Annonce
Erhverv

Fart over feltet for fynske filmfolk: Flere virksomheder søger hjælp til reklame på sociale medier

Instafilm er et selskab, der hjælper virksomheder med markedsføring på sociale medier. Her er de i gang med optagelser hos en af deres virksomhedskunder, Tablemanners i Tommerup. Foto: Michael Bager

Selskabet Instafilm har vist sig at være en iværksættersucces, der lever af virksomheders stigende behov for at markedsføre sig på sociale medier.

- Nå, så skal jeg vist lige have skiftet, siger Bjarne Pedersen og børster støv og savsmuld af sin termojakke og sine grå arbejdsjeans.

Han rækker hånden frem mod Jesper Quistgaard. De hilser, mens de prøver at overdøve larmen fra slibemaskiner i den store lagerhal i Naarup Savværk, hvor Bjarne Pedersen og to andre tømrere producerer plankeborde.

- Jeg synes, du skal beholde dit tøj på. Det er jo sådan, du ser ud, når du arbejder, siger Jesper Quistgaard, som har sit filmkamera under armen.

Han er kreativ direktør, partner og medstifter i filmselskabet Instafilm. Her lever han af at producere korte film til virksomheder og organisationer, som vil markedsføre sig på sociale medier. I dag tager han udgangspunkt i et af selskabets mest populære produkter og skal optage en kort reportage, der viser, hvordan tømrernes dagligdag foregår i træværkstedet.

Den er simpel, nem at producere - og ifølge Jesper Quistgaard i tråd med, hvad der virker på sociale medier. Siden Instafilm blev stiftet for to et halvt år siden, har selskabet fået så mange kunder i biksen, at de har måttet flytte fra Nyborg til større lokaler i Odense, hvor de nu er 12 medarbejdere.

- Det er jo, fordi vi tilbyder et rigtig, rigtig godt produkt til en virkelig god pris. Vi kan mærke, at der er mange i branchen, som er trætte af, at sådan nogle som os underbyder markedet, stjæler deres kunder og lærer andre firmaer, at man kan få film rigtig billigt. Det sjove er, at vi blot har fundet en model, hvor folk får flere film hurtigere. Det niveau, som folk tror, man skal op på teknisk, er totalt overkill (i overkanten, red.), siger Jesper Quistgaard.

Annonce
Instafilms kerneprodukt er en minireportage fra en virksomheds daglige arbejde. Den kan tage mange forskellige former, men det er virkeligheden, der bestemmer. Foto: Michael Bager

Skal ikke være ekspert

Optagelserne foregår som regel ved, at kunderne selv planlægger, hvad der skal ske. Jesper Quistgaard giver gode råd, men forbereder aldrig et manuskript eller en drejebog på forhånd.

- Jeg skal jo ikke gå ind og være ekspert, for de (kunderne, red.) har selv bedst styr på, hvad de laver. Mit job er kun at filme det på en fed måde, forklarer han.

Han følger efter Bjarne Pedersen og kollegaen Oluf Lund, som er i gang med at sømme to planker sammen over et træstativ. Først laves der næroptagelser, hvorefter Jesper Quistgaard skifter til frøperspektiv og eksperimenterer med nye kameravinkler.

De to iværksættere bruger først deres mikrofoner, når filmproducenten stiller dem spørgsmål om tømrerarbejde. Det er det, de forstår sig på, mens visuelt indhold, algoritmer, reach (rækkevidde, red.) og andre facebooktermer ligger langt fra virkeligheden i træværkstedet.

- Vi kunne godt prøve at lave de her film selv og bruge en dag på at caste og så videre, men for mig er der nok ikke rigtig andet at gøre end at få andre til at lave det, siger Bjarne Pedersen og forklarer, at Facebook er den vigtigste markedsføringsplatform for ham.

- Vi er faktisk udelukkende på sociale medier. Vi bruger ikke rigtig lokalavisen, for folk læser den alligevel ikke, men på Facebook, der ser de os. De unge kommunikerer jo den vej, siger han.

Kan tage mange former

Han er ved at sætte sorte stålbordben på en færdig bordplade, mens Oluf Lund roder i æsker med søm på værktøjshylderne, da Jesper Quistgaard bryder ind.

- Jeg kunne godt tænke mig, at I lige lavede den der..., siger han, mens han tøver og laver en slags skruebevægelse.

- Ja, han vil gerne have, at vi skruer en skrue i, råber Bjarne Pedersen gennem lagerhallen.

Udover plankebordstømrerne, der går under navnet Tablemanners, har Instafilm også fynske kunder i den større ende af skalaen - herunder Odense Sport & Event, VisitFyn og Universal Robots.

Ved siden af laver Jesper Quistgaard fiktions- og dokumentarfilm gennem selskabet Goodwill Productions sammen med sin partner i begge sammenhænge, Abbi Moreno.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce