Annonce
Udland

Facebook besvarer søgning på vaccineskepsis med link til WHO

Junior D. Kannah/Ritzau Scanpix
Kampagner på sociale medier bremser bekæmpelsen af den dødelige virussygdom ebola, siger WHO-chefen.

En populær Facebook-søgning a la "vacciner giver autisme" vil føre den nysgerrige direkte i armene på sundhedsmyndigheder, som har oprustet for at bremse en globalt voksende skepsis mod vaccinationer.

Det er led i et nyt initiativ mellem det sociale medie, amerikanske myndigheder og blandt andet Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Det fortæller public policy manager Jason Hirsch hos Facebook i forbindelse med en international konference om vaccinationer arrangeret af EU og WHO.

- Det er en udfordring, som vi tager meget alvorligt. Men vi er ikke eksperter i helbred, så vi har knoklet hårdt de seneste otte måneder på at etablere dette samarbejde, siger Jason Hirsch hos EU-Kommissionen i Bruxelles.

Går man til Instagram, som ejes af Facebook, og søger på vacciner, får man et pop op-vindue med et valg. Brugeren tvinges til at vælge mellem at fortsætte eller at besøge WHO's hjemmeside, hvilket anbefales af mediet.

Facebook har ifølge Hirsch indarbejdet en vifte af tiltag, der skal stoppe "misinformation om vaccinationer".

Ud over effektivt at reducere adgangen til sider med kampagner, der fraråder vaccinationer, har Facebook indført et stop for reklamer med det indhold, og kampagnernes grupper på Facebook kan ikke længere lave fundraising på mediet.

Facebook er tidligere blevet kritiseret for netop at tilbyde en gratis platform for fundraising.

- Vi giver dem link til disse sider (blandt andet WHO, red.), så folk kan få autoritativ information, siger Hirsch.

Uvidenskabelige kampagner, der advarer imod vaccinationer, er et problem globalt. I øjeblikket har WHO fokus på blandt andet Pakistan og DRCongo.

I DRCongo tør nogle mennesker ikke modtage vaccination imod den dødelige virussygdom ebola. Det fortæller generaldirektør i WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- På grund af sociale medier og andre midler til misinformation har folk mistet tilliden. Så selv om vi har våbnet (mod sygdommen, red.) ved hånden, så er responsen undergravet af denne tøven. Det må vi tage højde for i bekæmpelsen af ebola, siger han.

Mistet tillid til sundhedsmyndighederne er et af temaerne på konferencen.

Den 18-årige teenager Ethan Lindenberger, som har taget kampen op mod "misinformerende kampagner", er vokset op med frygten for vacciner, fortæller han.

Hans mor er og har været en indædt vaccinemodstander, da hun mener, at de giver autisme. Men Ethan Lindenberger søgte viden og valgte at trodse morens advarsler.

- Forældre, der vælger ikke at vaccinere deres børn, gør det af samme årsag, som får os til at ville vælge vaccinationer. Hun er en kærlig mor. Vi skal lade være med at dæmonisere dem, siger han fra talerstolen.

Samme appel kommer fra flere organisationer. De siger, at man i stedet skal forsøge at forstå baggrunden for folks skepsis.

I Tyskland har regeringen ifølge en talsmand for landets EU-repræsentation i årevis arbejdet med at øge tilliden til sundhedsmyndighederne.

- Men vi har fejlet - indtil videre, siger han.

Derfor har den tyske regering fremsat et lovforslag om at gøre vaccinationer mod mæslinger obligatorisk for børnehavebørn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce