Annonce
Faaborg-Midtfyn

Faaborg som en digital drøm: Vi ses på nettet!

Selv om regnen i de seneste uger har været en hyppig gæst her i byen - for nu at udtrykke det venligt - må man stadigvæk konstatere: Faaborg er fotogen!

Og når det er sagt, skal det siges en gang til: Faaborg er enormt fotogen, om det nu er ned ved vandet, oppe i bakkerne eller midt i byen. Om man kommer rundt hjørnet op ad Bøjestræde eller ned ad Holkegade: Faaborg har sit udseende med sig.

Om sommeren kan det nogle gange næsten blive for meget af det gode, så uvirkeligt smukt, det er. Hulk! Gisp! Stokrosealarm!

Turisternes øjne bliver store som Klokketårnet, åndedrættet sætter ud et sekund, hjertet pumper en ekstra liter blod i fotofingeren. Menneskekroppen er meget modtagelig for visuelle indtryk. (Hvor betryggende at vide, at der derudover findes læger i Holkegade.)

I det hele taget kan alt blive lidt for meget i turistsæsonen, når Faaborg får, hvad der klæder byen utrolig godt: Mennesker!

I takt med at alle blomster springer ud, dukker folk op i det offentlige rum og fylder gader, pladser og parker. Hvor fint! For det meste. Til et vist punkt. Det vrimler som i Venedig.

Ligesom jeg reagerer på alt for mange mennesker, reagerer jeg på for få. I naturen kan man godt undvære folk, men byrummet kræver sjovt nok mennesker. Helst ikke for få og ikke for mange. Det er et grundlæggende problem for alle. For beboerne, for byplanlæggerne, for butikkerne, for turismen. Det blev jeg igen bevidst om, da jeg i januar som ensom fodgænger på vejen til biblioteket går op ad Mellemgade, hvor de trygge rammer i form af gamle huse åbner sig mod den store parkeringsørken ved Brugsen og endnu hundrede meter længere fremme ved rundkørslen og de første glimt af „industrikvarteret“. Byen løber pludseligt ud. Sådan føles det i det mindste: Lidt fortabt.

Så begyndte regnen igen, og jeg gad ikke at fortsætte til Herregårdscenteret, hvor jeg ikke ville andet end kigge på plancherne med vinderforslagene af den meget omtalte arkitektkonkurrence.

Det er både spændende og lovende, hvad de har fundet ud af. Og deres tekster om byen er velskrevne! Bortset fra en enkelt formulering, noget med "Faaborg som epicenter …"

Men inden jeg bliver drivvåd, skynder jeg mig hjem igen og søger i stedet på nettet "Vi dyrker Faaborg", som vinderteam C kalder deres forslag. Det er langtfra så krævende at studere den siddende hjemme med en kop kaffe frem for stående i det halvkedelige, halvdøde butikscenter, med duggede briller og en våd frakke, hvor jeg læser "… hvilket bringer Faaborg på Danmarkskortet som epicenter for vitalitet og trivsel." Skal man tro på det? Epi-hvad?

Og så vidt jeg ved, er Faaborg på Danmarkskortet.

Men online er nogen gange meget praktisk. Og internettet har vist sig som et fantastisk redskab for ukendte egne og helt sjældne rejsedestinationer, fra bittesmå Bed & Breakfast i Chile helt hen til gemte gede-gårde i Georgien. Man kan nå ud til utrolig mange mennesker og lige dem, man er interesseret i: folk med dannelse, god opførsel og penge. Ønsketuristen. Også de yngre, ikke mindst unge urbane og outdoorfolk fra hele verden. Men der er et men:

Hvor længe må og tør folk rejse langvejs, når klimapakken vejer tungere end deres rygsæk?

Netop dér ser jeg en kæmpe chance for Faaborg. Når man nu går og leger avantgarde, så skulle man sætte sig i spidsen af udviklingen og tænke konsekvent digitalt: Når Faaborg er online, kan byen besøges året rundt! Ingen trængsel her. Vi ses på nettet!

Hvad enkelte influencere skovler milioner ind med, må lige såvel være muligt for en lille lækker by. Når man har skidefotogene huse, de skønneste omgivelser, vand ad libitum og oven i købet eksakt så mange solskinsdage og indbyggere, som der er brug for for at få lavet flotte filmoptagelser af hele herligheden. "Vi viser Faaborg". Ikke så simpelt og primitivt, som nogle skøre Youtubere gør det, men heller ikke så opblæst som "The Truman Show". Midt imellem, mere beskedent - som Faaborg. Wow!

Annonce
Værelse med udsigt og denne klummes episke centrum oppe på digterens kvist. Foto: Andreas Greve

Andreas Greve

Bopæl: Østerbrogade, Faaborg.

Beskæftigelse: Skribent og lyriker. Seneste børnebog er "Komm bald wieder" 2018 hos Atlantis, Zürich, og som i 2019 blev til "Kom snart igen" hos Forlaget Turbine, Aarhus. Fås også i boghandlen.

Fritidsbeskæftigelser: At male og tegne samt havkajak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce