Annonce
Faaborg-Midtfyn

Faaborgs Venstre-kandidat slået på målstregen af eks-faaborgenser

Ole Pedersen fik et flot valg og mere end fordoblede sit personlige stemmetal fra sidste valg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Venstres Ole Pedersen var tæt på partiets fjerde mandat, som dog gik til Jane Heitmann. Også socialdemokraten Kim Aas Christensen hentede mange stemmer, men ingen af de faaborg-midtfynske kandidater kom i Folketinget.

Faaborg-Midtfyn: Det var ganske tæt på, at Venstre-manden Ole Pedersen fik sin drøm om en plads i Folketinget opfyldt.

Da de personlige stemmetal var gjort op torsdag eftermiddag stod der 3994 ud for Ole Pedersen. Og det er faktisk kun cirka 400 færre end den tidligere faaborg-midtfynske lokalpolitiker Jane Heitmann, der nu er flyttet til København, og som snuppede Venstres fjerde fynske mandat.

- Jeg havde ikke forventet at komme så højt op. Jeg havde håbet på at komme over er 3000, men slet ikke så højt her. Så jeg er pissestolt, siger Ole Pedersen.

Ved det seneste valg fik han 1500 personlige stemmer og havde som mål en fordobling ved dette valg. Det blev indfriet, og faktisk var han den kandidat, der fik 11. flest stemmer på hele Fyn.

Så nu er han Venstres fynske første-suppleant til Folketinget.

- Jeg har prøvet at være suppleant i kommunalbestyrelsen og komme ind i og være med i to år. Man ved aldrig, hvad der sker, lyder det fra ham.

- Jeg er bare glad for, at der er så mange, der ville stemme på mig, og jeg har stadig politiske ambitioner, og så må vi se, hvad jeg skal gå efter, når vi når længere hen.

Annonce

Flot valg til Aas

Heller ikke Socialdemokraternes lokale Kim Aas Christensen lykkedes med at få nok stemmer til et mandat. Men målet om at få 1000 personlige stemmer blev i høj grad indfriet. 2195 af slagsen blev det til for ham.

- Jeg vidste godt, at det blev svært, men alligevel er jeg da lidt skuffet. Det skal man være. Men det har aldrig været let i denne kreds, og det kræver bare noget, siger socialdemokraten, da resultatet lå fast torsdag eftermiddag.

Tidligere slog han fast, at målet for ham var 1000 stemmer. Derfor stiller han også gerne sit kandidatur til rådighed om fire år.

- Jeg har fået blod på tanden. For med det her antal stemmer er der noget at bygge på. Jeg tror, at det handler om at lære folk at stemme personligt. Så det handler om en masse benarbejde, og nogen gange skal der lidt tid til, siger Kim Aas Christensen, der hæftede sig ved, at han fik langt flere stemmer end sin forgænger på posten.

Også den nuværende borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, har forsøgt at blive valgt i kredsen.

- Jeg slog også Hans Stavnsagers personlige tal, så det kan ikke være meget bedre, griner Kim Aas Christensen.

Den Radikale Søren Hillers fik 1165 personlige stemmer, men det var ikke nok til at erobre partiets eneste fynske mandat. Det gik til Rasmus Helveg Petersen.

Dansk Folkepartis René Jørgensen opnåede godt 800 stemmer. Det var langt fra nok til en plads i Folketinget. DF'eren havde dog også opgivet på forhånd, efter at partiet blev mere end halveret på valgdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce