Annonce
Udland

Familier i Vietnam må tage lån for at få lastbilofre hjem

Ben Stansall/Ritzau Scanpix

39 vietnamesere døde sidste måned i en lastbil i England. Familier må selv betale for at hente deres lig hjem.

Flere vietnamesiske familier er nødt til at låne penge af regeringen for at få råd til at få bragt deres pårørendes jordiske rester hjem fra Storbritannien.

Det oplyser Vietnams udenrigsministerium og flere af familierne.

I alt 39 vietnamesiske statsborgere mistede i oktober livet i en nedkølet lastbil i engelske Essex. Ni af dem var teenagere.

Vietnams udenrigsministerium har meddelt, at det er klar til at hjælpe familierne med at få bragt de omkomnes jordiske rester hjem. Familierne skal dog selv dække omkostningerne.

Prisen for at bringe de omkomnes aske hjem til Vietnam er 1774 dollar (11.958 kroner), mens prisen for at bringe et lig hjem er 2858 dollar (19.308 kroner). Det viser officielle dokumenter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Familier i det centrale Vietnam, hvor de fleste af ofrene kommer fra, siger, at de er desperate for at få deres pårørendes jordiske rester bragt hjem.

- Vi er i dyb sorg, og vi vil bare have ham hjem hurtigst muligt, siger Le Minh Tuan, hvis 30-årige søn var blandt de omkomne.

- Vi vil betale hvad som helst. Uanset om jeg så skal sælge mit hus og min grund, så er jeg fast besluttet på at få bragt ham hjem, lyder det.

Familien havde i forvejen lånt over 30.000 dollar (over 200.000 kroner) for at betale for sønnens tur til Europa.

To andre familier fortæller også til AFP, at de vil låne penge af regeringen for at bringe deres pårørendes jordiske rester hjem.

De 39 lig blev fundet i en lastbil den 23. oktober.

Den 25-årige nordirske chauffør Maurice Robinson sad bag rattet i lastbilen. Han er blevet tiltalt for 39 tilfælde af uagtsomt manddrab.

Maurice Robinson er desuden tiltalt for ville smugle mennesker, for at hjælpe til med ulovlig immigration og for hvidvask, oplyser politiet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce