Annonce
Odense

Fatma, Drizo og Rizafeta tvangsflyttes: - Bygningerne er ikke problemet i Vollsmose

65-årige Drizo Ljeskovica har boet i Danmark siden 1993, og i denne lejlighed de seneste 19 år. Han gør sig umage med at pusle om sine planter, både dem på altanen og i forhaven. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fatma, Drizo, Rizafeta, Yildiz og Amina bor i Danmarks største ghetto. I løbet af de næste par år vil de alle modvilligt skifte adresse, fordi deres lejligheder skal jævnes med jorden. Udover at de er ulykkelige over at blive tvangsflyttet tror ingen af dem på, at nedrivningen af 1000 almene boliger vil afhjælpe Vollsmoses problemer.

Foran Granparken 122 markerer et espalier indgangen til den velholdt have, hvor både mynte og ranunkler har klaret forårets nattefrost. Haven tilhører Drizo og Rizafeta Ljeskovica på henholdsvis 65 og 61 år. Haven er dog Drizo Ljeskovicas domæne, og han høster ofte roser for den lille grønne plet.

I 2023 begynder nedrivningen af den boligblok, ægteparret de seneste 19 år har boet i. I 1993 flygtede de med deres tre døtre, der på det tidspunkt var 15, 12 og 7 år, fra det krigshærgede Bosnien.

Parret byder indenfor til juice, stærk bosnisk kaffe og traditionelle kager. I køkkenet står en kaffemaskine og et solsikkerugbrød ligger oven på mikrobølgeovnen. Der hænger en fodboldkalender i entreen, og på alle vægge er der familiebilleder, især af de seks børnebørn, der med årene er kommet til.

På altanen har Drizo Ljeskovica plantet hvidløg, og han forklarer, at man kan gro hvidløg ved bare at plante et almindeligt fed. Fra den lune altan er der udsigt til lysegrønne trækroner, der skærmer af for trafikken fra Åsumvej.

Ægteparret er kede af, at de skal tvangsflyttes og bekymrer sig om at skulle have en ny hverdag et andet sted. De bemærker, at de ikke er helt unge længere, og de frygter, at de ikke kan vænne sig til at kalde et andet sted end Granparken for hjem.

- Hvorfor skal den her bygning rives ned, når problemerne er i Bøge- og Birkeparken, spørger Drizo Ljeskovica.

- Hvis der var problemer her, var det helt okay. Men det er der ikke, jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt. Vi har heller aldrig haft indbrud, selvom vi bor i stueetagen, siger Rizafeta Ljeskovica og tilføjer, at det ikke er bygningerne, der er problemet.

Rizafeta Ljeskovica fortæller, at hun ikke kan bære at tænke på, at hun skal flytte fra den lejlighed, hun har så mange gode minder fra. Hun fremhæver det specielle sammenhold, der er i Granparken.

- Alle kender hinanden, og man siger hej til hinanden. Jeg kender mine naboer. Jeg kender viceværten. Jeg er tryg her. Og jeg kan slet ikke forestille mig at bo andre steder, siger hun.

Annonce
Rizafeta Ljeskovica brygger her traditionel bosnisk kaffe. Hver morgen går hun en tur i området omkring Granparken, og det kommer hun til at savne, når hun sammen med sin mand skal flytte. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Løser ikke problemet

Bøgeparken er det område i Vollsmose, der vil blive hårdest ramt af nedrivninger. Her skal 287 boliger jævnes med jorden, og netop her har 24-årige Yildiz Balta boet de sidste tre år, og før det boede hun 17 år i Fyrreparken. Hun har boet det meste af sit liv i Vollsmose men leder i øjeblikket efter en anden lejlighed.

- Det har intet at gøre med Vollsmose. Jeg synes bare ikke, der er nogen grund til, at jeg som næsten 25-årig skal bo hos min mor længere, griner hun.

I slutningen af juni får hun svar på, om hun er kommet ind på statskundskab på Syddansk Universitet. Hun synes, at nedrivningen af mere end en tredjedel af Vollsmoses almene boliger er spild af ressourcer.

- Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det her fjerner problemet. Det er rigtigt, at der er kriminalitet her, men en stor del af dem, der udgør problemet, bor ikke i Vollsmose, konstaterer hun.

Det skal være et frit valg

I Granparkens vaskeri er Fatma Celik på 51 år ved at lægge tøj sammen. Hun forstår godt, at politikerne efter mange års forsøg med at få Vollsmose på ret køl, skrider til drastiske midler. Men hun mener samtidig, det er politikernes skyld, at problemerne er nået så vidt.

- De sendte alle udlændinge det samme sted hen. Og så skabte de deres eget land. Selvfølgelig bliver der ballade, når man gør det på den måde, siger hun.

Også Amina Ali Hassan på 34 år er ved at vaske tøj. Hun er i øjeblikket på barsel med sin søn på fire måneder. Vasketøj er der derfor rigeligt af. Derudover har hun to andre børn på ni og seks år. Hun har planer om at læse til social- og sundhedshjælper.

Amina kom som 10-årig til Danmark fra Somalia, og hun er glad for at bo i Vollsmose. Hun fremhæver især det stærke fællesskab, der er. Hun bor i en boligblok i Granparken, som dele skal rives ned af, mens andre dele består. Det ser ud til, at hendes opgang skal rives ned, mens naboopgangen klarer frisag.

- Jeg synes, det er urimeligt, at mennesker, der opfører sig ordentligt, skal smides ud af deres lejligheder. Det er de kriminelle, der ødelægger det for os andre, og de burde smides ud, siger hun.

Hun er ikke nødvendigvis afvisende over for at flytte fra Vollsmose på et tidspunkt.

- Men det skal være mit valg. Det skal ikke som nu være noget, jeg bliver tvunget til, slår hun fast.

Amina Ali Hassan føler sig godt tilpas i Vollsmose, og navnlig i Granparken, hvor hendes mor har boet de seneste 20 år, og hvor hun selv har et godt og trygt netværk. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce