Annonce
Erhverv

Fagre nye verden: Robotten gør bedre rent end en hvid tornado

Desinficeringsrobotten UVD fra Blue Ocean Robotics benytter ultraviolet lyst til at fjerne bakterier bl.a. på sygehuse og hospitaler. Foto: BOR
Blue Ocean Robotics har firedoblet salget af en desinficeringsrobot til sygehuse og sundhedssektoren i år og ser som en af de første fynske robotvirksomheder området som et uopdyrket og potentielt milliardstort marked. Andre firmaer ser også et kæmpe potentiale i såkaldte servicerobotter.

Robotarme fra UR, selvkørende logistikrobotter fra MIR, gribere fra Onrobot og hele automationsanlæg fra Egatec og Gibotech fra den fynske robotbranche er forlængst rykket ind på produktionsgulvet og fabrikker hos bilgiganter som Audi, flyproducenter som Boeing og medicinalfirmaer som Novo Nordisk.

Det er dog ikke kun tungt og ensidigt produktionsarbejde, hvor de fynske robotvirksomheder ser et potentiale.

Servicerobotter til alt fra kantine-drift til pleje- og hospitalssektoren er et stort uopdyrket område, som robotudviklerne har fået øje på.

En af virksomhederne er Blue Ocean Robotics, der allerede på nuværende tidspunkt i år har øget salget af sin desinficeringsrobot, UVD-robotten, til sygehussektoren, til det niveau, man havde forventet for hele året.

- Vi havde en forventning om øge vores vækst med 450 procent i år, men vi har allerede firedoblet salget på nuværende tidspunkt, siger adm. direktør og medstifter af robotvirksomheden, Claus Risager, som bl.a. også har store forventninger til hele hotelsektoren.

- Det er ofte de samme service-opgaver, som skal laves på de 180.000 hoteller verden over. Hvis vi kan løse nogle af dem, er der store muligheder og meget begrænset med konkurrenter, siger han.

Annonce

Mobilt potentiale

Virksomheden fik sidste år nye investorer med og har i den forbindelse valgt at fokusere forretningen og udviklingen på servicerobotter til fire områder. Det er healthcare (bl.a. pleje og hospital), byggebranchen, hospitality (restauration og hotel) og agriculture (landbrug). Virksomheden kom ud af 2018 med et resultat på to millioner kroner i holdingselskabet og fem millioner kroner i driftsselskabet og ser et kæmpe potentiale i service-robotterne.

- Væksten inden for servicerobotter er på 26 procent om året og resulterer dermed i en fordobling af markedet på tre år, hvor der i dag sælges omkring 100.000 robotter om året. Behovet er altså kæmpestort og stiger, og vi forventer en kraftig vækst i vores omsætning over de næste par år, siger Claus Risager.

Den første robot til sundhedsområdet er den særlige UVD-robot, som ved hjælp af særligt uv-lys desinficerer en hospitalsstue eller en operationsstue. Den er allerede nu ude i 40 lande - og Risager er da heller ikke bleg for at kalde markedet enormt og uopdyrket.

- Det er et såkaldt blue ocean-marked, vi kigger ind i, hvor der er stort set ikke er nogen konkurrenter endnu, siger han.

Slipper for hårdt slid

Mens Blue Ocean Robotics har valgt at fokusere forretningen på service-robotter, så har de to helt store robotvirksomheder i den fynske klynge - Mobile Industrial Robots (MIR) og Universal Robots (UR) - valgt at fokusere på industrien.

Men der er ingen tvivl om, at der er store muligheder i at lade robotterne overtage service-job. Sådan lyder det fra MIR-stifter Niels Jul Jacobsen, der står bag autonome logistikrobotter, som allerede kører i produktionen og lagerhallerne hos nogle af verdens største industrivirksomheder. MIR-robotterne er dog også oplagte til at flytte vasketøj eller mad rundt på et sygehus, understreger Jacobsen.

- Der er et kæmpe potentiale i automatisering for eksempel for kantinedamer, der kører rundt med madvogne på hospitalerne. Jeg har hørt om 1-2 ugers sygedage årligt som følge af de myoser, kantinedamerne får af de tunge vrid, man laver med kroppen, når man kører med en tung vogn. Det at indføre mobile robotter til den type transport i sundhedssektoren er virkelig kærkomment. Jeg har faktisk fået krammere af de her medarbejdere, fordi robotterne er sådan en lettelse for dem, siger Niels Jul Jacobsen.

Test og regler

Det er dog ikke uden videre, man kan sejle ud i det store åbne blue ocean-marked, understreger Claus Risager, når man skal levere ind til sygehuse og hospitaler.

- Det svære er ofte, at du skal overbevise hvert enkelt sygehus eller hospital om, at de kan bruge en robot i netop deres miljø. Det kræver mange test og regler, der skal overholdes, men jo flere steder, vi kommer ind med vores robot, jo lettere er at det at overbevise andre om, at de kan bruge den, siger han.

Der følger også ofte et krav om udbud med, selv om Risager og Blue Ocean Robotics er den eneste, der leverer robotten. Og bare fordi man er kommet ind et sted, er det slet ikke ensbetydende med, at det næste hospital åbner døren på vid gab, understreger han.

- Eksempelvis er UVD-robotten gennemtestet og afprøvet i flere lande. Effekten er også dokumenteret, men alligevel spørger det nye hospital, om vi nu også er sikre og insisterer på at lave deres egne test, så det er en langsommelig proces, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce