Annonce
Kultur

Farverige blomster og perlehøns: Den storrygende stoftrykkerske tegnede mønstre, som muntrede danskerne op under krigen

Mellem de grønne palmer og bregner går forbløffede perlehøns rundt. Mønsteret er tegnet i 1941. I den tid, hvor Marie Gudme Leth mente, at danskerne havde brug for noget humoristisk og farverigt til at dæmme op for det mørke, besættelsen havde lagt over landet. Foto: Pernille Klemp
Marie Gudme Leth sagde selv, at hun kun blev kendt, fordi hun overlevede alle andre. 102 år blev den cerutrygende stoftrykker, der genoplivede håndværket, tegnede mønstre, der muntrede danskerne op under krigen, og satte sig præg på danske gardiner, møbelstoffer og metervarer i et helt århundrede. Hun var ambitiøs, atypisk og blev udstillet side om side med de største danske designere, men alligevel har de fleste glemt navnet på den eneste kvindelige kunsthåndværker, der er optaget i kulturkanonen med hele sit livsværk.

Marie Gudme Leth gjorde stoftrykket til en anerkendt kunstart i Danmark. Hun udstillede med Ole Wanscher på Verdensudstillingen, solgte håndtrykte tekstiler til Finn Juhl og fik den livsvarige ydelse på finansloven samme år som Hans J. Wegner. Og den cerutrygende kvinde opnåede noget, som ingen af disse anerkendte og kendte designere gjorde. Hun blev i 2006 optaget med hele sit 102 år lange livsværk i Kulturministeriets kulturkanon.

Alligevel er det få, der kender historien om kvinden, der var med til at genoplive stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark, og som prægede en hel generation på Kunsthåndværkerskolen, hvor hun blandt andet underviste Arne Jacobsens kone, Jonna, der sammen med arkitektmanden tegnede smukke tekstiler i 50’erne.

Derudover var Marie Gudme Leth en selvstændig og ambitiøs kvinde, der skabte sin egen levedygtige virksomhed. I kulturkanonen kaldes hun endda en ”feministisk forkæmper set med nutidige briller”.

Annonce

I en trist og mørk tid som den nuværende trænger folk til lyse farver og broget munterhed indendørs.

Marie Gudme Leth

- I sin tid var hun anerkendt på højde med de andre kunsthåndværkere og designere. Det er der flere tegn på. Hun udstillede sammen med dem på verdensudstillingerne og var den første, man skrev om i en serie af bøger om kunsthåndværkere. Men der har jo altid været et hierarki i kunsthåndværk, og tekstiler og mode har altid ligget lavt i det hierarki. Det har noget at gøre med, at det er kvinder, der laver tekstilerne. Det er der ingen tvivl om, siger Kirsten Toftegaard, der er museumsinspektør og leder af tekstil- og modesamlingen på Designmuseum Danmark

Hun er desuden forfatter til bogen ”Marie Gudme Leth - en pioner i dansk stoftryk”, som udkom sidste år på Strandberg Publishing. Og så voksede hun op i et hjem, hvor de grønne og brune gardiner og stoffet til hendes rød-orange nederdel var designet af Marie Gudme Leth.

Det glemte håndværk

Stoftryk som håndværk forsvandt fra Danmark i takt med industrialiseringen. I begyndelsen af 1900-tallet var der ingen, der længere vidste, hvordan man håndtrykte farver på stof, der både kunne holde til at hænge i lyset i vinduer eller til at blive vasket. Der var heller ingen, der kunne lære trykteknikkerne fra sig, da en ung Marie Gudme Leth var kommet inspireret hjem fra en flerårig rejse til Indonesien, hvor hendes søster var gift med en sukkerørsplantageejer, og Indien, hvor hun så farverige stoffer, mønstertrykteknikker, og Java, hvor hun oplevede, hvordan de lavede batik.

”Efter at være kommet hjem, henfaldt jeg i triste betragtninger over, hvor grimme stofdessinerne var. De fleste var tyske, ofte rent ud smagsløse, og det faldt mig ind, at man måtte kunne lave noget, der var langt pænere,” sagde hun i et interview til Ekstra Bladet i 1948.

Marie Gudme Leth på værkstedet - cirka 1962. I tiden fra 1949 til 1961 viser ordrebøgerne, at der blev håndtrykt 61.136 meter stof på hendes værksted. Det er 4700 meter om året. Hun lavede fortrinsvis metervarer, men der blev også trykt servietter og puder og andre afsluttede tryk, det sidste især sidst i 50’erne. Foto: Erik Gleie/Ritzau Scanpix

Derfor tog hun til Tyskland i 1930 for at lære det glemte håndværk. Allerede året efter var hun ansat som leder af stoftryk på Kunsthåndværkerskolen. Hun mente, at der var mangel på brugbare, smukke og moderne danske tekstiler, og at det var på tide, at nogen bragte stoftrykket på højde med de andre kunsthåndværk. Det blev hende, der gjorde det.

Annonce

Evig udvikling

Selv om hun selv bidrog til fortællingen om, at det egenhændigt var hende, der genoplivede stoftrykket i Danmark, var det en sandhed med modifikationer. Men hun satte i den grad sit præg på udviklingen.

Ud over at undervise de kommende stoftrykkere, grundlagde hun også virksomheder, og designede mere end 135 kendte, registrerede mønstre med navne som Abemønster (hvilket hun selv havde hængende som gardiner derhjemme), Perlehøns, Beirut og Grøftekant.

Lænestolen fra professor og arkitekt Kay Fiskers lejlighed fra 1940’erne er betrukket med stof med mønsteret Flora Danica, der senere blev til Grøftekant. Ved siden af ses Grøftekant-mønsteret. Foto: Pernille Klemp og privatfoto. Kollage: Anja Limkilde
En af begrundelserne for at optage Marie Gudme Leths livsværk i kulturkanonen var, at hendes fascination for og rejser til lande som Mexico, Java, Tyrkiet og Egypten gjorde hende atypisk. Inspirationen fra de dengang eksotiske lande kan aflæses i flere af hendes mønstre. Blandt andet Abemønster fra 1947, som Marie Gudme Leth selv havde hængende som gardiner derhjemme. Foto: Pernille Klemp/© Designmuseum Danmark

Som navnene antyder, fandt hun sin inspiration på de eksotiske rejser og i botanikken. Det var lette, levende og legende mønstre, der passede godt til funktionalismen og det lyse træ, der var populært i indretningen. Senere blev mønstrene mere brogede og blomstrende for til sidst at blive stringente og snorlige. For gennem sin lange karriere udviklede Marie Gudme Leth sig meget.

- Ser man på hendes livsværk, er det imponerende, at hun udviklede sine mønstre og ikke fortsatte i den samme afprøvede og populære genre med de fortællende motiver og frodige blomster. Fra slutningen af 40’erne var hendes design ved at ændre sig, modernismen var ved at slå igennem i stoftryk, og hun blev påvirket af de nye tendenser, fortæller Kirsten Toftegaard.

Selv sagde stoftrykkeren under krigen i 1941 til ”Bygge og Bo”:

”Hvis De har set nogle af mine nyeste ting, vil De have lagt mærke til, at mens jeg tidligere arbejdede i én eller to farver, er mine tryk nu brogede og farvestrålende ... Det er, som om moden drejer. I en trist og mørk tid som den nuværende trænger folk til lyse farver og broget munterhed indendørs.”

Perlehønsene, der går rundt mellem grønne palmer og bregner, med store forbløffede øjne, er fra den tid. Det samme er tryk med frit-tegnede frodige blomster, hvor farverne lapper ind over hinanden, og det er svært at skelne hver enkelt mønsterbort fra hinanden.

Melon-mønsteret af Marie Gudme Leth  fra 1943. Her kan man se de de frodige blomster og farver, der lapper ind over hinanden. Det er ikke længere ligetil at tyde, hvor mønsteret starter og slutter. Foto: © Bitten Hegelund & Henrik Ginge. Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering
Mønsteret Have af Marie Gudme Leth (1941). Foto: © Bitten Hegelund & Henrik Ginge. Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

Under krigen formåede hun også at lave et stoftryk, der blev censureret af besættelsesmagten. Venskab fra 1943 havde både fredsduer, engelske staffordshire-hunde og ordet love skrevet med skråskrift i en krans af blomster, og det måtte altså ikke udstilles i butikkernes vinduer. Om det overhovedet blev solgt under krigen er uvist.

- Hun var en stor inspiration for stoftrykkere, fordi hun skabte glade tryk med sprudlende farver, nogle gange lidt særprægede farver, men det var moden dengang, og så bliver man i godt humør af det overskudsagtige, frodige og humoristiske i hendes tryk. Perlehønsene med deres øjne og røde detaljer er sjove. Og hun underviste i 18 år, så hun har sat sit præg på de efterfølgende generationer af stoftrykkere, siger Kirsten Toftegaard.

Annonce

De sidste mønstre

I 1950’erne var Marie Gudme Leth dog blevet træt af at tegne blomster. Hvor hun tidligere havde fundet inspiration, når hun kiggede på pelargonierne i vindueskarmen på arbejdsværelset eller på udsigten ud over Frederiksberg Have, begyndte hun i stedet at interessere sig for at sætte farver sammen i abstrakte og senere stringente mønstre.

”Jeg selv personlig var træt af lyse, lette og ligetil farver. Det er morsomt at prøve at lave mørke mønstre. At trykke farver oven i hinanden,” sagde hun i 1954 i en anmeldelse fra Dansk Kunsthåndværk under overskriften ”Marie Gudme Leths comeback”.

Beirut fra 1958 er et af de sidste mønstre, Marie Gudme Leth tegnede. Det var et af hendes få design, der blev industrielt fremstillet. Foto: Pernille Klemp/© Designmuseum Danmark

I 1958-59 designede hun sine sidste mønstre. Det røde og orange Beirut med striber og tern, der er inspireret af en rejse til Mellemøsten, blev et af de sidste, hun lavede. Og i 60’erne lukkede hun sit værksted. Da var hun også selv i slutningen af 60’erne. Det hårde manuelle arbejde og duften af opløsningsmidler blandet med cerutrøgen var ikke sund.

- Det fysisk hårde arbejde uden tekniske hjælpemidler, og alle dampene kunne hun ikke blive ved med, hvis hun skulle blive 102 år, siger Kirsten Toftegaard.

I stedet fik hun fremstillet nogle af sine design industrielt - blandt andet Beirut-mønsteret. Det gjorde stofferne billigere og mere tilgængelige for almindelige mennesker.

Hun udstillede de følgende år sine værker i hele verden, modtog priser og hæder. I 1980, da hun selv var 85 år, kom Marie Gudme Leth på finansloven og modtog Statens Kunstfonds Hædersydelse, der gives til kunstnere, der har ”placeret sig afgørende som kunstner”, resten af sit liv.

I anledning af hendes 100 års-fødselsdag i 1995 blev hendes tekstiler udstillet på Kunstindustrimuseet - nu Designmuseum Danmark - ved siden af møbelklassikere tegnet af arkitekterne Finn Juhl, der havde købt en del af hendes trestribede stof, Hans J. Wegner, der også kom på finansloven i 1980, og Arne Jacobsen, som sammen med sin hustru, Jonna, der var uddannet af Marie Gudme Leth, selv tegnede mønstre til trykte tekstiler. I en artikel i Jyllands-Posten i anledning af 100-års udstillingen, sagde hun:

”Jeg er kun blevet kendt, fordi jeg har overlevet alle.”

Tekstilkunstner Marie Gudme Leth er fotograferet foran mønstret Kamæleonen i forbindelse med udstillingen på Kunstindustrimuseet - senere Dansk Designmuseum - i 1977. Foto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix

- Det var ret beskedent. Hun var en af fagets pionerer, og den mest betydningsfulde i det 20. århundrede. Hun var med til at genoplive et helt fag, der igen er på vej ned. Det er hårdt arbejde at trykke stof i hånden og ikke noget, man kunne leve stort på. Så der har været generationer med meget få stoftrykkere i Danmark. Man risikerer igen at miste håndværket, ligesom det skete før Marie Gudme Leths tid. Der er heller ikke længere nogen af hendes mønstre i produktion, for der findes ikke de teknikker og den viden i virksomheder i Danmark, som skal til for at skabe lige så smukke tryk, som hun gjorde. Det skal man til udlandet, for eksempel Sverige, for at gøre. Men håndværk og håndarbejde er ved at være på vej tilbage. Det bliver spændende at se, om det betyder, at der kommer nye stoftrykkere og en opblomstring af faget igen, siger Kirsten Toftegaard.

”Marie Gudme Leth - en pioner i dansk stoftryk”

Bogen om Marie Gudme Leth er skrevet af Kirsten Toftegaard, cand.mag. i historie, museumsinspektør og leder af mode- og tekstilsamlingen på Designmuseum Danmark.

Den er den første monografi - det vil sige store samlede værk - over tekstiltrykkeren.

Marie Gudme Leth var med til at genoplive stoftrykket som håndværk i Danmark. Og igennem hendes karriere vandt hendes arbejde stor kommercielt udbredelse. I 2006 blev hun optaget i Kulturministeriets kulturkanon som en blandt få kvinder.

Bogen, der er på 240 sider, gengiver mange af Marie Gudme Leths tekstiltryk i store illustrationer og fortæller samtidig historien om håndværket, kvinden og mønstrene. Den udkom sidste år på Strandberg Publishing.

Forside på bogen ”Marie Gudme Leth - en pioner i danske stoftryk”, skrevet af Kirsten Toftegaard og udgivet på Strandberg Publishing. Foto: Strandberg Publishing
Marie Gudme Leth arbejder på en skitse. Foto: Dansk Foto Reportage / Aage Petersen
Marie Gudme Leth ved gennembrudsudstillingen i Magasin-BO i 1937. Foto: © Designmuseum Danmark / Marie Gudme Leth-arkivet



Annonce
Odense For abonnenter

Motorsportsklub bag ulovlig bane beder om flere skattekroner: Fund af flagermus og andre dyrearter udløser stor ekstraregning

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Nyborg

Kim gik ind i en valgplakat: Nu kræver han erstatning for sine ødelagte briller - Han skal ikke true mig til at betale

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Bentes gravpynt forsvinder på mystisk vis fra hendes mands gravsted: Men der er en god forklaring

Odense

Forlænger særlig zone efter ny skudsag og fund af talrige knive: - Det er forstemmende

Middelfart

500 kilo er forsvundet op i den blå luft: Har du set Bjarnes kvie?

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed gennem 36 år skifter ejere: Der bliver brug for flere hænder

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Sport For abonnenter

Forbud mod "Go West", trælår og virvar - Mie Højlund og de orange må droppe turen til Ringkøbing

Assens For abonnenter

Padelhallens hemmelige investorer står frem: Det er en kunst at få lokalplanen til at gå op i en højere helhed

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Faaborg-Midtfyn

Rystet lokofører rømmede tog: Kniv og slagvåben fundet efter slagsmål i tog

Kerteminde For abonnenter

Forvirringen er total: Politi og kommune uenige om parkering i Måle

Navne

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Annonce