Annonce
Kerteminde

Farvel pesticider: Kerteminde har fundet "det pureste" drikkevand under en skov

Midt i Bremerskoven har Kerteminde Forsyning fundet det klareste drikkevand. Her vandchef Martin Roar Nielsen.Foto: Helle Kryger
Jagten på pesticid-frit drikkevand førte ved lidt af en tilfældighed Kerteminde Forsyning ind i Bremerskoven. Resultatet er opsigtsvækkende.

Rynkeby: Ved foden af en række ældgamle bøgestammer strømmer i øjeblikket det pureste drikkevand ud midt i Bremerskoven. Selvom det mest er padder, rådyr og fugle, der lige nu får gavn af det, er det så rent, at selv vi mennesker med et vandglas i hånden kan få stillet tørsten.

Kerteminde Forsyning har nemlig etableret en prøveboring midt i skoven i jagten på pesticid-frit drikkevand.

De foreløbige resultater er opløftende, fortæller Martin Roar Nielsen, der er driftschef ved Kerteminde Forsyning.

- Vandet er simpelthen så rent og lækkert. Det er helt fantastisk. Det jern, vi normalt filtrerer fra inde på vandværket, er der slet ikke noget af her. Det skal stort set bare iltes, så er det klar til at tappe ud af hanerne, fortæller han.

Annonce

- Vandet er simpelthen så rent og lækkert. Det er helt fantastisk. Det jern, vi normalt filtrerer fra inde på vandværket, er der slet ikke noget af her. Det skal stort set bare iltes, så er det klar til at tappe ud af hanerne.

Martin Roar Nielsen, vandchef hos Kerteminde Forsyning

Skoven dukkede op på Google Maps

Det var lidt af en tilfældighed, der i starten af 2019 førte ham på sporet af Bremerskoven.

- Vi var på udkig efter de her boringsnære beskyttelsesområder, altså indvindingsområder, hvor der ikke sprøjtes i umiddelbar nærhed af, så jeg gik på Google Maps, hvor jeg fik øje på Bremerskoven, fortæller Martin Roar Nielsen.

- Den er på mange måder ideel, fordi her aldrig er blevet sprøjtet. Det er en fredskov, og den ligger langt mod syd og dermed i god afstand af Storebælt, hvor vi risikerer, at indholdet af chlorid og natrium er højere, fortæller han.

Under skoven ligger den berømte Kerteminde-mergel, som blev skabt for mellem 58 og 62 millioner år siden. Kunne man finde flere hundrede år gammelt vand i den, var det derfor garanteret pesticid-frit. Men først skulle Kerteminde Forsyning nærmest på opdagelse med bind for øjnene.

Skovejer Jens Belling fra Skovsbo Gods gav tilladelse til at bore, og i juli gik forsøget i gang. Resultaterne er bogstaveligt talt glasklare.

- Vandkvaliteten er ekstremt god. Der er ingen pesticider og meget blødt vand. Hårdheden er helt nede på to. I Kerteminde-magasinet, som vi har pumpet fra indtil nu, er det på 24. Det gode ved mergelen er samtidig, at det er utrolig vidtstrakt under hele Nordøstfyn, derfor er vores formodning også, at der er masser af vand.

Dispensation udløber i september 2020

Forholdene er ideelle.

- Den største overraskelse er, at vi mødte mergelen kun 20 meter under terræn, og at det er så tykt, som det er. Der er cirka 30 meter mergel under skoven. Desuden er der 10 meter af det fede ler ovenpå, så vandet ligger godt beskyttet.

Mens forsøget står på, overvåger forsyningen vandstanden i områdets moser og vandløb. Hvert minut tæller, for siden man i sommeren 2017 fandt pesticid-rester i syv ud af otte drikkevands-boringer i Kerteminde-magasinet, har forsyningen været på jagt efter fremtidens drikkevand. Nu er der kun et år til dispensationen fra Miljøstyrelsen udløber.

I juli 2018 fandt man velegnet drikkevand i Urup-området, hvor der blev opsat et mini-vandværk. I øjeblikket bliver der gravet to parallelle 4,2 kilometer råvandsledninger i jorden fra Urup-boringen til vandværket i Revninge. Med det nye fund i Bremerskoven tyder alt på, at fremtiden er sikret.

- Det her kan løse vores pesticid-problematik. Om alt går vel, forventer vi, at vi næste år laver tre boringer mere i Bremerskoven og to boringer mere i Urup-magasinet. Så bliver der trukket råvandsledninger ud til det, og så indvinder vi fuldt ud fra det. Med de ydelser vi har fra skoven og Urup-magasinet, har vi faktisk det vand, vi skal bruge, fortæller Martin Roar Nielsen.

Meget tyder altså på, at Kerteminde Kommunes borgere kan glæde sig til både renere og blødere vand. Driftschefen forventer, at hårdheden på en blanding af Urup-vandet og skov-vandet lander på cirka 12.

Lige nu er det mest skovens dyr, der får glæde af vandet, men har du et glas ved hånden kan det drikkes direkte fra den 59 millioner år gamle mergel 30 meter under jordens overflade.Foto: Helle Kryger
Til venstre det vand vi alle i årevis har drukket fra fra Kerteminde-magasinet. Til højre det nyfundne vand i Bremerskoven.Foto: Helle Kryger
Et kig ned i jordlagene. Bunkerne stammer fra hver en meter, boringen nåede ned. Nederst 70 meter under jorden det hvide kridtlag med fossiler. Midt i billedet den grå Kerteminde-mergel. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce