Annonce
Læserbrev

Fag. Unuanceret indlæg om udddannelse

Læserbrev: Som svar til Ulf V. Olsens indlæg i Stiftstidende 21. januar, som vi ikke kunne lade stå uden et modspil.

Først og fremmest mener vi, at man som objektiv gymnasielærer burde se sig for god til at skrive et så unødigt og unuanceret debatindlæg.

At sammenligne optag på henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler svarer til at sammenligne æbler med pærer, fordi optaget på erhvervsskolerne spænder væsentligt bredere rent årgangsmæssigt. Den korrekte sammenligning, hvis man skal sammenligne, bør laves på optag af elever direkte efter grundskolen. Her vil Olsen kunne konstatere, at 75 procent af de unge vælger gymnasiet og kun 19 procent en erhvervsuddannelse. Hermed falder hovedparten af hans argumentation sammen. Frafaldstallet omfatter i øvrigt også omvalg til andre uddannelser, hvilket er en væsentlig pointe, som Olsen glemmer i sin betragtning. Altså skifter man uddannelse internt i erhvervsuddannelsessystemet, så regnes man stadigvæk som frafald på den uddannelse, man forlader. En lige så vigtig, men desværre glemt pointe er, at 20 procent af eleverne på erhvervsskolerne har en gymnasial uddannelse bag sig. Det kunne i og for sig også betragtes som frafald.

Et alternativ kunne være, at vi stoppede med at betragte en erhvervsuddannelse som en ungdomsuddannelse. Det ville give god mening, da man er helt anderledes og bedre stillet med et svendebrev i hånden end med en studenterhue.

Mange af de politiske betragtninger om b.la. dagpengene er vi enige i, men vi er uforstående over for, hvordan det kan vendes til en kritik af erhvervsuddannelserne. Når man er udlært, har man ret til dagpenge, såfremt man har været medlem af en a-kasse. Det er gratis som lærling at være medlem og derfor optjener man kvit og frit retten til dagpenge, såfremt man skulle havne uden for arbejdsmarkedet. Hvilket langt de færreste faglærte gør, da efterspørgslen på unge med et svendebrev er enorm.

Angående Olsens betragtninger om risikoen for ledighed, så er det et skræmmende eksempel på uvidenhed. Ledigheden for unge med et svendebrev er langt lavere, end den er for unge med en studenterhue. Og hvis vi skal tage skridtet videre, så er den også lavere end for unge med en akademi-eller universitetsuddannelse. Ergo holder den påstand ganske enkelt ikke vand, selv om det kunne være fantastisk, hvis de akademiske uddannelser havde en ledighed så lav som vores.

Frygten i Olsen for arbejdskraftens frie bevægelighed må desværre også betragtes som uvidenhed. Først og fremmest fordi han igen blander æbler og pærer, i dette tilfælde faglærte og ufaglærte, hvilket man ikke kan gøre, når nu det drejer sig om erhvervsuddannelserne. Danske faglærte er blandt verdens bedste, og danske virksomheder har store problemer med at hente kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Selv fra lande som Finland, Schweiz og Tyskland, som har uddannelsesprogrammer, som minder en smule om vores. Danske faglærte, i flere brancher, vil i store dele af verden blive betragtet som ingeniører, blot med de kompetencer en erhvervsuddannelse giver. Derfor frygter vi ikke den frie bevægelighed.

Sidst men ikke mindst, så glemmer Olsen den stærke organisering på det danske arbejdsmarked, samt de gode danske overenskomster. I det hele taget mener vi ikke, det klæder en mand, som har et ansvar for at vejlede og uddanne unge, at skrive så uoplyst et synspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Ung skuespillerinde fra Odense Teater har fået hjernerystelse

1995 Brugerbetaling var et vigtigt argument, da Storebæltsforbindelsen skulle vedtages, men endnu inden broen står færdig, er debatten om at få fjernet bropengene begyndt. Lektor i trafikpolitik ved Handelshøjskolen I København, Uffe Jacobsen, mener, at pression fra blandet andet erhvervslivet på Fyn vil presse bropengene på Storebælt ned på en tredjedel af den pris, som A/S Storebæltsforbindelsen i dag tænker sig. Hvis det holder stik, vil prisen for at krydse Storebælt i bil blive ca. 80 kroner. Det fynske folketingsmedlem, Niels Langkilde (K) siger, at man af hensyn til DSB ikke kan droppe en brugerbetaling for bilisterne, men at han og hans parti vil arbejde for at få prisen sat væsentlig ned. 1970 Korup-Ubberud indvier i dag den nye hal, som bliver samlingspunktet for fritidsaktiviteterne i den store omegnskommune. Den endelige opførelsespris er på 1,6 millioner kroner, og heraf er omkring 50.000 kroner indsamlet blandt lokale beboere. Hallen, der har de internationale mål for fem sportsgrene, er opført på den gamle fodboldbane bag Korup Skole. Den indeholder foruden bade- og garderobefaciliteter også mødelokale og restauration. Indtil videre skal hallen aflaste lokalemanglen på Korup Skole. Korup-Ubberud Hallen er en naturlig konsekvens af den udvikling, der tog fart i kommunen i begyndelsen af tresserne. På mindre end 10 år er det stille landsogn forvandlet til en moderne villaby. 1945 Den unge skuespillerinde, frøken Rigmor Gadborg, har i formiddag været så uheldig at snuble på vej ned ad trappen på sin bopæl, Hans Tausensgade 2, da hun ville gå til generalprøve på Filharmonisk Orkesters koncert på Fyns Forsamlingshus. Ved faldet forslog hun hovedet og ryggen og måtte i en ambulance føres til Odense Amts og Bys Sygehus, hvor hun straks kom under behandling. Efter en røntgenundersøgelse kunne lægerne dog fastslå, at der ikke var tale om alvorligere læsioner, men at den unge skuespillerinde har pådraget sig en lettere hjernerystelse. Da hun vil være indlagt i nogle dage, overtages hendes rolle i ”Manden, der kom til middag” på Odense Teater af frk. Grethe Carlsen.

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce