færre borgere frygter terror end tidligere. Ifølge terrorforsker er det naturligt, at frygten aftager.

14. februar 2015 affyrede 22-årige Omar El-Hussein skud mod kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København og dræbte filminstruktør Finn Nørgaard og vagt ved synagogen Dan Uzan.

Annonce

Fredag er det fem år siden, og det markeres med et fredsoptog og uddeling af pris fra Finn Nørgaard-foreningen.

Men selv om det ikke er mere end et halvt årti siden angrebet fandt sted, så er det blot hver sjette borger, som oplever, at deres tryghedsfølelse er påvirket af frygten for terror.

Det er færre end tidligere, viser en undersøgelse fra TrygFonden.

Ifølge terrorforsker ved Försvarshögskolan Magnus Ranstorp er det dog helt naturligt, at frygten for terror aftager.

- Det kan skyldes, at der ikke er så mange terrorangreb i øjeblikket i nærheden af Danmark. Men også at kalifatet (Islamisk Stat, red.) er kollapset. Det gør, at terrortruslen mindskes, siger han.

I 2015 var der flere terrorangreb rundt i Europa. Ud over angrebet i København var der samme år blandt andet også angreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo og på spillestedet Bataclan i Paris.

Og der kan være en forskel på, hvordan vi reagerer, alt efter et terrorangrebs omfang, siger Magnus Ranstorp.

- Terrorangrebet i København var meget målrettet mod Lars Vilks (tegneren, red.) og senere synagogen.

- Modsat var det i Paris (i 2015, red.) rettet mod mange forskellige pladser og forskellige mennesker. Omfanget var større, og det har en længere og mere varig effekt.

- Men det i København var også meget stort, da det skete, siger Magnus Ranstorp.

Fredsoptoget begyndte klokken 10, hvor blandt andre pårørende, repræsentanter fra Dansk Jødisk Samfund, Finn Nørgaard-foreningen og justitsminister Nick Hækkerup (S) går i samlet flok fra Trianglen mod Krudttønden.

Ved ankomsten vil blandt andre justitsministeren lægge en blomst foran Krudttønden.

Senere fortsætter gruppen videre til synagogen i Krystalgade i indre by, hvor der ligeledes vil blive lagt blomster.

/ritzau/

Link til Finn Nørgaard Foreningen
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce