Annonce
Fyn

Corona-beredskab afprøvet: Patient på OUH blev testet for frygtet virus

Seks hospitaler er en del af beredskabet, hvis coronavirus bryder ud i Danmark. Her er det ledende oversygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, Helle Ingmer, der ifører sig beskyttelsesudstyr. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Odense Universitetshospital har onsdag undersøgt en patient, der var under mistanke for at være smittet med coronavirus.

Odense Universitetshospital fik onsdag testet beredskabet på Infektionsmedicinsk Afdeling af, da en patient mødte op med mistanke om at være smittet med det potentielt farlige coronavirus.

Fyens Stiftstidende fik onsdag flere meldinger om, at en person var blevet indlagt i forbindelse med undersøgelserne. Presseafdelingen hos Odense Universitetshospital oplyser dog, at den pågældende person ikke opfyldte de kriterier, som Sundhedsstyrelsen har sat op for, hvornår man skal være særlig opmærksom på coronavirus.

Afdelingen valgte dog alligevel at tage en test på patienten, der derefter blev sendt hjem.

"OUH kan bekræfte, at der har været en person inde med mistanke om smitte med ny corona-virus. Ved nærmere undersøgelse viste det sig dog, at patienten alligevel ikke opfyldte Sundhedsstyrelsens kriterier for mistanke. OUH valgte dog at bruge anledningen til at teste sit beredskab og tage en prøve", skriver presseafdelingen i en skriftlig udtalelse.

Annonce

Flere er blevet testet onsdag

Det er langt fra kun på Odense Universitetshospital, at man onsdag har testet patienter for coronavirus. Ifølge TV2.dk har man på både Hvidovre Hosptial og Aarhus Universitetshospital testet fem personer i løbet af onsdagen.

Før onsdag var 32 patienter blevet testet negativ for coronavirus, siden udbruddet begyndte i Kina omkring nytår.

Brug håndsprit

Ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Svend Stenvang Pedersen, pegede tirsdag på, at man også i Danmark må forvente at komme til at se patienter, der er smittet med coronavirus.

Han manede dog samtidigt til besindighed og pegede på, at man med sund fornuft og god håndhygiejne kommer langt.

- Det vigtigste er, at man har god håndhygiejne. Derfor bør man hoste i et lommetørklæde og bruge håndsprit bagefter. Når man hoster og nyser, spreder coronavirussen sig, hvis man er smittet. Men håndsprit vil slå virussen ihjel, forklarede overlægen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce