Annonce
Indland

Fattigdomsgrænsen er tilbage som målestok i Danmark

Med en ny fattigdomsgrænse regnes borgere som "relativt fattige", hvis de på et år tjener mindre end 117.000 kroner efter skat.

For tre år siden blev den omstridte fattigdomsgrænse afskaffet. Nu har Danmarks Statistik lavet en ny version.

Uden større bevågenhed har Danmarks Statistik fastsat en ny grænse for fattigdom i Danmark. Fattigdomsgrænsen som officiel målesnor blev ellers afskaffet i 2015.

Det skriver Jyllands-Posten.

Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN's verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.

For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.

Det forklarer Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik.

- Der var fuld armslængde, så det var os, der besluttede, hvad der er fagligt fornuftigt, siger han til Jyllands-Posten.

Den nye grænse er én ud af tre indikatorer, der skal bruges til at holde øje med fattigdomsudviklingen.

Det var under statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at den tidligere fattigdomsgrænse blev indført. Dengang blev man karakteriseret som "relativt fattig", hvis man som enlig uden børn havde en årlig indkomst efter skat på mindre end 103.000 kroner i tre år.

Med den nye version fra Danmarks Statistik regnes en borger tilsvarende som "relativt fattig", hvis vedkommende ét år har en indkomst under 117.000 kroner efter skat.

Den nye metode vil eksempelvis firedoble antallet af danskere, der var fattige i 2016 - sammenlignet med den gamle fattigdomsgrænse.

Studerende og unge, der lige er flyttet hjemmefra, samt personer med en formue regnes ikke med i opgørelsen over fattige.

Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, stod bag afskaffelsen af fattigdomsgrænsen som socialminister i 2015. Hun mener, at grænsen er misvisende. Blandt andet fordi selvstændige var overrepræsenterede.

- At være omfattet af en sådan fattigdomsgrænse er ikke ensbetydende med, at man reelt også er fattig, siger hun til Jyllands-Posten.

Også Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlige-liberale tænketank Cepos, er imod Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse.

- Jeg mener, at når man skal vurdere, om folk er fattige, så skal man se det over et længere tidsperspektiv end et år, siger Mads Lundby Hansen.

Han kalder Danmarks Statistiks definition for "meget kritisabel".

- Danmarks Statistik skal være en autoritet, der udsender valide tal, der ikke kan diskuteres, og det kan man altså her, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce