Annonce
Erhverv

Facebook rykker ind: - Vi skal være den gode nabo

Carsten Sørensen - chef for Facebooks datacenter i Odense. Foto: Frederik Nordhagen
Der bliver stadig arbejdet på Facebooks datacenter i Tietgenbyen, som først står helt færdigt næste år som planlagt, men allerede torsdag er der fest, når der bliver sat strøm til de første servere i hallen. Avisen mødte centerchefen, som er klar til at udvide, når der bliver behov for det.

- Vi skal lige have styr på det til i morgen.

Datacenterchef Carsten Sørensen smågriner, mens kommunikationsansvarlig for Facebook i Norden, Peter Münster, skriver under på to stykker papir. De første pressefolk på datacentret i Tietgenbyen kan selvfølgelig ikke skrive under på en såkaldt non-disclosure-aftale, som siger, at man ikke må fortælle om stedet i billede eller tekst fra besøget. Det er ellers standard, før man bliver lukket ind hos Facebook.

Også i de 56.500 kvadratmeter i Datacenter Odeon i Tietgenbyen, som fra torsdag morgen er del af it-gigantens netværk af 15 datacentre på verdensplan.

De to såkaldte nda'er (Non-disclosure-agreement) bliver sendt tilbage til vagten bag glasset i receptionen, før datacenterchef Carsten Sørensen kan lukke gæsterne helt ind i administrationsbygningen. Nu med tilladelse til at gengive centerchefens første interview på stedet.

- Vi skal være herinde, siger han og åbner døren til et mødelokale med sit adgangskort.

Annonce

En blå cykel i receptionen

Ligesom resten af bygningen, det store tæppe i blå og hvide farver med med det verdenskendte "F" og en ligeså blå Facebook-cykel, der holder parkeret lige indenfor døren i receptionen, er alt spritnyt og fremstår sådan. Det samme gælder de tusindevis af servere, som skal stå på række efter række i de to store bygninger på hver side af administrationsbygningen.

Torsdag formiddag ændrer det sig, når bliver der sat strøm på til den ene bygning - Odeon 2 - hvor tre ud af i alt fire serverhaller er parate til at blive tændt og en del af gigantens netværk af datacentre. Pressen er inviteret til festdagen sammen med borgmesteren, klimaminister Dan Jørgensen og en række andre gæster. Heriblandt Bobby Hollis, Facebooks chef for energi fra Silicon Valley-hovedkvarteret i USA, der går forbi på gangen, mens vi lister ind i det ledige mødelokale.

- Selv om vi tænder torsdag, overholder vi tidsplanen. Vi bygger stadig og har først hele centret færdigt i anden halvdel af 2020, konstaterer 47-årige Carsten Sørensen, da han har sat sig, flankeret af Peter Münster.

Sammen med 174 andre ansatte på datacentret skal han sikre, at Odense fremover leverer sin del af den nødvendige datakapacitet, så Facebooks brugere verden over kan like, poste billeder og knytte venskaber på kryds og tværs uden at bekymre sig om, om der nu også er serverplads til endnu et kattebillede.

- Torsdag er vi officielt i drift og leverer computerkraft til firmaets applikationer som Facebook, Messenger og Instagram, så brugernes data og trafik teoretisk set vil køre igennem herude. Jeg kan ikke sige, hvilke data, der kommer til at være i vores servere. Det ved vi ikke, men min opgave er at sikre driften og sikre, at vi leverer kapacitet til netværket, siger Carsten Sørensen.

Helt færdig i 2020

Siden 2017 har han taget turen til Odense, efter at han i oktober det år tiltrådte som chef for datacentret, længe før det stod færdigt.

- Dengang var det bare en byggeplads, nu har jeg et færdigt datacenter, siger han.

På det tidpunkt var der gået et år efter, at denne avis havde afsløret, at et firma ved navn Cassin Networks i virkeligheden dækkede over en kæmpe ny amerikansk indflytter i Odense, da det var Facebook, der havde investeret i en 500.000 kvadratmeter stor byggegrund i Tietgenbyen.

Byggeriet var i gang, men det var hovedentreprenøren Mace, der havde ansvaret på pladsen. Torsdag overtager Facebook formelt set pladsen.

- Mace er stadig i fuld gang, men bygningerne er færdige. Vi mangler stadig at få installationerne på plads, servere ind og få testet bygning 1, siger Carsten Sørensen og peger over skulderen.

Der bliver kørt server-racks, reoler med computerservere, ind på paller. Bogstavelig talt, for de mange computerkræfter kommer på paller, før de bliver skubbet på plads i de lange rækker af serverreoler.

- Vi kan slet ikke få så mange servere så hurtigt, så det giver helt sig selv. Vi starter gradvist i det tempo, vi kan få dem. Vi får hele tiden nye paller ind, og så skal det også passe med virksomhedens kapacitetsbehov for serverplads, siger han.

Globalt og lokalt

I første omgang handler det om at fylde bygning 1 og 2 med tusindevis af servere, men på de oprindelige tekniske tegninger og planer for byggeprojektet figurerede yderligere en serverbygning 3, som der fortsat er plads til på den kæmpemæssige byggegrund.

- Ved I allerede nu, om I skal bygge mere?

- Hvis virksomheden siger, det er tid til at bygge en tredje bygning, fordi kapacitetsbehovet er der, så er det en mulighed er at udvide med den tredje bygning i Odense. Jeg skal bare drive det, siger Carsten Sørensen, der med egne ord har brugt al sin tid på at få datacentret på plads til tiden.

Når der er trukket på on-knappen og serverne kører som del af det globale netværk, bliver der fokus på datacentrets rolle og Facebooks plads i det lokale netværk, siger centerchefen.

- Indtil nu har vi beskæftiget os med at komme i gang og fokuseret på at få tingene på plads og bygge vores teams op. Nu skal vi kigge ud på omgivelserne, og vi vil meget gerne være en god nabo og aktiv del af lokalsamfundet, siger han.

Vil spille aktiv rolle

Det er Facebook allerede i gang med. Sidste år donerede Facebook 145.000 kroner til en friluftsscene til Carl Nielsen Legepark i Nr. Lyndelse og nu udvider de mere flere donationer til stole til publikum og en elektrisk installation i parken. Samtidigt introducerer Facebook også i Odense en legatordning, som allerede kører i både Luleå i Sverige og i Clonee i Dublin i Irland.

- Det er ikke fordi, vi skal ud i byen med vores Facebook-trøjer, men vi vil gerne spille en aktiv rolle i samfundet omkring os, siger han og nævner den varme, som Facebook bogstavelig talt gerne vil sprede på Fyn.

Odense får en unik position på Facebooks globale datacenterkort, hvor man på Fyn som det første og hidtil eneste skal genbruge servervarmen til lokalsamfundet, hvor 6900 husstande skal varme sig på Facebook.

- Vi har et datacenter i Irland, som har samme køleteknologi, men de har ikke fjernvarme på samme måde, så vi kan ikke udnytte varmen på samme måde, så Odense bliver helt unik for os og i det hele taget, for der findes ingen andre hyper-datacentre i verden, hvor man genbruger overskudsvarmen, siger han.

Bump på vejen

Da han flyttede ind i Tietgenbyen i 2017 var hele området en stor byggeplads, hvor den britiske hovedentreprenør Mace havde ansvaret. Nu har Facebook fået nøglerne, men chefen medgiver gerne, at der har være nogle sager undervejs i byggeriet, som it-giganten gerne havde været foruden.

Det er bl.a. sager om løndumping og påstande om muligt skattesnyd fra underleverandører, som har måtte indgå forlig og betale op mod 15 millioner kroner til udenlandske arbejdere på pladsen.

- Der har været bump på vejen, og det har vi været i kontakt med Mace om. Den slags vil der altid være på en byggeplads af den her størrelse, og der er taget hånd om det. Omvendt har vi haft fire millioner mandetimer herude uden nogen alvorlige arbejdsulykker, hvor medarbejderen ikke kunne vende tilbage på job igen, siger han.

Han kigger sig omkring i mødelokalet.

- Generelt set har det været en god proces, og nu har jeg et datacenter, som jeg er rigtig godt tilfreds med, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Tulipanen ved rådhuset ramt af selvtægt: Fredag fejrer de frivillige skulptur-rensere, at de nu er færdige på rådhuspladsen

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce