Annonce
Indland

Fakta: Omar El-Hussein dræbte to under terrorangreb i København

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Det er fredag fem år siden, at Omar El-Hussein skød og dræbte filminstruktør Finn Nørgaard og vagt Dan Uzan.

Det blev kaldt det værste angreb på dansk jord i nyere tid, da Omar El-Hussein skød og dræbte to mennesker under angreb i København i februar 2015.

Annonce

Fredag er det fem år siden, og det markeres med blandt andet fredsoptog og uddeling af pris fra Finn Nørgaard-foreningen.

Her kan du læse mere om, hvad der skete den 14. og 15. februar 2015:

* Lørdag eftermiddag den 14. februar holdes et debatmøde i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Mødet handler om ytringsfrihed og censur. Omkring 50 mennesker deltager, heriblandt den svenske tegner Lars Vilks.

* Mens mødet er i gang begynder en person at affyre skud mod Krudttøndens foyer og café. Der er tale om 22-årige Omar El-Hussein.

* Filminstruktør Finn Nørgaard, der deltager i arrangementet, forsøger at overmande gerningsmanden, men bliver skudt og dræbt.

* Desuden bliver tre betjente såret. To af dem er fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.

* Omar El-Hussein flygter fra stedet, og der indledes en eftersøgning. Politiet og PET efterforsker hændelsen som et terrorangreb.

* Omkring klokken 01 natten til den 15. februar affyrer Omar El-Hussein igen skud foran den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København.

* Denne aften er der et privat arrangement i synagogen, og udenfor er en vagt og politi. 37-årige Dan Uzan, der var vagt, bliver skudt og dræbt. To betjente bliver såret.

* Omar El-Hussein når at flygte igen. Han bliver dræbt tidligt søndag morgen den 15. februar efter en skudveksling med politiet på Svanevej tæt på Nørrebro Station.

Kilder: Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce