Annonce
Bagsiden

Faktarama: Doven salamander flyttede sig ikke i syv år

"Menneskefisken" kaldes den blege hulesalamander også. Foto: Javier Ábalos Alvarez/Wikimedia Commons
Måske er opskriften på at blive gammel at foretage sig så lidt som muligt - hvis man bor i en mørk hule.

2569 dage. Så længe har en østeruropæisk salamander siddet bomstille og ikke foretaget sig noget som helst. Det fortæller videnskab.dk på baggrund af en artikel i The Independent.

Salamanderen af arten hulepadde er kendt for at kunne leve i over hundrede år. En af opskrifterne på at blive så gammel kan være, at de foretager sig så lidt. Og når de endelig foretager sig noget, sker det uendelig langsomt.

- De hænger ud og laver nærmeste ingenting, siger Gergely Balácz, forsker i zoologi ved Eötvös University i Ungarn ifølge magasinet The Scientist.

Han har sammen med sit hold af forskere opholdt sig i mørke grotter i Bosnien-Herzegovina for på tæt hold at studere de blege hulepadder, hvis adfærd får dovendyr til at ligne hyperaktive børnehavnbørn.

Annonce

Højst 10 meter væk

Hulepadderne har ingen naturlige fjender, kan vente flere år med at spise, er blinde og lever i totalt mørke.

Og lidt ligesom fynboer, vægrer de sig ved at flytte for langt væk hjemmefra. Hulepadden er dog lidt mere ekstrem. Forskerne kunne fastslå, at mange af padderne gennem et helt og aldeles begivenhedsløst liv aldrig flyttede sig mere end 10 meter fra der, hvor de kom til verden.

En enkelt helt ekstremt tilbageholdende salamander blev endda siddende nøjagtig samme sted i syv år.

Studeret i otte år

De stillestående huleboere flytter sig helst kun for at parre sig, og selv det sker gennemsnitligt kun med 12,5 års mellemrum.

Studiet varede otte år, hvor forskerne med jævne mellemrum dykkede ind i hulesystemet, fandt de hulepadder, de havde mærket op sidst, og noterede sig hvor langt de havde rykket sig.

Trods den ringe mobilitet er de blege salamandere faktisk øverst i fødekæden i det lokale hulesystem, hvor de nærer sig af rejer, snegle og insekter ... hvis deres vej skulle falde forbi.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce