Annonce
Fyn

Fartkontrol i din kommune: Se top tre over veje med flest besøg af fotovogne

Fyns Politi udvalgte sidste år otte vejstrækninger på Fyn, som fik særlig opmærksomhed fra politiets fotovogne. I artiklen herunder kan du se, hvor de automatiske trafikkontroller oftest var på besøg i hver af de 10 fynske kommuner i 2018. Arkivfoto: Michael Nørgaard.

Odense er med afstand den fynske kommune, hvor en af politiets fotovogne oftest har været ude og måle hastighederne på vejene. Det er også i Odense, fartkontrollerne har ført til flest bøder. Men selvom adskillige kilometer af den Fynske Motorvej går gennem Odense Kommune, er det ikke der, den automatiske trafikkontrol oftest er på besøg.

I Odense hedder top tre over fartkontrollernes mest besøgte veje Bogensevej, Rugårdsvej og Næsbyvej. Anderledes ser det ud i Middelfart og Nyborg Kommuner, hvor E20 er henholdsvis nummer to og tre på listen over de veje, hvor den automatiske trafikkontrol oftest var på besøg i 2018.

Fyns Politi offentliggjorde i maj sidste år otte vejstrækninger, som politiet havde udvalgt til fartkontroller, blandt andet på grund af mange uheld med personskade. Blandt dem var E20 og Kertemindevej i Nyborg, Rugårdsvej i Odense, Assensvej i Middelfart, Sundbrovej i Svendborg og Munkebovej i Kerteminde. Alle vejene er blandt dem, som fotovognene i 2018 besøgte hyppigst.

Herunder kan du se top tre for alle 10 fynske kommuner, og på kortet længere nede i artiklen kan du gå på opdagelse i de mest blitzede veje i alle landets kommuner - med undtagelse af ø-kommunerne Læsø, Fanø og Samsø, som i 2018 ikke havde besøg af en automatisk trafikkontrol.

Annonce
  • Odense: Bogensevej, Rugårdsvej, Næsbyvej
  • Middelfart: Assensvej, den Fynske Motorvej, Bogensevej
  • Svendborg: Sundbrovej, Nyborgvej, Rantzausmindevej
  • Nyborg: Kertemindevej, Odensevej, den Fynske Motorvej
  • Assens: Assensvej, Turupvej, Fåborgvej
  • Nordfyn: Rugårdsvej, Odensevej, Vestergade
  • Faaborg-Midtfyn: Assensvej, Fåborgvej, Odensevej
  • Langeland: Nordre Landevej, Bygaden, Spodsbjergvej
  • Kerteminde: Hans Schacksvej, Munkebovej, Odensevej
  • Ærø: Vestre Allé, St. Rise Landevej, Vindballevej

 

Kilde: Mikonomi.dk

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce