Annonce
Sport

FCK-angriber udpeges til et af verdens største talenter

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Mohamed Daramy er ifølge engelsk avis en af sin årgangs mest løfterige spillere sammen med Barcelonas Fati.

I mylderet af fodboldtalenter verden over har den britiske avis The Guardian fundet plads til en spiller fra den danske Superliga som en af sportens mest lovende aktører.

Avisen sammensætter hvert år en liste over de største ungdomstalenter, som har potentialet til at udvikle sig til deciderede stjernespillere. Fællesnævneren er, at spillerne er født i samme år.

Torsdag har The Guardian offentliggjort "Next Generation 2019", der omfatter 60 spillere født i 2002. Og her figurerer Mohamed Daramy fra FC København som det eneste dansk islæt.

Den 17-årige angriber er født i Hvidovre af immigranter fra Sierra Leone og har endnu ikke fået dansk statsborgerskab, men det er ifølge avisen kun et spørgsmål om tid.

- Og hans ønske om at repræsentere Danmark fylder landets fans med glæde og forventning, skriver The Guardian.

Daramy beskrives som en "alsidig angriber, som har imponeret enormt siden sin professionelle debut for FC København i december 2018".

- Daramy er en spændende spiller at se på, fordi han er lynende hurtig, uhyre stærk og er velsignet med fænomenale dribleevner, lyder vurderingen.

Blandt de navne på listen, som allerede er brudt igennem på højeste niveau er FC Barcelonas Ansu Fati, som fylder 17 år den 31. oktober.

Spillerne er ikke rangeret, men The Guardian fremhæver alligevel Ansu Fati som listens og sin generations måske største talent.

Fati debuterede for FC Barcelonas førstehold i august som klubbens yngste spiller i efterkrigstiden, og ugen efter blev han den yngste målscorer i klubbens historie.

Danske spillere er før fundet talentfulde nok til at komme med The Guardians liste.

I 2014 var det Mikkel Duelund, som nu spiller for Dynamo Kiev, og i 2015 var det Jacob Bruun Larsen, som har etableret sig i Borussia Dortmund, selv om spilletiden har været svingende i år.

I 2016 omfattede listen Jens Odgaard, som i dag slår sine folder i den hollandske Æresdivision for Heerenveen på en lejeaftale, mens Victor Jensen - nu Ajax Amsterdam - blev fundet god nok i 2017.

Året efter var det Mads Bistrup, som i februar 2018 blev solgt til RB Leipzig i den tyske Bundesliga.

/ritzau/

Annonce
Artikel i The Guardian
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce