Annonce
Indland

Facebooks topchefer med til åbning: Odense er vores nye hjem

Niall McEntegart. Facebooks chef for datacentre i bl.a. Norden, viser en server frem for pressen til åbningen torsdag. Hver enkelt tekniker på centret har ansvaret for 50.000 servere. Foto: Michael Bager
Ansatte på datacentret, borgmesteren, klimaministeren, en topchef fra Facebook i USA og pressen var blandt de mange gæster, da it-giganten torsdag slog døren op til sit nye datacenter. Det sætter Odense på Facebooks fysiske og digitale verdenskort.

Odense: - Så liker vi!

En borgmester, en klimaminister, en børnerådmand, en fjernvarmedirektør, en amerikansk vice-president og en fynsk datacenterchef med sjællandsk dialekt stimler sammen om en Facebook-"like"-knap af de helt store, da it-mastodonten torsdag formiddag vender tommelfingeren op og officielt flytter ind i sit nye datacenter i Tietgenbyen.

- Vi er utrolig glade for at være i Odense. Fra i dag er Odense også vores hjem, lyder det fra Rachel Peterson, vice-president, som den slags hedder i USA og Silicon Valley, for infrastruktur i Facebook,

Ligesom en lang række andre gæster har hun taget turen til Tietgenbyen for at indvie det datacenter, som officielt blev slået op på Facebook-væggen den 19. januar 2017. Dengang var den på det tidspunkt nytiltrådte borgmester Peter Rahbæk Juel (S) også med.

Denne gang får han sammen med Peterson lov til at trykke like på en særligt fremstillet blå-hvid knap med en stor tommelfinger. Sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S), Fjernvarme Fyn-direktør Jan Strømvig, børne og unge-rådmand i Odense (som har indgået et særligt samarbejde med Facebook) Susanne Crawley (R) og datacenterchef Carsten Sørensen. Det symbolske tryk markerer åbningen.

Annonce
Facebooks datacenter i Odense er nu sluttet på Facebooks net og officielt åbnet efter stor fest torsdag. Foto: Michael Bager

Irsk chef på første række

I løbet af de seneste to år har op til 1800 arbejdere hver dag taget turen ind bag hegnet på byggepladsen, hvor hovedentreprenør Mace nu har overdraget nøglerne til bygninger og området til Facebook.

Borgmester Peter Rahbæk Juel kommer på scenen, hvor han af en kommunikationsansat fra rådhuset får overdraget den samme blå facebook-skovl, han for snart tre år siden også fik i hænderne. Dengang var det irske Niall McEntegart, Facebooks chef for datacentre i Nordeuropa, som havde skovlen med. Torsdag sidder han på forreste række, da skovlen bliver hevet frem igen.

- Skovlen er en blåstemling af alt det, vi tror på i Odense. Facebooks beslutning om at rykke ind i Odense har givet os et vigtigt byggeri, men det er også en del af en mental transformation i Odense, og der har centret kun været med til at give endnu mere selvtillid i byen, siger borgmesteren, som linker netværksgigantens indtog med Odenses robot-ambitioner.

Imens er Niall McEntegart ét stort smil på første række. Han kan glæde sig over at deltage i den tredje indvielse af et datacenter, siden han tiltrådte hos Facebook for syv år siden. Odense har allerede fået en særlig plads i hans hjerte, afslører han.

- Det er en fantastisk by. Alle er så glade og imødekommende her, og jeg elsker at komme her, og det kommer jeg også til fremover. Det har også været et let sted at arbejde. Vi har haft mange lokale med på projektet, jeg mener, det er omkring 40 procent, der har været lokale, og så har det været nemt at få andre specialister til at komme hertil.

- Mange af vores ansatte har taget deres familier med og er faldet til i byen, siger Niall McEntegart, før han leder den første rundvisning rundt i det 56.500 kvadratmeter store datacenter.

Trækker en server ud

Gennem lange lige gange går han med en hale af pressefolk og lokale Facebook-ansatte, mens han drejer sig, peger og fortæller om datacentret, der er nummer 15 i rækken af datacentre, som Facebook indtil videre har opført.

- Men det her er unikt af særlig én grund, siger han oppe på taget.

Han åbner lågen til et skab, hvor der strømmer varm luft ud. Den varme luft kommer fra serverrummet under os, forklarer han. I skabet bliver den kølet ned med vand, som løber videre ned i rør, hvorfra vandet bliver ført væk fra datacentret til den varmecentral, som Fjernvarme Fyn har bygget få hundrede meter væk.

- Det er det første hyper-datacenter i verden, hvor man udnytter varmen på serverne på den måde. Og det giver god mening, som I finder ud af lige om lidt, siger han.

Odenseborgmester Peter Rahbæk Juel (S) taler med Rachel Peterson, Facebooks næstøverste på infrastruktur-området, som havde taget turen fra Menlo Park i Californien til Odense. Foto: Michael Bager

Servere i titusindvis

Gruppen har god plads i elevatoren, da McEntegart trykker på stueplan og få minutter senere træder vi ind i de hellige haller. Eller en af de otte serverhaller, som det hele handler om. Hal B i ODN2, hvor tre af fire haller er i gang med at blive sluttet på gigantens globale netværk af datacentre.

- Det er ikke sådan, at vi kan trykke på en knap og så tænder vi hele centret, vi er nødt til at gøre det gradvist, siger han.

Han tager fat i en skuffe i en af de lange rækker af server-reoler - eller racks - og hiver til. Han trækker en af serverne ud.

- Vi har titusindevis af servere her. Det er dem, det hele handler om. Det er her, dataen kommer ind og går ud igen, når du liker noget eller du deler et opslag, deler billeder eller sender en Messenger-besked. Hver enkelt server har sin egen funktion, siger Niall McEntegart om det center, han annoncerede i byen for snart tre år siden.

En milliard dollars og fire millioner arbejdstimer senere er datacentret nu en realitet. I første omgang sættes der kun strøm på tre af de i alt fire serverhaller i de to serverbygninger ODN1 og ODN2 i det H, som centret er bygget som.

Fra venstre lytter Niall McEntegart, Facebook ,borgmester Peter Rahbæk Juel, Rachel Peterson, Facebook og klimaminister Dan Jørgensen lytter, mens datacenterchef Carsten Sørensen er ved at starte åbningsfesten på datacentret. Foto: Michael Bager

Se video fra datacentrets åbning

Tag med på dronetur over datacentret

Facebook annoncerede datacentret i Odense i januar 2017 - tre måneder efter, at Fyens Stiftstidende havde afsløret planerne. Torsdag åbnede centret så officielt, selv om det først står helt færdigt i 2020. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Niall McEntegart på taget af administrationsbygningen i datacentret. ODN2 er den første af de to serverbygninger, som åbner med tre af fire serverhaller - bag ham ses ODN1, der først bliver åbnet og sat på nettet næste år. Foto: Michael Bager
Facebook må lige lave en emoji for brunsviger, lød opfordringen fra fynske Dan Jørgensen til den nye amerikanske indflytter på dagen, hvor der selvfølgelig var fynsk kage til alle. Foto: Michael Bager
Facebook har allerede nu 175 ansatte på centret i Odense. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce