x
Annonce
Danmark

Fagforeningsboss: Coronakrisen giver os en unik chance

Fagforeningen HK efterlyser, at regeringen med det samme begynder at udarbejde en sammenhængende strategi for, hvordan den vil hjælpe de mange, der lige nu melder sig i ledighedskøen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Regeringen bør hurtigst muligt forberede en milliardstor plan for opkvalificering af de mange tusinder af danskere, der mister jobbet i disse dage. Det mener fagforeningen HK, der ser krisen som en mulighed for at sikre arbejdsstyrken til fremtiden.

Coronavirus: Lad aldrig en god krise gå til spilde. Sådan lyder et politisk mundheld, der endnu engang viser sin berettigelse.

Coronakrisen er kun et par uger gammel, men allerede nu begynder interesseorganisationer at komme med opfordringer til, hvad regeringen bør gøre. En af dem er landets andenstørste fagforening, HK.

- Det her giver jo en unik chance til at satse på et område, hvor vi er bagud. Vi skal satse på uddannelse, så vi også i fremtiden har en knalddygtig arbejdsstyrke, siger formand for HK Kim Simonsen til avisen Danmark.

- Hvorfor er det en unik chance, at folk mister jobbet?

- Det er jo ikke, fordi jeg er glad for situationen, men lige nu får vi flere arbejdsløse, og vi ved, at vi i fremtiden får brug for folk på et højt fagligt og digitalt niveau, så hvorfor ikke bruge situationen til at tage et syvmileskridt, spørger HK-formanden.

Annonce

Brug for milliardplan

Konkret efterlyser HK, at regeringen med det samme begynder at udarbejde en sammenhængende strategi for, hvordan man vil hjælpe de mange danskere, der lige nu melder sig i ledighedskøen.

- En krise som den her er ikke overstået om et år, det kommer til at tage fem til 10 år, og derfor er det vigtigt, at vi nu foretager nogle strategiske investeringer og ikke bare dækker nogle huller, siger Kim Simonsen og kommer selv med sit bud på, hvad strategiske investeringer bør være.

- Danmark skal opkvalificeres. Der skal sættes et milliardbeløb af til at få danskerne frem i den internationale top kvalifikationsmæssigt. Det kan regeringen forberede allerede nu.

- Det skaber vel ikke mange nye arbejdspladser at bruge en masse penge på uddannelse?

- Det tror jeg da bestemt, at der gør. Får vi efteruddannet arbejdsstyrken, så den er helt opdateret på ny teknologi og digitalisering, giver det virksomhederne en kæmpe fordel, svarer Kim Simonsen.

Gider folk efteruddanne sig?

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er da heller ikke ny. Det er en velkendt samfundsudfordring, at der mangler faglært arbejdskraft i Danmark.

Danske Regioner har således forudset, at de danske virksomheder i 2025 kommer til at mangle omkring 70.000 faglærte.

Netop af den årsag har Folketinget allerede sat en række efteruddannelsesinitiativer i gang, men i flere tilfælde har det vist sig, at det kan være svært at få ufaglærte til at sætte sig på skolebænken.

- Gider folk overhovedet efteruddanne sig?

- Jeg er helt med på, at motivationen nogle gange kan mangle. Men det folk jo skal forstå, det er, at det jo viser sig i de her kriser, at det er dem, der ikke har nogen uddannelse, der bliver ramt hårdest og i længst tid, fortæller Kim Simonsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce