Annonce
Erhverv

Faldende renter presser Lån & Spar Bank

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Det lave renteniveau spænder ben for en øget indtjening i Lån & Spar Bank, siger direktør.

På overfladen er Lån & Spar Bank kommet gennem første halvår af 2019 med næsten præcis samme resultat som sidste år. Men under overfladen giver banken udtryk for et pres fra faldende renter trods stor aktivitet fra konverteringsbølgen.

Efter de første seks måneder har banken tjent næsten 75 millioner kroner efter skat, og nettoindtægterne fra renter og gebyrer ligger stabilt over 390 millioner kroner.

Basisindtjeningen er dog faldet med fem millioner fra 97,6 millioner kroner til 92,5 millioner kroner.

- Tilbagegangen skyldes et fortsat faldende renteniveau, skriver Lån & Spar Bank i forbindelse med basisindtjeningen.

Samtidig noterer banken sig, at udgifterne til personalet er steget med 3,3 procent i første halvår af 2019.

- Vi byder fortsat velkommen til mange nye kunder og øger bankens samlede forretningsomfang, siger direktør John Christiansen i forbindelse med regnskabet.

- Men på grund af det ekstreme lave renteniveau i samfundet er vores basisindtjening påvirket og øges ikke i 1. halvår af 2019.

Banken noterer sig samtidig, at der har været 15 procent flere indlån, mens bankens udlån er steget marginalt med 1,1 procent.

- Opsparingen blandt vores kunder er ganske markant, og det påvirker såvel væksten i udlånet som væksten i indlånet, siger John Christiansen.

- Hertil kommer, at mange af vores kunder er boligejere og har udnyttet muligheden for at lægge lånene om og indfri boliglånene i banken til fordel for realkreditbelåning.

Tal fra finanssektoren har vist, at rekordmange over sommeren har omlagt deres boliglån. Det er blevet døbt konverteringsbølgen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce