Annonce
Odense

Fagforeninger: Kommunen undersøger sig selv i ekstern undersøgelse af dødsfald på bosted

I juni døde en 50-årig psykisk syg kvinde i sit værelse på Botilbuddet Fangelvej. Sagen fik store personalemæssige konsekvenser og fire blev enten fyret eller modtog frivilige fratrædelser. Foto: Nils Svalebøg. Foto: Nils Svalebøg
BDO vil samarbejde tæt med Odense Kommune, når konsulentfirmaet undersøger hændelsesforløbet omkring et dødsfald på Botilbuddet Fangelvej. Kommunens eksterne undersøgelse er i virkeligheden kommunen, der undersøger sig selv, påpeger fagforeninger. De frygter en jagt på en ny syndebuk.

Opdateret fredag den 13. september med kommentarer fra BDO

Når konsulentfirmaet BDO i den kommende tid går i gang med at undersøge hændelsesforløbet omkring dødsfaldet på Botilbuddet Fangelvej, der førte til, at stort set hele personalet fik advarsler eller påtaler og fire mistede deres arbejde, bliver det i tæt samarbejde med Odense Kommune.

Det fremgår af den opgavebeskrivelse, der er lavet for at sætte gang i den eksterne undersøgelse, Odense Kommune har bestilt. I opgavebeskrivelsen er i detaljer beskrevet, hvilke spørgsmål BDO skal finde svar på, og hvordan BDO vil gå til opgaven.

Det fremgår blandt andet, at "BDO ønsker at løse opgaven i tæt samarbejde med Odense Kommune, således at vi undervejs afstemmer hvilke handlinger, der skal foretages i næste fase" og "BDO foreslår, at der aftales faste styregruppemøder hver 14. dag, hvor vi drøfter status i afdækningen og drøfter behov for yderligere materiale / oplysninger samt planlægger interview.

Det vækker bekymring i tre af de fagforeninger, der har medlemmer, som er blevet opsagt som konsekvens af sagen. Efter at have nærlæst opgavebeskrivelsen til den eksterne undersøgelse sætter de spørgsmålstegn ved, om den bliver uvildig.

- Det er Odense Kommune, der har bestilt en undersøgelse af sig selv. Det er dem, der bestemmer, hvad der bliver spurgt om, og hvad der bliver undersøgt, så man skal være opmærksom på, at det ikke er en uvildig undersøgelse. Det er ikke nuanceret, og man har ikke inddraget andre perspektiver end sine egne. Man har betalt andre for at lave en undersøgelse, man selv styrer, siger regionsformand i Ergoterapeutforeningen, Anna-Marie Laustsen, der påpeger, at kommunen kunne have inddraget andre parter i sådan en undersøgelse.

- Men de må jo have vurderet, at de bedst får, hvad de har brug for på denne måde, siger hun.

Annonce

Sagen kort

Den 20. maj blev en 50-årig psykisk syg kvinde fundet død på sit værelse på Botilbuddet Fangelvej i det sydvestlige Odense.

TV 2/Fyn afdækkede, hvordan hun i ugen op til sin død havde været dårlig med klare symptomer på en mulig medicinforgiftning fra lægemidlet Leponex, som gives til psykisk syge.

Ifølge Odense Kommune overtrådte personalet klare retningslinjer for, hvordan man i den situation skal kontakte stedets læge, og efterfølgende blev fire medarbejdere varslet fyret. To valgte at tage imod aftaler om frivillige fratrædelse, mens to andre blev fyret.

Det er siden kommet frem, at stort set alle ansatte på bostedet har fået enten advarsler eller påtaler i sagen.

Ergoterapeut Forbundet og Dansk Sygeplejeråd kører sager om uretmæssig fyring i to af sagerne.

I slutningen af august varslede Styrelsen for Patientsikkerhed et ekstra tilsyn på stedet. Samtidig bestilte Odense Kommune en ekstern undersøgelse af sagen.

Jagt efter en syndebuk

Også hos FOA er man forbeholden over for den eksterne undersøgelse, som kommunen har bestilt hos BDO. Sektornæstformand Christina Bank siger:

- Vi er altid på vagt, når arbejdsgiverne laver sådan noget her. Jeg gætter på, at de ikke har haft tillidsfolk inde over den opgave her, og det synes vi er rigtig ærgerligt. Man ønsker at undersøge nogle helt specifikke ting, men om medarbejderne har tid og mulighed til at læse op på alle patienterne eller hvor godt det elektroniske patientsystem En Plan fungerer, bliver jo nok ikke berørt, siger hun.

I Dansk Sygeplejeråd er næstformand Line Gessø enig i, at den eksterne undersøgelse bestilt af kommunen ikke bliver uafhængig.

- Det er positivt, at kommunen sætter en undersøgelse i gang. Det kan været godt med friske øjne på en sag. Men der er nogle bekymringer omkring metoden, de anvender, og undersøgelsen bliver jo ikke uafhængig. Den er købt og betalt af kommunen, og de har sat rammen for spørgsmålene. Det er lidt problematisk, siger Lene Gessø.

Hun er i øvrigt bekymret for det fokus, der er lagt på skyld og ansvar i undersøgelsen, og frygter, at kommunen er gået på jagt efter en ny syndebuk.

- Det virker desværre som om, man søger efter skyld i stedet for læring. Det er rigtig ærgerligt, for der er jo ingen, der siger, at sagen var nogens skyld. Men det er bare den bane, kommunen selv er gået ind på fra starten. Jeg ville jo synes, at sådan en undersøgelse skulle være mere åben for, om der overhovedet er skyld, påpeger hun.

Husk hvem der betaler

De tre fagforeningsfolk håber, at offentligheden vil huske, hvem der har købt, betalt og besluttet rammerne for undersøgelsen, når den bliver udgivet.

- Almindelige mennesker tænker måske, at nu har der været et eksternt firma, der har kigget kommunen i kortene, men det er faktisk ikke sådan, kommunen har designet undersøgelsen, siger Anna-Marie Laustsen fra Ergoterapeutforeningen.

- Man skal være påpasselig med resultaterne. Som man råber i skoven, får man jo svar. Jeg kan da være bekymret for, om det lige om lidt bliver en mellemleder, der får skylden. Måske rykker man ansvaret videre i næste led, og det kan være lige så bekymrende, siger Line Gessø.

Hverken FOA, Dansk Sygeplejeråd eller Ergoterapeutforeningen vil tillægge kommunens eksterne undersøgelse den samme værdi, som den rapport, Styrelsen for Patientsikkerhed er i færd med at udarbejde.

- Styrelsen for Patientsikkerhed er en uvildig og udefrakommende undersøgelse. Her ved vi, at der er en høj faglighed i forhold til patientsikkerhed, og styrelsen kommer med en helt særlig autoritet, siger Anna-Marie Laustsen.

Fra BDO er meldingen:

- Vi har aftalt med Odense Kommune, at vi har fri mulighed for at udvælge og anbefale afdækning af samtlige områder som vores specialister måttet vurdere som værende relevante for, at vi kan gennemføre den bedst mulige afdækning af sagen. Herudover har vi af hensyn til vores tavshedspligt i kundeforhold ikke yderligere kommentarer. Vi må henvise til Odense kommune for yderligere information, siger Birgitte Hoberg Sloth, Partner i BDO Advisory.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce