Annonce
Udland

FBI registrerer stadig flere hadforbrydelser i USA

Antallet af anmeldte antisemitiske hadforbrydelser steg fra 2016 til 2017 med 37 procent - fra 684 til 938.

Antallet af hadforbrydelser er stigende i USA - navnligt dem der synes at være motiveret af antisemitisme.

I 2017 blev der registreret 7175 anmeldte hadforbrydelser i USA. Året før var tallet 6121. Det viser opgørelser fra det føderale politi FBI.

Antallet af anmeldte antisemitiske hadforbrydelser blev øget med 37 procent - fra 684 til 938. Det er tredje år i træk, at der er sket en forøgelse på dette felt.

USA's fungerende justitsminister, Matthew Whitaker, siger, at forbrydelser som disse strider mod landets grundlæggende værdier.

- Jeg er især bekymret over forøgelsen i antallet af antisemitiske hadforbrydelser, siger han i en erklæring.

De nye tal er blevet offentliggjort en uge efter, at en bevæbnet mand åbnede ild i en synagoge i Pittsburgh og dræbte 11 personer. "Alle jøder skal dø", råbte gerningsmanden, inden han åbnede ild under en navneceremoni i synagogen.

Massakren i synagogen i Pittsburgh udløste debat forud for det amerikanske midtvejsvalg den 6. november. Debatten handlede blandt andet om præsident Donald Trumps ophedede politiske retorisk og hans sprogbrug omkring ham selv som "nationalist".

Trump-administrationen afviser enhver beskyldning om, at præsidenten skulle have opildnet hvide nationalister og nynazister til vold.

Ud af de 6370 kendte gerningsmænd, der er omtalt i den nye rapport, er 50,7 procent hvide. 21,3 procent af dem er sorte eller afroamerikanere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Kager og wienerbrød slipper op

1994 Biskop Vincent Lind må godt udtrykke sig meget direkte og i ret så skarpe vendinger, når han beskæftiger sig med klager fra et yderst omstridt medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Odense, nemlig overlærer Niels Gertsen. Det har biskoppen fået både Kirkeministeriets og en nu forhenværende kirkeministers ord for. Flere års problemer omkring Niels Gertsens arbejde i menighedsrådet med masser af klagesager nåede et højdepunkt i midten af april. Da besluttede et flertal af menighedsrådets medlemmer at smide Niels Gertsen ud. Han måtte da også holde sig væk i nogle måneder, inden biskop Vincent Lind afviste flertallets beslutning, da juraen bag eksklusionen ikke var i orden. 1969 Fjernseerne hørte i morges den ellers så ligevægtige reporter, Claus Toksvig, forkynde fra kontrolcentret i Houston: Månen er landet! Alt klappede med en præcision, der endog overgik den, som forbløffede alverden i forbindelse med det første besøg på Månen i sommer. Klokken 7.53 (dansk tid) stod landingsfartøjet ”Frygtløs” på nøjagtig det forudbestemte sted i ”Stormenes Hav” med månesonden ”Surveyor” liggende i umiddelbart nærhed. Formiddagen gik derefter for astronauterne med forberedelserne til de to ekspeditioner ud i den nærmeste omegn, der er planlagt i dag og i morgen, og hvis udfald bliver afgørende for de rent videnskabelige resultater af den anden rejse til Månen. 1944 Bagerne er stadig hårdt spændt for med hensyn til deres rationer. Det er begrænset, hvor meget de kan bage dagligt, og undertiden slipper både kager og wienerbrød op tidligt på eftermiddagen. Efter hvad vi erfarer har bagerlauget i Odense nu henstillet til medlemmerne, at de holder deres butikker åbent til i hvert fald kl. 18 på alle hverdage, også selv om alle kagerne er udsolgt. Det skal stadig være muligt for folk at kunne købe brød, når de er på vej hjem fra arbejde. Flere bagerforretninger forudser, at de må holde lukket mellem jul og nytår, da månedens rationer af smør og sukker vil være opbrugt til jul. Desuden har bagerne problemer med at skaffe papir og poser nok til kager og brød.

Annonce