x
Annonce
Danmark

FAKTA: Sådan vil ekspertgruppe fordele elever på gymnasierne

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Ifølge eksperter er det bedst med en klyngemodel, hvis elevsammensætningen på gymnasier skal være optimal.

En ekspertgruppe er kommet med bud på, hvordan elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke samler sig på få gymnasier.

Annonce

Der er blevet kigget på fire forskellige modeller for fordeling af elever.

Tre af modellerne kan løse udfordringerne. Den fjerde model kan ikke. Det mener ekspertgruppen. Den anbefaler selv den såkaldte klyngemodel.

Bliv klogere på de forskellige modeller her:

* Klyngemodel:

Den tager udgangspunkt i klynger bestående af tre eller flere gymnasier. Eleverne får mulighed for at ønske, hvilket gymnasium de vil optages på. Og der tages størst muligt hensyn til elevernes ønsker.

Eleverne fordeles på en række gymnasier inden for et specifikt afgrænset geografisk område.

Fordelingen i den enkelte klynge sker på baggrund af karakterer. De 25 procent elever med det laveste karaktergennemsnit fra grundskolen fordeles på klyngens gymnasier først. Derefter fordeles resten.

Der skal i begge tilfælde tages hensyn til de unges prioriteringer og afstand til gymnasiet.

* Distriktsmodel:

Alle gymnasier får et fast geografisk område, så det forventede antal elever i området og gymnasiets kapacitet stemmer overens.

Elever, som har bopæl i området på søgetidspunktet, har ret til at blive optaget på afdelingen i området. Forudsat at de opfylder adgangskravene.

En distriktsmodel vil ifølge ekspertgruppen i højere grad end klyngemodellen anspore til en øget søgning mod private gymnasier.

Der tages mest muligt hensyn til, at en elev ikke får for lang afstand til gymnasiet.

* Model med lokale elevfordelingsregler:

Eleverne har mulighed for frit at ønske det gymnasium, de helst vil optages på. Forudsat at der er plads det pågældende sted.

Modellen indebærer, at der ikke foretages grundlæggende ændringer på de mange gymnasier i landet, hvor der ikke er udfordringer med elevsammensætningen. Eller udkantsproblemstillinger.

* Frit valg og ingen koordineret elevfordeling:

Denne model er baseret på frit valg og ingen koordineret fordeling af elever. Denne model anbefales ikke af ekspertgruppen.

Modellen kan ifølge ekspertgruppen forstærke udfordringerne, som man med de tre andre modeller forsøger at løse.

Kilde: Rapporten "Anbefalinger vedrørende fremtidig fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser", Børne- og Undervisningsministeriet.

/ritzau/

Se pressemeddelelsen her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce