Annonce
Danmark

FAKTA: Tidslinje over udligningsfnidder

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Siden regeringen 30. januar præsenterede sit udligningsudspil, har kritikken haglet ned fra flere sider.

Den socialdemokratiske regering ønsker at lave en reform af udligningssystemet, der fører penge mellem de danske kommuner.

Annonce

Men for regeringen har forhandlingerne om reformen været fuld af bump på vejen.

Her er nogle af de vigtigste begivenheder og kritikpunkter:

* 30. januar:

- Regeringen præsenterer de første elementer i udspillet.

- 1,4 milliarder kroner skal flyttes mellem kommunerne. Tallene for, hvad det reelt betyder for hver kommunerne - og begrundelserne bag - holder regeringen dog tilbage.

* 31. januar:

- Regeringen fremlægger en liste over, hvad udligningsreformen vil betyde for hver enkelt kommune i kroner og øre.

* 7. februar:

- Venstre anklager regeringen for at holde væsentlige beregninger i udspillet tilbage. Partiet vil ikke forhandle, før beregningerne er lagt frem, truer Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Ministeriet sender efterfølgende tal, som ministeriet mener er fyldestgørende.

* 13. februar:

Social- og Indenrigsministeriet skriver ifølge Politiken til forligspartierne, at hovedstadskommunerne ikke som først udmeldt skulle betale 1419 millioner kroner mere til resten af landet men 1626 millioner kroner.

Ministeriet afviser dog den udlægning.

* 17. februar:

- Social- og Indenrigsministeriet må skrive til forhandlingspartierne, at der har været en "beklagelig fejl". Børn, der ofte har flyttet kommune, er udregnet på forkert grundlag.

* 15. Februar:

- Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet siger:

- Det har været usædvanligt, at man har holdt kortene så lukket, og det har også været direkte årsag til, at processen har været rodet og kaotisk.

* 19. februar:

- Flere socialdemokratiske borgmestre har løbende kritiseret udspillet. Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S), kritiserer især, "at der er kommuner, der skal modtage penge, der i forvejen ikke bruger dem, de får".

- Kommunernes Landsforening (KL) kritiserer også regeringen. "Vi mangler simpelthen de data, der gør, at vi selv kan regne på reformudspillet," siger Kristian Wendelboe, direktør i KL.

Ministeriet skriver senere, at der er sendt flere data til KL.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, opfordrer regeringen til at pakke sit udspil væk og komme med et nyt.

* 20. februar:

- Venstre præsenterer tre krav til en aftale om udligningsreformen. Et "ja" fra Venstre kræver indrømmelser om skat, udlændinge og flere penge til kommunerne.

* 23. februar:

- En mail viser, at Socialdemokratiet under forhandlingerne om udligning planlægger et "angreb på Venstre" blandt andet med ting fra forhandlingsrummet.

* 24 februar:

Finansminister Nicolai Wammen (S) beklager mailen og skriver til forhandlingspartierne:

- Jeg vil gerne over for jer understrege, at det ikke er en acceptabel tilgang til vores måde at forhandle med hinanden på.

* 25. februar:

- Statsministeren beklager den lækkede mail, mens Venstres tillid til regeringen "kan ligge på et meget lille sted", siger formand Jakob Ellemann-Jensen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger, at Venstre ikke endnu er parat til at forhandle efter det store tillidsbrud.

Kilder: DR, Jyllands-Posten, Altinget, Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce