Annonce
Sport

Federer efter dramatisk sejr: Jeg fortjener det ikke

Hannah Mckay/Reuters
Roger Federer føler, at Tennys Sandgren fortjente sejren i den dramatiske kvartfinale i Australian Open.

Det var med lodder og trisser, at Roger Federer tirsdag morgen dansk tid spillede sig i semifinalen i tennisturneringen Australian Open.

Schweizeren besejrede Tennys Sandgren i fem sæt, men det kunne meget nemt være gået galt i fjerde, hvor den amerikanske modstander havde hele syv matchbolde.

Alle syv blev afværget af Federer, som mener, at Sandgren burde have stået i semifinalen.

- Jeg fortjente ikke den sejr her, men nu står jeg her og er selvfølgelig glad, siger Federer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Federer kom planmæssigt fra start mod verdens nummer 100 og vandt første sæt, men de to følgende sæt gik på overlegen vis til Sandgren.

Da det så allermest sort ud for Federer, spillede han fejlfrit, og i femte sæt gik gassen af ballonen for Sandgren, som aldrig tidligere havde stået over for den 20-dobbelte grand slam-vinder.

- Jeg sagde til mig selv, at jeg tror på mirakler. Jeg var ekstremt heldig her i aften eller i dag. Jeg ved ikke engang, hvad klokken er. Det er bare heldigt, at jeg er her, så jeg kan lige så godt få det bedste ud af det, siger Roger Federer.

I semifinalen møder han vinderen af kvartfinalen mellem Novak Djokovic og Milos Raonic.

38-årige Federer er seedet som nummer tre.

Roger Federer har vundet Australian Open seks gange i karrieren. Hans seneste triumf i turneringen var i 2018, mens hans sidste år tabte til den græske komet Stefanos Tsitsipas i fjerde runde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce