Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fantastisk lyd af rislende vand: Så fik Vester Aaby en ny å

Sådan ser Vester Aabys nye å ud fra luften. Avisens fotograf har haft en drone op over Henrik Tofts naturområde, og her kan man tydeligt se åens bugtede forløb hen over landskabet. Foto: Christian Nordholt
Henrik Toft, Lysbjerg Rooms i Vester Aaby, har genskabt en rørlagt å, som nu bugter sig smukt ned over det nye naturområde, han har skabt på marken lige vest for byen. Nu venter han blot på, at fiskene skal søge op i åen.

Vester Aaby: Alle, der færdes på landevejen mellem Faaborg og Svendborg, ved, at når man kører ud af Vester Aaby i østlig retning, tager vejen nogle skarpe sving lige dér, hvor vejen krydser Hundstrup Å.

Det var lige præcis det sted, H.C. Andersen i sin tid skrev om i "Hist hvor vejen slår en bugt".

Nu er der sørme også kommet en å i den anden ende af byen. Når man kommer fra Faaborg, vil man lige før Vester Aaby bemærke, at der inde på marken til venstre er kommet en fin lille å, der bugter sig smukt ned over landskabet.

Den å kan man takke Henrik Toft for. Det er ham, der driver bed and breakfast-stedet Lysbjerg Rooms, og det er ham, der er i fuld gang med at skabe et helt nyt naturområde på det areal, der hører til ejendommen.

Han har allerede lavet folde og huse til grise, køer, heste og får med en lang vandresti rundt i terrænet. Han har sat borde og bænke op, så dagplejebørn, B&B-gæster og alle andre kan hygge sig i skønne omgivelser. Og den nye å er en vigtig brik i det hele.

Henrik Toft har på forskellige måder skaffet midler - i alt cirka 50.000 kroner - så han kunne hyre Vester Hæsinge Maskinstation til at grave den å frem, som har været rørlagt i 70 år, fordi landmændene gerne ville dyrke marken uden at blive generet af et bugtende vandløb.

Annonce

Lysbjerg Rooms

Lysbjerg Rooms ligger på Svendborgvej 349 i den vestlige udkant af Vester Aaby.

Ejeren, Henrik Toft, driver bed and breakfast med fem dobbeltværelser.

Hjemmeside: www.lysbjergrooms.dk

Ejendommen er udstykket fra Nakkebølle Gods i 1924-1926 som landbrug. Ifølge en tidligere genbo kommer navnet Lysbjerg fra et meget gammelt kort, hvor området hed Luusbjerg. Ejendommen har aldrig været brugt til andet end husmandsbrug. Den første ejer arbejdede på teglværk samtidig med opførelsen af huset.
Nu er der ikke længere landbrug på ejendommen, som Henrik Toft er i gang med at omdanne til et helt nyt naturområde.

Henrik Toft, 43 år, har i 20 år været mejerichef på Løgismose Mejeri i Allested-Vejle, men har netop fået nyt job som chief operating officer (COO) hos firmaet Estate Coffee, hvor han blandt andet skal stå for flytning af firmaets produktion fra Rødovre til en ny afdeling i Haarby.

Lyden af rislende vand

Nu er det slut med landbrug på stedet. Nu er det blevet natur. Og nu er arbejdet med at genskabe åen færdigt.

- Hør! Er det ikke en fantastisk lyd, siger Henrik Toft, da vi står ved åen.

Jo, det er en fantastisk og vidunderlig lyd. Lyden af vand, der risler. Og de seneste dages megen regn har fået det til at risle ekstra meget i den nye å. Det er næsten mere brusen end rislen.

- Alle de sten, du ser dér i bunden af åen, lå her i forvejen. Så man kan sige, at den faktisk har dannet sin egen bund, fortæller Henrik Toft.

Han har givet det nye vandløb navnet Lysbjergbækken, så det passer til resten af ejendommen.

- Stort set hver dag, siden åen var færdig, har jeg gået tur langs åen med hundene, fortæller Henrik Toft.

Fiskene skal være velkomne

Nu skal han i gang med at lave nogle overgange over åen.

- Det vil jeg gøre på forskellige måder. Et sted vil jeg lave en lille bro. Et andet sted skal man svinge sig over åen ved hjælp af en stang, ligesom de gør i marsken. Og et tredje sted bliver det måske noget med nogle snore. Tanken er jo, at det skal være et blandet trænings-, sanse- og oplevelsesområde.

På nogle af de "tunger", der er imellem svingene i åen, vil Henrik Toft plante for eksempel æbletræer og valnøddetræer og så sommerblomster.

Lysbjergbækken er i alt 420 meter lang og godt en meter på det bredeste sted. Den løber ud i en eksisterende å, som har forbindelse videre til Nakkebølle Fjord og øhavet. Meningen er, at havørreder gerne skulle finde vej op i den nye å for at gyde.

- Jeg er overbevist om, at når ørrederne søger herop, vil de vælge min å, hvor vandet er meget iltet, frem for at fortsætte op i den eksisterende år, siger Henrik Toft.

Han har kontakt til lystfiskerforeningen, som nu vil komme ud og kigge på den nye å og komme med anvisninger på, hvordan der kan lægges gydegrus ud.

Lige her starter den 420 meter lange å, som Henrik Toft nu har fået frem igen, efter at den har ligget i rør under jorden i 70 år. Foto: Palle Søby

Historiske luftfotos

- Det er lidt sjovt: Jeg har set nogle gamle luftfotos, som tyskerne tog under Anden Verdenskrig. Her kan man se, at åen slår en blød bue hen over terrænet. Og så har jeg set nogle luftfotos, som amerikanerne tog midt i 50'erne. Her kan man se, at åen er væk. Her er den lagt ned i rør under jorden, fortæller Henrik Toft.

Og her i weekenden har avisens fotograf så haft en drone op over området, så man kan se, hvordan åen bugter sig ned over det nye naturområde.

Henrik Toft har allerede næste projekt på bedding:

- Jeg har søgt om lov til at plante to hektar skov på området, og det er jeg meget tæt på at få godkendt, fortæller han.

Han har også planer om at bygge sheltere, som for eksempel folk, der går på Øhavsstien, kan benytte.

Ud mod Svendborgvej vil han plante et læhegn for at afskærme området lidt mod trafikken og støjen.

Vandløb har det med at leve deres eget liv, og det har Henrik Toft allerede fået eksempler på.

- Se dér, hvordan åen allerede er begyndt at æde sig ind på bredden. Så den vil helt sikkert udvikle sig og ændre sig med tiden, siger han.

Ikke mindst på strækningen ud mod Svendborgvej slår Lysbjergbækken nogle rigtig flotte sving. På "tungerne" mellem svingene vil Henrik Toft plante æbletræer og valnøddetræer og så sommerblomster. Foto: Palle Søby
Som en rigtig å skal se ud: Med flot svungne kurver, der bugter sig gennem landskabet, som det her ses tydeligt på dronebilledet. Foto: Christian Nordholt
Henrik Tofts nye å (til venstre) munder her ud i den eksisterende år, hvorfra der via røret under Svendborgvej er forbindelse ud til Nakkebølle Fjord og øhavet. Henrik Toft er overbevist om, at havørreder nok skal finde vej op i hans å for at gyde. Foto: Palle Søby
Åer har det med at leve deres eget liv, og allerede efter få uger kan Henrik Toft se, hvordan vandet har ædt sig ind på bredden. Foto: Palle Søby
Denne specielle bænk monteret på to store sten er et vidunderligt sted at nyde udsigten over Vester Aabys nye naturområde, som Henrik Toft med den nye å er kommet et vigtigt skridt videre med. Foto: Palle Søby
På det bredeste sted ned mod udløbet i den eksisterende å er Lysbjergbækken over en meter bred. Foto: Palle Søby
Henrik Toft med åen og hans B&B-sted, Lysbjerg Rooms, i baggrunden. Foto: Palle Søby
Lige her kommer åen ud af røret i jorden. Derfra bugter vandløbet sig smukt på en strækning på 420 meter. Foto: Palle Søby
Henrik Toft har i forvejen lavet folde til grise, får, heste og køer, han har lavet en sti hele vejen rundt i naturområdet, og han har sat bord/bænkesæt op, som blandt andre dagplejerne og børnene kan spise frokost ved, mens de kigger på dyrene og nyder naturen. Foto: Palle Søby
Vandets veje er uransagelige, og en å lever sit eget liv. Foto: Palle Søby
Lysbjergbækken er 420 meter lang og har kostet omkring 50.000 kroner. Nu skal Henrik Toft snart have lystfiskerforeningen ud for at se på, hvordan der kan lægges gydegrus ud, så der forhåbentlig kommer fisk i åen. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce