Annonce
Kerteminde

Bitten og Bodil og otte vilde symaskiner: Farvel til plastikposer på Hindsholm

Vera Persson (tv), Heidi Simonsen og Inge Svensmark er tre af dem, der mødte op, da Plastic-Fri Hindsholm opstod i november. Foto: Mette Louise Fasdal
Tænk, hvis indkøb på Hindsholm i fremtiden kan gøres helt uden brug af plastikposer. Det er tanken bag Plastic-Fri Hindsholm, hvor en gruppe mødes i cafeen ved købmanden i Mesinge en lørdag om måneden for at sy stofposer.

Hindsholm: - Kliliiing!

Vera Persson trykker veltilfreds på klokken, og omkring hende er der jubel.

For et tryk på klokken betyder, at en ny stofpose er syet og nu skal ud og gør gavn som indkøbsnet og skal erstatte den overflødige og meget udskældte plastikpose.

En lørdag om måneden mødes medlemmerne af Plastic-Fri Hindsholm i cafeen oven på Min Købmand i Mesinge for at sy indkøbsposer af genbrugsstof.

Gruppen er stadig i sin spæde begyndelse. Denne lørdag er den tredje lørdag, medlemmer har sat hinanden stævne, men der er allerede blevet syet en del indkøbsposer, som nede i butikken kommer til gavn for de kunder, der skal have noget at bære deres varer hjem i.

Det er Bitten Nannestad, der sammen med den lokale købmand, Bodil Osther, har taget initiativ til gruppen.

De er naboer og deler interessen for, at "brug og smid væk"-kulturen med plastikposer skal droppes.

- Hindsholm skal da være plastikfri, understreger Bodil Osther bestemt.

Annonce
Bitten Nannestad sidder og syr logoer på poserne, mens Vera Persson sætter logoerne på med nåle. Foto: Mette Louise Fasdal

Syr af genbrugsmaterialer

Bitten Nannestad havde i længere tid fulgt "Plastikposefrit Christianshavn" på facebook, som også er en gruppe, der mødes og syr poser af genbrugsmateriale.

- Det skal vi da også gøre på Hindsholm, havde hun tænkt flere gange.

Og mange gange havde købmand Bodil Osther tænkt, at hun skulle gøre noget, så folk ikke valgte plastikposen. Derfor havde hun talt med Bitten Nannestad, der udover at være nabo til købmanden også er syerske, om hun ikke kunne sy nogle poser til butikken.

Det ville Bitten Nannestad gerne, men hun ville ikke have noget for det, for arbejdet med at sy poser skulle være gratis - og det samme skulle poserne, mente hun.

Sammen gik de i gang med at finde ud af, hvordan de skulle gribe det an, for der skulle være styr på konceptet, inden de kaldte ind til den første sydag i købmandens café.

Den lokale arkitekt Thomas Hillerup fra Vaag Arkitekter handlede en dag med Bodil Osther i forretningen og fik her nys, om det projekt, der var på vej og var meget begejstret.

- Så tilbød han, at han ville hjælpe os med at lave et logo, fortæller købmanden glad.

Stop spild af mad-frokost

Bodil Osther tog også kontakt til Berendsen i Svendborg, der lejer og vasker arbejdstøj og tekstiler. Hun fik dem til at donere aflagt arbejdstøj til projektet, og på nogle gamle duge, som købmanden selv havde, fik hun trykt logoer, som kunne sys på poserne.

Dermed var Bitten Nannestad og Bodil Osther klar til at indkalde til den første sydag i købmandens café. Med hjælp fra Christina Dreisig Hansen fik de også budskabet om initiativet spredt ud på facebook.

I november fandt den første sydag sted, og der var 15 damer og otte vilde symaskiner i gang.

Bodil Osther havde fået den bager, der leverer brød til hende, til at levere minipizzaer til alle fremmødte, så der blev også budt på frokost. For i gruppen bliver der også lagt vægt på det sociale samvær.

Denne lørdag disker købmanden op med med "stop spild af mad"-frokost til gruppens medlemmer. Det er rugbrød og pålæg, som er lige ved at gå på datoen.

Thomas Hillerup fra Vaag Arkitekter har stået for at designe logoet til Plastic Fri Hindsholms poser. Foto: Mette Louise Fasdal

Køb juleøl og få en pose

Selv om der er mange i sving med at producere poserne, er der denne lørdag ikke helt nok poser til, at kunderne bare kan tage dem hjem. Derfor får man et frisksyet indkøbsnet med, hvis man køber 12 juleøl med hjem, som selv om julen varer lige til påske, skal drikkes her i januar.

I december skulle man slå en sekser med en terning for at få en mulepose med sig.

Bodil Osther vil gerne have arrangere små happenings på de lørdage, hvor sygruppen mødes. Selv foreslår gruppen, at det kunne være under temaer som "fyld en pose med årstidenes grøntsager," "køb danske varer" eller "køb varer med kort holdbarhed."

Købmanden tager ideerne med sig. Lørdag 8. februar vil der atter være aktivitet ved symaskinerne i cafeen.

Vil du være med, skal du være velkommen, understreges det. Der bliver syet fra klokken 11 til 15. Har du en symaskine, er det perfekt, men det er ikke et krav.

Du må også meget gerne komme med stof - gamle duge, gardiner eller tøj, hvis du har noget, du gerne vil af med.

Foto: Mette Louise Fasdal
84-årige Inge Van Djik lagde vejen forbi syværkstedet for at levere fire poser, hun havde syet derhjemme. Derfor havd købmand Bodil Osther hende lov til at trykke på klokken fire gange. Foto: Mette Louise Fasdal
Harriet Jensen stryger hankene, der skal sys på poserne. Foto: Mette Louise Fasdal
Betina Knoth måler op til hanke. Foto: Mette Louise Fasdal
Købmand Bodil Osther byder på stop spild af mad-frokost med rugbrød og pålæg fra butikken, der er lige ved at gå på dato. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce