x
Annonce
Odense

Faldende karakterer bekymrer skolebestyrelser: - Ressourcerne slår ikke til

Der er hårdt brug for målrettede investeringer i folkeskolen, påpeger blandt andre Åløkkeskolens skolebestyrelse efter offentliggørelsen af den nyeste kvalitetsrapport på skoleområdet. Arkivfoto: John Fredy
Tre skolebestyrelser har skrevet høringssvar i forbindelse med offentliggørelsen af kvalitetsrapporten om Odenses folkeskoler, og bestyrelserne er alle bekymrede over rapportens indhold.

Brødtekst

Skolebestyrelsen på Åløkkeskolen

- Det bekymrer os, at vi i Odense på mange faktorer ligger under landsgennemsnittet, og at flere resultater viser, at det går den forkerte vej. Især springer det os i øjnene, at elever på 2. klassetrin fortsat ligger langt fra målsætningen om, at 80 % skal være gode læsere, og at det ydermere går i den forkerte retning, så andelen af dårligere læsere i 2. klasse bliver større.

- Odense Kommunes byråd er generelt ikke bange for at sætte store mål: Odense skal være den bedste storby, den grønne storby, robotby osv. Hvad med at næste mål bliver, at Odense skal være den bedste by at gå i skole i? Odense Kommune har været blandt de kommuner, der investerer færrest penge per elev på landsplan gennem mange år. Det gør vi stadig. Hvis Odense skal have landets bedste skoler, både hvad angår trivsel og faglighed, kræver det målrettet investering og vilje fra politikernes side.

Skolebestyrelsen på Næsby Skole

- På mange punkter er kvalitetsrapporten bekymrende læsning. Vi har som kommune ikke formået, at 80 procent af alle elever skal være gode til læsning og matematik, vi lykkes ikke med at hjælpe alle børn uanset deres sociale baggrund, de dårligste elever løftes ikke, vi udfordrer ikke de dygtigste godt nok, og karaktergennemsnittet er faldende.

- Vi håber, at forvaltningen, Børn- og Ungeudvalget og hele Odense Kommune vil handle på kvalitetsrapportens resultater. Resultaterne viser nemlig, at der skal gøres noget i dag for at opfylde målene og ikke først om tre, fem eller 10 år.

Skolebestyrelsen på Rosengårdskolen

- På skolerne i Odense oplever vi desværre ikke, at ressourcerne slår til. Vi anerkender, at den lokale skattestigning de sidste år har betydet flere ansatte – men det kan ikke undre, at der er en stigning i antallet af visiterede elever (til specialtilbud, red.), der mangler tolærere, der mangler pædagoger til at understøtte i indskolingen, der mangler ressourcer til co-teaching, der mangler ... Så hvis vi skal vende udviklingen igen, ønskes flere ressourcer.

- Det virker ind imellem som om, at det er et økonomisk motiveret ønske om at inkludere så mange som muligt i folkeskolen, der er styrende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce