Annonce
Danmark

FAKTA: De nationale test i folkeskolen

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Et flertal af landets skoler kan nu selv vælge, om de vil gennemføre de nationale test i dette skoleår.

Forligspartierne er blevet enige om en aftale omkring de omstridte nationale test, erfarer Ritzau.

Annonce

Aftalen betyder, at 80 procent af skolerne frivilligt kan vælge at gennemføre nationale test i dette skoleår.

De 20 procent af skolerne, der klarer sig dårligst i dansk og matematik, skal fortsat gennemføre de nationale test, inden et nyt system bliver fundet.

Her kan du læse om de nationale test i folkeskolen:

* Nationale test af eleverne i folkeskolen blev vedtaget i 2006. Det blev vedtaget af den daværende VK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det skete efter debat om eleverne i folkeskolens faglige niveau.

* Formålet med testene er at give lærere og forældre indblik i elevernes faglige niveau.

* De første år var testene plaget af tekniske problemer og blev flere gange droppet. Testene blev gennemført i alle folkeskoler første gang i 2010.

* Der er ti obligatoriske test i løbet af folkeskolen.

* Den første er i 2. klasse inden for dansk/læsning.

* I tredje klasse testes matematik.

* I fjerde klasse testes eleverne i dansk/læsning og engelsk.

* I sjette klasse testes eleverne i dansk/læsning og matematik.

* I syvende klasse testes eleverne i engelsk.

* I ottende klasse testes eleverne i dansk/læsning, matematik og fysik/kemi.

* Ud over de obligatoriske test er der 32 frivillige test fra første til niende klasse.

* I 2018 nedsatte den daværende Venstre-ledede regering en rådgivningsgruppe, der skal evaluere de nationale test.

* I starten af februar 2020 anbefalede rådgivningsgruppen, at testene bliver sat i bero, da der er en lang række problemer med dem. Blandt andet at de er usikre og ikke altid flugter med folkeskolens formålsparagraf.

* 21. februar 2020 besluttede partierne bag folkeskoleforliget, at det i indeværende skoleår skal være frivilligt for 80 procent af folkeskolerne, om de vil gennemføre testene.

* De 20 procent af skolerne med de svageste elever skal fortsat gennemføre testene som hidtil.

Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, Folkeskolen.nu, DR.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce