Annonce
Sydfyn

Farten i Tullebølle: Langeland Kommune vil måle igen i år

Der har før været målt i Tullebølle, og landsbyen skulle gerne komme med igen i år med en måling i mindst en uge, satser kommunen på. Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

TULLEBØLLE: Mens politiet har registreret, hvor mange som kører for stærkt på Bygaden i Tullebølle, vil Langeland Kommune analysere både trafikmængder, tophastigheder, den gennemsnitlige fart med mere.

Der vil i år blive gennemført en større måling. Kommunens foretog en lignende i efteråret 2018.

- Vi får rigtigt mange forespørgsler over alt i kommunen, men for tiden kan vi ikke foretage den slags målinger. Vi er rimeligt ømme over vores udstyr, og så længe der er risiko for nattefrost, lægger vi ikke udstyret ud. Jeg ved godt, at vinteren har været mild hidtil, men vi er nødt til at tage højde for, at der kan være perioder med ændringer, siger Heidi Larsen, som er vejingeniør i Langeland Kommune.

Måleudstyret kendes i folkemunde som "de sorte slanger", der kan opdele trafikanter, når disse kører henover dem, måle hastigheder med videre. Kommunen råder over to sæt.

Der skal måles i mindst en uge for at få et så retvisende billede som muligt. Hvornår det vil ske på Bygaden i Tullebølle, kan Heidi Larsen ikke sige noget om. Man skal senere have tilrettelagt årets program. Men hun håber på, at det bliver i 2. eller 3. kvartal.

Forsøg med "stærekasser"

Der foregår for tiden et tre-årigt forsøg med hastighedskontrol via faste standere, såkaldte "stærekasser". Den forrige regering besluttede at installere kameraudstyr fra 20 køretøjer med automatisk trafikkontrol (atk) i "stærekasser".

For tiden arbejder Vejdirektoratet med en del-evaluering, som forventes offentliggjort i løbet af foråret. Men den endelige evaluering vil næppe følge før sommeren 2022.

Der er 11 lokaliteter med i forsøget. På ni steder måles i begge retninger, de to sidste kun i én retning. Ved alle målepunkter varsles/advares trafikanter på forhånd via et skilt med kamerasymbol.

I det fynske område er der enkelt sted, i Odense på Bogensevej ind mod byen.

Udpegningen af stederne er sket i et samarbejde mellem politi og Vejdirektoratet. Kommuner, hvori der er "stærekasser", har været inviteret med på besigtigelser.

Både statsveje og kommunale indgår i forsøget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce