Annonce
Sport

Farlig nordmand bomber videre i hjemmedebut for Dortmund

Leon Kuegeler/Reuters
Erling Braut Haaland fik 25 minutter på banen, men nåede at score to gange i Dortmunds 5-1-sejr over Köln.

Erling Braut Haaland kan tilsyneladende slet ikke holde op med at lave mål, selv om han er skiftet fra østrigsk fodbold til den noget stærkere tyske Bundesliga.

Efter tre mål i sin debutkamp for Dortmund scorede den 19-årige nordmand yderligere to gange, da hans nye klub på hjemmebane slog Köln med 5-1 fredag aften.

Haaland indledte ellers kampen på bænken og kom først på banen 20 minutter efter pausen. Vanen tro skulle han dog ikke bruge lang tid på at finde målet.

Nordmanden havde været i aktion i 13 minutter, da han igenigen stod det helt rigtige sted og kunne sende en ripost fra Kölns målmand i nettet til 4-1.

To minutter før tid var han på pletten igen, da han på kanten af offside modtog en aflevering, rundede Kölns målmand og lagde bolden i mål fra en halvspids vinkel.

Hvor Haaland i sidste weekend var decideret kampafgørende mod Augsburg, klarede holdkammeraterne sig denne gang også fint, inden den norske bomber blev sendt på banen.

Der var således spillet mindre end et minut, da Raphaël Guerreiro bragte Dortmund foran 1-0, og senere i halvlegen øgede kaptajn Marco Reus til 2-0.

Målet blev i første omgang underkendt for offside, men efter videogennemsyn stod scoringen ved magt

Jadon Sancho gjorde det til 3-0 kort efter pausen, inden Mark Uth fik reduceret.

Trods Dortmunds fine holdpræstation er det utvivlsomt Haaland, der kommer til at løbe med overskrifterne igen.

Han har været på banen i sammenlagt mindre end en time, men har allerede scoret fem gange for storklubben.

Inden skiftet til Dortmund scorede han 28 mål i 22 kampe for Red Bull Salzburg. Heraf hele otte mål i Champions League.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce