Annonce
Danmark

Fakta skærer hårdt: Men vi er stadig forkælede med butikker

Fakta har lagt butikker de forkerte steder - som andre i branchen i øvrigt - lyder analysen fra Institut for Center-Planlægning og Flemming Birch. Det gik for stærkt, og nu ruller de tilbage. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Danskerne har aldrig haft så mange kvadratmeter og timer at handle ind i. Men konkurrencen er stadig skarp efter Kiwi-lukning for et år siden, lyder analysen. Senest er det meldt ud, at 47 Fakta-butikker landet over lukker i maj.

Lukninger: Danskerne har aldrig haft flere supermarkeder og flere timer at handle i, selv om Fakta nu lukker 47 butikker. Danmark har 11 millioner kvadratmeter butikker, og udbuddet af supermarkeder er ifølge Institut for Centerplanlægnings analyse nok til at dække befolkningen tre gange.

- Vi har har aldrig haft et større antal kvadratmeter og flere åbne timer at handle i på grund af konkurrencen om at være til stede. Seks kæder har set på hver deres danmarkskort og åbnet butikker, som ikke var funktionsdygtige, lyder analysen fra Per Nyborg, adm. direktør og medejer af Institut for Center-Planlægning.

Norske Dagrofa lukkede for et år siden sin kæde Kiwi og åbnede nogle af butikkerne som Meny og Spar, mens Netto overtog andre.

- De 11 millioner kvadratmeter svarer til tre gange befolkningens behov, men vi har aldrig haft så få og store butikker, siden de små købmænd lukkede for 30-40 år siden, siger Per Nyborg.

Annonce

Kort om kæderne

Fakta lukker i maj 47 supermarkeder, men kæden vil fortsat have 359 butikker i Danmark.Dagligvarehandlen er domineret af de tre store kæder Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa med 522 butikker - blandt andre Spar, Let-Køb og Meny.

Rema1000 og Meny har brandet sig selv til en stærk position, vurderer Flemming Birch, forbrugerekspert fra Odder. Arkivfoto: Morten Pape

Aldi åbnede discountbølgen i 1977, Netto fulgte efter, og på det seneste er især Lidl og Rema1000 vokset kraftigt.

Flemming Birch er medindehaver af konsulentfirmaet Birch & Birch og har gennem 15 år arbejdet med dagligvarebranchen. Han vurderer, at vores troløse jagt på tilbud er med til at drive antallet af butikker op og skabe hård konkurrence.

- De fleste danskere kan stå på deres tag og ramme et supermarked med en mursten. I Odder har vi syv - og nummer otte på vej - til 12.000 mennesker. Om der er for mange eller for få, kommer an på, hvor mange penge man vil tjene på at drive dem, siger Flemming Birch med henvisningen til vurderingen fra Institut for Center-Planlægning.

Rema har vundet danskernes hjerter

Om Danmark har butikker til tre gange befolkningens størrelse er ifølge Flemming Birch mere teknik, men også han vurderer, at kæderne har glemt at se efter konkurrenternes butikker på danmarkskortet.

- Fakta lukker butikker, fordi de har åbnet for mange på de forkerte steder af frygt for, at konkurrenterne skulle tage dem. Nu smider de håndklædet i ringen. Det skyldes ikke en strukturel overkapacitet, men at de har lagt en butik det forkerte sted. Rema1000 drøner derudaf, og Netto er på vej til at åbne butik nummer 500, argumenterer Flemming Birch.

Nordmændene bag Rema1000 har været dygtige til at ramme danskernes smag, mens Aldi i en årrække har kørt med underskud.

- Rema1000 har brandet sig, så kæden er mere populær end Lego. De har fået fat i danskernes hjerter og er et skoleeksempel på at flytte sig, siger Flemming Birch.

Netto kaster penge i nye butikker

Netto har ifølge Flemming Birch flyttet sig med konkurrencen fra Rema1000 og er ved at arbejde sig ud af tidligere problemer ved at bygge nyt.

- En Rema ser ny og pæn ud ved siden af en 20 år gammel Netto, som er nedslidt og trist i forbrugerens øjne. Nu investerer Netto i butikkerne og går i gang med at modernisere med materialer, vi gider at se på i 2018. Og så skal Rema måske til at modernisere. Men de har haft medvind ved at åbne i et marked af gamle triste Netto-butikker, siger Flemming Birch.

Vinmand på kursus

Den største succes er dog Meny i forvandlingen efter Superbest, som var ramt af gentagne kødskandaler.

- Superbest havde sat sig et rigtigt skidt sted med lav brandværdi. Men de har sat et nyt skilt over døren, uddannet medarbejderne til madarbejdere og laver discountmatch. Forudsætningen i dagligvarebranchen er at have styr på prisen, og de har vendt bøtten. De fleste af butikkerne er selvstændige og har lidt under, at nogen har klokket i det, siger Flemming Birch.

Han ser det som positivt, at Meny har fået succes på at skabe en anden dagsorden end blot prisen på varen.

- Det grundlæggende problem i Danmark har været, at købmanden ikke interesserede sig for mad, men for penge. Det giver uinspirerende shoppingoplevelser. Men Meny vil noget med afdelingerne for kød og fisk, og de har haft noget positivt ud af at sende medarbejderne på kursus, siger Flemming Birch.

Meny har fået værdi hos de købestærke kunder med interesse for mad og vin.

- Meny har lavet en sommelier-uddannelse, så de faktisk kan tale vin med medarbejderne. Det har du ikke kunnet før, og en midaldrende mand fra Nordsjælland ved generelt mere om mad og vin end medarbejderne i et almindeligt supermarked. Nu kan de byde ind med viden i Meny, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce